Social demokraterne

En gammel ven bli'r 100 år - Socialdemokratisk Forening - Svendborg

| | | | | |

En gammel ven bli'r 100 årEn gammel ven bli'r 100 år[img_assist|nid=6663|title=Svendborg Socialdemokratiske Forening - bestyrelsen 1891|desc=|link


Folketingsvalg Kværndrupkredsen (fra 1/2 1901 Gudmekredsen).

| | | | | | |

Svendborg Amts 2. Valgkreds.
Omfattede sognene Gislev, Svindinge, Gudbjerg, Langå-Øksendrup, Hesselager, Gudme-Brudager, Oure-Vejstrup, Kværndrup, Stenstrup-Lunde og Ollerup-Kirkeby. 
 
 
Gårdfæster og folketingsmand Jens R. Jacobsen (1818-73)Gårdfæster og folketingsmand Jens R. Jacobsen (1818-73)4.12. 1849
gårdfæster J.R. Jacobsen, Lundby,
V, valgt ved Kåring


Kirkeby & Omegns Socialdemokratiske Forening 1909-1984

| |

Kort over Socialdemokratiet's faglige og politiske foreninger 1896Kort over Socialdemokratiet's faglige og politiske foreninger 1896Snedkermester Hans Erichsen, Kirkeby -Snedkermester Hans Erichsen, Kirkeby -Ollerup og Kirkeby sogneråd: Mødested: Lykkensdal i Egebjerg, hvor sognestanderskab og senere sogneråd holdt deres møder helt tilbage fra begyndelsen i 1842.Ollerup og Kirkeby sogneråd: Mødested: Lykkensdal i Egebjerg, hvor sognestanderskab og senere sogneråd holdt deres møder helt tilbage fra begyndelsen i 1842.Ollerup og Kirkeby sognerådOllerup og Kirkeby sogneråd   


Fagforeninger

| | | | | | | | | | | | | |

Fagforeninger
Dansk kulturhistorisk opslagsværk

Fagforeninger er lokale sammenslutninger af lønarbejdere til varetagelse af deres løn- og arbejdsforhold over for arbejdsgiverne. Fagforeninger dannes efter medlemmernes uddannelse (fag) eller efter deres brancheområde.


Fyns Stifts Husmandsskole

| | | | |

Fyns Stifts HusmandsskoleFyns Stifts HusmandsskoleP.V. Jeppesen: Husmandsbevægelsens Historie gennem 25 Aar. Kbh. 1927.

 

 Tanken om oprettelsen af en husmandsskole på Fyn blev første gang offentlig fremsat af Husmand Johannes Knudsen, FrørupHusmand Johannes Knudsen, Frøruphusmand Johannes Knudsen, Frørup, og kom til drøftelse i et bestyrelsesmøde i samvirksomheden den 10. april 1907. Det vedtoges her at overgive sagen til et udvalg, som dels skulle undersøge, hvorledes de nødvendige midler kunne skaffes, og dels forhandle med Forstander Chr. SøndergaardForstander Chr. Søndergaardforstander Søndergård (Søndergaard), Skårup, om eventuel overtagelse af skolens ledelse.


Socialdemokratiets historie (1871 - ca. 1990 ) Del 3

| | | | |
Arbejderflertallet 1966-67

Efter Socialistisk Folkepartis indtræden på den politiske scene efter valget i 1960 afviste Socialdemokratiet at samarbejde med det nye parti. SF'erne var i virkeligheden krypto-kommunister, mente de ledende socialdemokrater, som selv havde succes ved valget og ved kongressen i 1961, hvor et nyt, mindre markantsocialistisk principprogram blev vedtaget som afløsning for det marxistiske program fra 1913. Men socialdemokraterne havde vanskeligt ved at fastholde afvisningen af SF. SF beholdt sin forholdsvis stærke placering i Folketinget, og efter valget i 1964 forlod Det Radikale Venstre regeringen og foretog en tilnærmelse til de andre borgerlige partier.


Socialdemokratiets historie (1871 - ca. 1990 ) Del 2

| | | | |
Danmark for folket

Reformarbejdet i landet selv fik stor betydning. Socialdemokratiet kunne ved at fastholde regeringsmagten og ved brugen af statsindgreb gennemføre mange reformer, hvis intentioner blev beskrevet i arbejdsprogrammet fra 1935 "Danmark for folket". En af de vigtigste reformer var Socialreformen fra 1933, der betød en umiddelbar forbedring for især de svagere grupper i samfundet specielt på baggrund af den økonomiske krise. Imidlertid indebar forliget, der førte frem til reformen, også en reallønsnedgang for arbejderne. Det lykkedes i denne sammenhæng at splitte de borgerlige oppositionspartier og dermed også at få reformen igennem i Landstinget.


Socialdemokratiets historie (1871 - ca. 1990 ) Del 1

| | | | |
Socialdemokratiet i Danmark 1871 - ca. 1990

Arbejderbevægelsens opståen

I sammenligning med andre lande er Danmark et homogent land: der findes ingen sproglige, nationale eller religiøse modsætninger af større betydning, landet er overskueligt, og der er en demokratisk tradition i adfærdsmønstret. Det er vigtige forudsætninger for den rolige udvikling, landet og dermed også arbejderbevægelsen har haft i nyere tid.


Dagliglivet på teglværkerne

| | | | | |

Petersminde Teglværk ca 1903Petersminde Teglværk ca 1903

 Antagne arbejdere på Petersminde Teglværk 1889Antagne arbejdere på Petersminde Teglværk 1889


Den fynske husmandsbevægelse (1927)

| | | | | |

Af P.V.Jeppesen:

Husmandsbevægelsens Historie gennem 25 Aar.. Slagelse 1927.

Litteratur om husmandsbevægelsen

Indledning
Gartner Johan Anthonsens hus i EgebjergGartner Johan Anthonsens hus i EgebjergMedens de åndelige nydannelser i vort folk - både på kirkens, skolens og andre områder - ofte har haft deres første udspring på Fyn, synes de politiske og økonomiske rørelser først at have åbenbaret sig i andre landsdele. Det kan måske forklares, som det stundom er gjort, ud fra dette, at fynboerne er i besiddelse af en livligere fantasi end de andre landsdeles befolkning, hvorimod både sjællændere og jyder i højere grad skulle være udrustede med tænkeevne og dømmekraft og altså være mere forstandsmæssigt beregnende. Måske det dog snarere hænger sammen med de livsvilkår og samfundstilstande, hvorunder folket har levet i de forskellige landsdele. Gennem århundreder var Fyn et udpræget Hovedbygningen til Rødkilde fra gården (opf. 1854) af Erik Harding LangeHovedbygningen til Rødkilde fra gården (opf. 1854) af Erik Harding Langeherregårdsland og bønderne var nådigherrernes tjenere.