Aktiviteter

Fynske købstæder 1747

| | | | | | | | | | | | |

G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747  Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Friderich den Femte etc   Od. Amts Arch. 98 24/607


Bircherod - om erhvervsmulighederne i Odense

| | | | | | | | | |

Den sorte DiamantDen sorte Diamant  Det kongelige BibliotekDet kongelige BibliotekKilde: GKS 2349 kvart. Jacobi Bircherodii jun. Collectanea Fionensia, scilicet: a) Hans og hans Faders Thomæ Broderi


Jesper degn og hans trolovede Tale Frandsdatter i Søllinge

| | | | | | |

Søllinge skole og kirkeSøllinge skole og kirkeAf Jacob Thomsen Bircherod (1693-1737)

Ved Søllinge i Fyen tales om Jesper degn. Hans fader var hr. Hans Lauridsen først romersk catholsk præst sammesteds, og siden evangelisk. Hand giftede sig med een qvinde af nafn Bodild som tiente ham, og de iblandt andre børn havde dend omskrevne Jesper Hansen degn, hand i sin ungdom besov sin moders tienniste qvinde, og derfor blev hans fader og moder saa vræde paa ham, at hand maatte rømme og skriver hand selv om sig saaledes. Nu maae Jeg fattig Jesper selv bekiende, at Jeg reiste herfra Fyen over til Sælland, derfor til Skaane, saa til Slesvig, derfra til Norge, fra Norge til Jylland, fra Jylland til Holstein, der blev Jeg af een lybsk borger tagen i tienniste at rygte toe heste, og der hand solte dem, kom Jeg i tienniste med guldslaaeren. (Guldslager, plattenslager)


Uddrag af Dr. Jens Bircherods dagbøger 1658-1708

| | | | | | | | | | |

Epitafium over borgmester Thomas Brodersen Risbrich (død 1665) med familieEpitafium over borgmester Thomas Brodersen Risbrich (død 1665) med familie Biskop Thomas KingoBiskop Thomas KingoJens Bircherod (15/1 1658 - 6/12 1708) antikvar, dagbogsforfatter. Født i Odense. Forældre: Professor ved gymnasiet Jacob Jensen Bircherod og Sille Riisbrich. Blev  student 1674 og teologisk kandidat 1676; var fra 1684 professor ved universitet, først i hebraisk, derefter i teologi, og udnævntes 1693 til biskop over Ålborg stift. Allerede som student havde han fattet interesse for sin fødebys og fødeøs historie og antikvariske mindesmærker og udvidede efterhånden sine studier til at omfatte dansk arkæologi, kultur-, personal-, litterær- og adelshistorie i bredere almindelighed. Som regensprovst (1684-88) tog han emnerne til de akademiske øvelser fra nordens antikviteter og opgav alumnerne, hvilke kilder der skulle benyttes; således fremkom bl.a. interessante undersøgelser om julen og de skikke, som knyttedes til den. Iøvrigt fik han kun lidet udgivet, og mest bekendt for eftertiden er han blevet gennem sine omfangsrige dagbøger 50 kvartbind, der opbevares på Det kgl. Bibliotek; de indeholder overmåde vigtige bidrag til 17. årh. personal- og kulturhistorie. Død i Ålborg, begravet i Sankt Knuds kirke, Odense. Gift 1690 Søster Bartholin, død 1717.


Rigshofmester Poul Laxmand (----1502)

| | | | | | | |

LaxmandLaxmand Voldsted i Dyrehaven - Nielstrup eller HvidkildeVoldsted i Dyrehaven - Nielstrup eller HvidkildeNielstrupNielstrupNielstrup idagNielstrup idagPoul Laxmand, rigshovmester, var en søn af Peder Laxmand til Adserstrup og Margrethe Brahe. Han blev opdragen hos den bekendte rigsråd Eggert Frille og forekommer 1476 som ejer af Nielstrup i Fyn, men bliver for øvrigt først navnkundig omtrent samtidig med kong Hans' regeringstiltrædelse og steg i en forbavsende fart til de højeste værdigheder: fra 1482 lensmand på Krogen, senere tillige på Sølvitsborg, som han havde i pant, 1483 ved kongens kroning ridder, samme år rigsråd og i det mindste fra 1490 af rigshovmester. 1487 fulgte han kongen til Gulland og havde del i de underhandlinger med Iver Axelsen Thott, som førte til øens overgivelse til Danmark.


Om at "skære en madpose"

| | | | | |

Redaktør P. H. Nygaard, Fyns TidendeRedaktør P. H. Nygaard, Fyns TidendeAf redaktør P. H. Nygaard, Odense

Utvivlsomt vil mange kende et udtryk som: "Han forstaar at skære en Madpose", men det er vistnok kun en mindre part, som ved, hvorfra dette udtryk har sin oprindelse. Det skriver sig fra den tid, da det var tilladt unge karle, der skulle indkaldes til militærtjeneste, at "stille for sig", altså at lade en anden træde i stedet. De, der overtog dette hverv, kaldtes "Stillingsmænd", og de påtog sig naturligvis ikke gratis en sådan ekstra indkaldelse, og var der udsigt til krig, blev vederlaget så meget større. Dette vederlag bestod som regel af en kontant sum og dels af naturalier, de sidste at levere årligt i et vist åremål efter nærmere aftale.


Sagsliste til justitsprotokol 1788-1838. Sunds Gudme Herredsfoged

| | | | |

.Tinghuset for Sunds-Gudme herreds retsforhandlinger 1686-1793Tinghuset for Sunds-Gudme herreds retsforhandlinger 1686-1793


Kommission sag ml Ulbølle bønder og Jens Lange - dokumenter

| | | | | | | | | |

Ulbølle byUlbølle by Rødkilde VandmølleRødkilde Vandmølle Bystævnet I UlbølleBystævnet I Ulbølle Satirisk tegning 1700-talletSatirisk tegning 1700-tallet Bonde og godsejerBonde og godsejer I Dagligliv i Danmark 1720-1790 side 588f. udtrykkes det kort og præcist hvad der skete i Ulbølle mellem Jens Lange, ejer af Rødkilde gods og hans fæstebønder: " Jens Lange til Rødkilde, der var søn af en ridefoged og selv havde virket som ridefoged hos den rige Johan Lehn på Hvidkilde, købte omkring 1740 af sin gamle principal herregården Rødkilde. Gården var i en ringe forfatning, fæstegodset ligeså, men i løbet af få år blev Rødkilde noget i retning af et mønsterbrug. Hovedgårdens jorder blev samlet, indhegnet og underlagt en femvangsdrift. Landsbyen Ulbølles gårde blev udskiftet af fællesskab med andre landsbyer, og de enkelte gårde fik deres jorder udskiftet og samlet, ligesom en delvis udflytning fandt sted. Alle disse reformer, og flere til, gennemførte Lange til både egen og fæstebøndernes fordel; men han gik for stærkt og for hensynsløst til værks. Han kom i et så stærkt modsætningsforhold til sine bønder, at det førte til årelang trætte og proces."Ridefoged og bondeRidefoged og bonde TræhestenTræhesten