G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747  Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Friderich den Femte etc   Od. Amts Arch. 98 24/607

Den sorte Diamant  Det kongelige BibliotekKilde: GKS 2349 kvart. Jacobi Bircherodii jun. Collectanea Fionensia, scilicet: a) Hans og hans Faders Thomæ Broderi

Formentlig husmandshjem på BirkholmSom Nÿborg Amt stöder overalt paa Stranden, saa skulde mand forestille sig  at indbÿggerne skulle beflitte sig meere paa Fiskerie end de giör, dog seer mand at det bliver Negligeret, deels af u=videnhed, deels at Landmanden formedelst Agerdörkningen, ikke har tiid at passe det og til deels af fattigdom, at Fiskerne ikke haver den Evne at forskaffe sig Redskab, baade de som er dÿrt at indkiöbe og at vedligeholde, desuden findes her paa de fleeste stæder ikke saa beqvem Grund for Fiskerne, i henseende at Stranden langs Landet, formedelst Grunden har kuns Lave Vande, settes bundgarn langt ud i Stranden, saa kommer Sælhundene, river Hull paa Garnet og spiser Fiskene, Hvorfore eÿ sÿnderlig bruges Bundgarn men Kraage.

Kæber fra finhval i Middelfart kirkeAf Peter Storm, Middelfart

Middelfart kan vel godt udnævnes til en hvalfangerby, eftersom som man her siden middelalderen har jaget og fanget i tusindvis marsvin, fordi man var interesseret i dens tykke spæklag mestendels til lampeolie. Tranolie fra Middelfart oplyste for eksempel Odense i gamle dage. Nu er de små hvaler heldigvis fredede.

Forsiden til Drejø bylov i Edvard Broholms streg Drejø bønder Majtræ pladsen på Drejø Bomærker på Drejø           http://www.fynhistorie.dk/node/26883

Ældre landingssted ved stranden på Torbenhoved – i baggrunden Svinø.Af Peter Storm, Middelfart

Midtvejs ude på Fønsskov ligger Torbenhøj, en større gård opført i 1886 og forlængst nedlagt som selvstændig landbrugsejendom. Mod nord springer Torbenhoved frem i Gamborg Fjord. Hvem er nu denne Torben? Det fantaserede jeg om igennem mange år, når jeg var på sommerferie på denne dejlige halvø. Der gik en myte om, at der i fordums tid havde ligget en ridderborg herude et sted. Og måske havde ridderen netop heddet Torben.

Udsigt over Gersø 1954

Peter Storm, Middelfart

Under en jagt i januar 1737 omkom en af marsvinsjægerne – vistnok af for meget brændevin. Det blev i alt fald en omfattende sag for myndighederne. Middelfarts byfoged indberettede hændelsen til stiftsbefalingsmanden med følgende ord:

Kort udført af landmåler R. Rasmussen 1813Peter Storm, Middelfart

Marsvin på stranden ved Teglgaard i Middelfart 1887.Af Peter Storm

Middelfart og omegn er historisk set især kendt for to ting: humle og marsvin. Egnen har engang været berømmet som den bedste humleegn i hele landet. Og desuden kendt for at være det eneste sted, hvor man har jaget marsvin. Lad nu humlen ligge til en anden god gang. Vi skal ud på vandet – nærmere betegnet de snævre farvande i Lillebælt for at følge den berømmelige marsvinsjagt.