Hoveriet til EgeskovgårdLotte Jansen: Hoveriet til Egeskovgård. Odense 1977, s. 11ff.

Fæstegårdmand Rasmus Rasmussen af Kværndrup havde siden 1724 haft sin fars tidligere gård i fæste. Faren var sammen med 6 andre bønder og deres gårde blevet solgt fra Ravnholt (Herrested sg., Vindinge hrd) til Egeskovgård imellem 1700 og 1710. (Hovedgårdsregistret til Fynbo landsting skøde- og panteprotokoller er i bilaget omtalt for sine mangler, - m.h.t. denne godshandel findes der netop ikke oplysninger om skødet i registret). Under Ravnholt havde disse bønder gjort hoveri (der omtales kun lodsarbejde) ved hovedgården, men efter salget blev de kaldt op til det nye herskab på Egeskovgård og stillet frit overfor valget imellem at forrette hoveri eller betale en pengeafgift i fremtiden; følgelig blev de, som så sig i stand til at udrede pengene, hovningsfri, blandt dem var Rasmus Rasmussens far.

Det Danske Selskabs Begyndelse og Tilvækst - 1745-1747Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie, stiftet 1745 på initiativ af Jacob Langebek, fra 1747 tildelt prædikatet kongeligt selskab. Det har fra stiftelsen været nært knyttet til Videnskabernes Selskab og holder fortsat sine møder i dette selskabs lokaler. I 1810 forenedes selskabet med Det Kgl. Genealogiske og Heraldiske Selskab, og det fik i 1845 sin nuværende karakter af et lukket videnskabeligt, historisk selskab; i 1936 fik det sit nuværende navn. Selskabet har fra begyndelsen udgivet tidsskriftet Danske Magazin, der rummer dels kilder til dansk historie (1.-8. rk., 1745-1995), dels selvstændige kildeudgaver, således Christian 8.s dagbøger 1799-1848 (1943-95). Selskabet kan omfatte indtil 50 indenlandske og 20 udenlandske medlemmer, der indvælges af selskabets medlemmer. Foruden udgivelsesvirksomheden afholder selskabet foredrag. 

Af landøkonom Daniel Heitmann (1768)

Se professor Peter v. Westen naturhistoriske forelæsninger 

Landbruget 1792 - skrift af pastor L.M. Wedel

Se også husmand Edvard Broholms optegnelser om De sydfynske Øer  

Henrik Ussings optegnelser: Dansk Folkeminde Samling. Journal Nr 1946/004-038: 31 pk, ca. 1800-1945.
Forarbejder til Ussings mange kulturhistoriske artikler og bøger (særligt om Østjylland, Bornholm, Als, Erritsø, Lolland, sydfynske øer, Sorø amt, Omø) samt tilsendte folkemindeoptegnelser fra andre, breve fra 1864, div. afskrifter, avisudklip, egne foredrag, biografica m.m. Jf. bl.a. Henrik Ussing: Aarets og Livets Højtider, Kbh. 1925.

Fynske Købstæder 1747 

Kommissionen til Landvæsenets Forbedring 1756-67. RA.

Studespand Indtil Trediveårskrigen 1618-1648 var det overvejende købmænd med borgerskab i danske byer, der forestod kvæghandelen, og de betydelligste var hjemmehørende på øerne (København og Odense), i de østjyske byer, samt i Ribe og Ålborg. Men de store krige i 1600-årene ramte hårdt. Den andel af kvæghandelen, som danske købmænd havde haft, sank i 1670erne til 1/5 og sidst i århundredet til 1/10 af den samlede eksport. Tyske studehandlere, der i begyndelsen af 1500-årene havde haft en andel af kvæghandelen på godt 1/10, havde efter Trediveårskrigen heller ikke mere kapital til at deltage med i kvæghandelen. Nederlandske studehandlere foretog derfor nu selv opkøb af kvæg i Danmark, og i 1700 ejede de over 2/3 af eksportkvæget, som førtes ud af landet i store flokke. Toldregnskaber fra Toftlund viser, at 2/3 af kvæget på den tid kom fra Vestjylland. I det østlige Danmark var studeopdræt stort set ophørt efter krigene. Ind i 1700-årene ændrede kvæghandelen karakter, idet slsesvigske og holstenske bondekøbmænd overtog en væsentlig del, til fortrydelse for jyske bønder, som lovgivningen hindrede i noget lignende. I 1708 var disse bondekøbmænds samlede andel af kvæghandelen på højde med nederlændernes, men de enkelte studedrifter var langt mindre, i regelen på 20-50 dyr. Bondekøbmændene kom hovedsageligt fra landsbyerne syd for Kongeåen, fra det nordlige og østlige Nordslesvig, samt fra Nordfrisland, Stapelholm og Ditmarsken. Opkøbene i Nørrejylland fandt ofte sted på markeder, i Sønderjylland var Kliplev marked siden senmiddelalderen det betydeligste. Kvægpesten midt i 1700-årene gav et alvorligt afbræk i kvæghandelen, men først i slutningen blev dens betydning mindre. Reformtiden gav nørrejyske bønder mulighed for at tage del i kvæghandelen, og efter at der var lagt broer over de vestlige egnes åløb sigtede en stor del af kvæghandelen mod kvægmarkederne i Husum. I slutningen af 1800-årene gjorde jernbanebyggeriet ende på de store drivninger ad oksevejene, idet kvæget solgtes ved nærmestliggende jernbanestation. Også efter landbrugets omlægning havde kvæghandelen betydning. Eksporten gik især til Tyskland og England. (Kilde: Kulturhistorisk Opslagsværk)

Odense Adresse-Contoirs Efterretninger - nr. 1 1772Forløberne for de moderne aviser er nyhedsbrevet og flyvebladet, af hvilke det første var håndskrevet, og det sidste fremkom med bogtrykkerkunsten; det ældste danske flyveblad er fra 1542.

Synodalia 1560- 1607