G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747  Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Friderich den Femte etc   Od. Amts Arch. 98 24/607

Den sorte Diamant  Det kongelige BibliotekKilde: GKS 2349 kvart. Jacobi Bircherodii jun. Collectanea Fionensia, scilicet: a) Hans og hans Faders Thomæ Broderi

Søllinge skole og kirkeAf Jacob Thomsen Bircherod (1693-1737)

Ved Søllinge i Fyen tales om Jesper degn. Hans fader var hr. Hans Lauridsen først romersk catholsk præst sammesteds, og siden evangelisk. Hand giftede sig med een qvinde af nafn Bodild som tiente ham, og de iblandt andre børn havde dend omskrevne Jesper Hansen degn, hand i sin ungdom besov sin moders tienniste qvinde, og derfor blev hans fader og moder saa vræde paa ham, at hand maatte rømme og skriver hand selv om sig saaledes. Nu maae Jeg fattig Jesper selv bekiende, at Jeg reiste herfra Fyen over til Sælland, derfor til Skaane, saa til Slesvig, derfra til Norge, fra Norge til Jylland, fra Jylland til Holstein, der blev Jeg af een lybsk borger tagen i tienniste at rygte toe heste, og der hand solte dem, kom Jeg i tienniste med guldslaaeren. (Guldslager, plattenslager)

Kærstrupgård - Tåsinge --- Mageskiftebrev 1573 til Erik Rosenkrantz - skifteprotokoller 1642-60 - Skifte efter Kirstine Munk 1661 - Valdemars Slot -

Laxmand Voldsted i Dyrehaven - Nielstrup eller HvidkildeNielstrupNielstrup idagPoul Laxmand, rigshovmester, var en søn af Peder Laxmand til Adserstrup og Margrethe Brahe. Han blev opdragen hos den bekendte rigsråd Eggert Frille og forekommer 1476 som ejer af Nielstrup i Fyn, men bliver for øvrigt først navnkundig omtrent samtidig med kong Hans' regeringstiltrædelse og steg i en forbavsende fart til de højeste værdigheder: fra 1482 lensmand på Krogen, senere tillige på Sølvitsborg, som han havde i pant, 1483 ved kongens kroning ridder, samme år rigsråd og i det mindste fra 1490 af rigshovmester. 1487 fulgte han kongen til Gulland og havde del i de underhandlinger med Iver Axelsen Thott, som førte til øens overgivelse til Danmark.

Redaktør P. H. Nygaard, Fyns TidendeAf redaktør P. H. Nygaard, Odense

Utvivlsomt vil mange kende et udtryk som: "Han forstaar at skære en Madpose", men det er vistnok kun en mindre part, som ved, hvorfra dette udtryk har sin oprindelse. Det skriver sig fra den tid, da det var tilladt unge karle, der skulle indkaldes til militærtjeneste, at "stille for sig", altså at lade en anden træde i stedet. De, der overtog dette hverv, kaldtes "Stillingsmænd", og de påtog sig naturligvis ikke gratis en sådan ekstra indkaldelse, og var der udsigt til krig, blev vederlaget så meget større. Dette vederlag bestod som regel af en kontant sum og dels af naturalier, de sidste at levere årligt i et vist åremål efter nærmere aftale.

Ulbølle by Rødkilde Vandmølle Bystævnet I Ulbølle Satirisk tegning 1700-tallet Bonde og godsejer I Dagligliv i Danmark 1720-1790 side 588f. udtrykkes det kort og præcist hvad der skete i Ulbølle mellem Jens Lange, ejer af Rødkilde gods og hans fæstebønder: " Jens Lange til Rødkilde, der var søn af en ridefoged og selv havde virket som ridefoged hos den rige Johan Lehn på Hvidkilde, købte omkring 1740 af sin gamle principal herregården Rødkilde. Gården var i en ringe forfatning, fæstegodset ligeså, men i løbet af få år blev Rødkilde noget i retning af et mønsterbrug. Hovedgårdens jorder blev samlet, indhegnet og underlagt en femvangsdrift. Landsbyen Ulbølles gårde blev udskiftet af fællesskab med andre landsbyer, og de enkelte gårde fik deres jorder udskiftet og samlet, ligesom en delvis udflytning fandt sted. Alle disse reformer, og flere til, gennemførte Lange til både egen og fæstebøndernes fordel; men han gik for stærkt og for hensynsløst til værks. Han kom i et så stærkt modsætningsforhold til sine bønder, at det førte til årelang trætte og proces."Ridefoged og bonde Træhesten

Ørbæklunde  Ørbæklunde  FriisTil Ørbæk sogn (Lundsmarken vest og syd for Ørbæk) må formentlig henføres det Lundby (1414 Lundby) og den Lundbygård (1489 Lunbygaardth), hvortil medlemmer af Egern-Friiserne skrives fra slutningen af 1300tallet. 1390 nævnes Christianus Frisius dictus Lumby, som må formodes at være identisk med den 1414 nævnte Christiern Friis af Lundby (død tidligst 1418). Hans sønnesøn Jesper Friis nævnes 1483 i Lundby og 1489-1505 i Lundbygård. Hans hustru (enke?) Anne Brockenhuus skrives hertil 1511. 

Ellen Marsvin Lundegård i Nr. Broby med Ellen Marsvins lade opf 1636 Nr. Broby kirke Ludvig Munk til LundegårdLundegård hovedgårdKong Christian IV's svigermoder, af en gammel dansk adelsslægt, Ellen Marsvin var en datter af rigsråd Jørgen Marsvin til Dybek og fru Karen Gyldenstjerne og født den 1. februar 1572 på Landskrone Slot, hvor hendes fader da var lensmand.

Kong Christian IV Kirsten Munk (1598-1658)Chr. IV og Kirsten Munks søn grev Valdemar ChristianKongebrev 1657Kong Christian IV's anden ægtefælle, en datter af Ludvig Munk til Nørlund og Lundegård og fru Ellen Marsvin, var født den 6. juli 1598 på Nørlund i Ålborg amt. Kongen blev efter sin dronnings tidlige død indtaget i den unge smukke adelsfrøken og lod sig 1615 vie til hende til venstre hånd. Men han var ikke lykkelig i dette ægteskab; thi fru Kirstine var af et heftigt gemyt og mistænktes desuden med grund for at stå i et utilladeligt forhold til Rhingreven Otto Ludvig af et af de små tyske fyrstehuse, der under den tyske krig var gået i kongens tjeneste som anfører for et hvervet rytterregiment. I 11 år 1618-1629 blev fru Kirstine moder til 10 børn: 2 sønner af hvilke grev Valdemar Christian, for hvem kongen opførte Valdemars Slot på Tåsinge, efter kongens død gik i svensk tjeneste og blev skudt i en træfning med polakkerne 1656, og den anden døde som barn, samt 8 døtre, som forsåvidt de nåede den modne alder, blev indgiftede i ansete danske adelsfamilier: Sophie Elisabeth gift med grev Christian Pentz, Eleonore Christine med rigshofmester Corfitz Ulfeld, Elisabeth Augusta med Hans Lindenov, Christiane med grev Hannibal Sehested, Hedvig med Ebbe Ulfeld; den ældste, Anna Katharine, var forlovet med den unge rigshofmester Frants Rantzau, som døde før brylluppet ved at falde i Rosenboorg slotsgrav 1632, og bruden døde kort efter af sorg. Fru Kirstines yngste datter ville kongen ikke anerkende som sin (hun blev indsat i et Karmeliterkloster i Køln, hvor hun døde 1687), og kort efter hendes fødsel måtte fru Kirstine, som nylig havde fået titel af grevinde af Slesvig-Holsten, forlade kongen og hoffet, hvortil hun, efter at være afrejst fra Frederiksborg til Vallø d. 15. oktober 1629 ikke mere vendte tilbage.