For Gudmes Kirkebog, har jeg afskrevet jævnførsels registeret 1813-1833, fra A-Z, da det indeholder mange gode oplysninger, fra før 1813. Det der er skrevet med rødt i filerne, har jeg selv tilføjet, udfra Kirkebogen.

Gudme kirkeFormentlig i sensommeren 1590 nedbrændte Gudme-præstens bolig. Det fremgår af et brev, som kongen i august samme år sendte til lensmanden i Nyborg. Den uheldige sognepræst, Henrik Hansen mistede ved den lejlighed alt, hvad han ejede og var derfor kommet ud i stor armod. Det normale på den tid var, at ildsramte fik en skriftlig tilladelse af myndighederne til at vandre omkring og tigge. I dette tilfælde må vi dog formode, at Laurids Brockenhuus har efterkommet kongens ønske og draget omsorg for en genhusning af præsten og dennes familie, samt sikret familien økonomisk med midler fra lenskassen, og så hurtigt det var gørligt, fået opført en ny præstegård i Gudme. 

Gudme kirke Gudme kirkeI Gudme kirke findes flere kalkmalerier, de fleste dateret til 1488, men et som William Norvin tolker som "en ridder og hans frue på en borg med tre tårne, hvortil der fører en bro", har Danmarks Kirker dateret til perioden 1450-75.

Mindre klokke fra 13. århundrede, "slank og indskriftsløs". Fra Hans Nyholm. Registrant: Kirkeklokker i Danmark", Hikuin. 1996. Reg. nr. 1882, støbeår: 13. årh. og -sted: anonym. Tom.: 720 mm. Den større klokke i Langå Kirke er omstøbt 1838.

Beskrivelse efter Trap (1957), Svendborg amt, s. 863f.

Gudme kirkeGudme kirkeGudme kirkeDen anselige kirke, der i katolsk tid vistnok var viet Skt. Laurentius, har af sine oprindelige romanske dele kun bevaret det store skib, opført af rå kamp. I nordmuren ses to meget smalle, romanske vinduer med karme af kridtstenskvadre. En falset, nu tilmuret dør ved skibets nordøstre hjørne er en senere tilføjelse, og når skibets vestre hjørner er afrundede, er det næppe heller et oprindeligt træk, men resultatet af en istandsættelse.

Beskrivelse fra Trap(1957), Svendborg amt, s. 862ff.:

Gudme sogn består af byerne: Gudme (*1348 Guthum; udskiftet 1801); m. kirke;  m. udst. om Gudmekongens kongsgård; Galdbjerg (1462 Gialdbergh); udskiftet 1808);

Beskrivelse efter Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Gudme sogn, s. 866

Ved Egsmose nordøst for Gudme kirke findes endnu rester af den middelalderlige hovedgård Egsmose, hvorefter den nuværende bebyggelse har navn. Af Egsmoses ejere nævnes en Markvard, som 1372 vidnede på Gudme herredsting, Karine Ilwithsdatter, enke efter Jens Nielsen af Egsmose, 1411 væbneren Henrik Pedersen 1421-25 og formentlig 1433, væbneren Mads Fredbjørnsen (Skinkel), som muligvis var g.m. en datter af Henrik Pedersen 1441-47. 1477 nævnes væbner Hans Madsen (Bjelke?) af Egsmose, 1481 en bonde Mikkel Tuesen i Egsmose. Endnu 1558 nævnes Egsmosegården i Gudme sogn som en større samlet ejendom. If. 1661 matr. var gården delt i 2 lodder.

Ridder Johannes Absolonssons (Ulfeldt) segl 1360Beskrivelse fra Trap (1957), Svendborg amt, side 864ff.: 

Broholm nævnes første gang 1326 og tilhørte da hr. Absalon Jonsen (Ulfeldt), hvis søn hr. Johannes Absalonsen (Ulfeldt) (+tidligst 1378) 1345 pantsatte Broholm m. mølle og andet gods på Fyn til "søn" (stedsøn(?)) Jens Genwæther (+ml 1375 og 81), g.m. Christine Jensdatter (Neb), som 2. gang ægtede Hartvig Bryske til Skaftelev.