Brudager Sogn
Brudager kirkebøger, Gudme Herred, Svendborg Amt
Skrevet af Helle Gjerstrup, 14 Februar, 2010 - 02:16 1800 tallet | Brudager Sogn | Kirke | KirkebøgerDet er muligt, der er nogle tydningsfejl, da det er meget dårligt skrevet og nærmest ulæseligt flere steder.
Brudager Kirke
Skrevet af Elmer Jespersen, 29 Maj, 2007 - 13:24 Middelalder (år 500-1500) | Brudager Sogn | Kirke"Af kirkens 2 klokker er den mindre indskriftsløs, fra 1400t". (Trap, 1957).; Fra Hans Nyholm. Registrant: Kirkeklokker i Danmark", Hikuin. 1996. Reg. nr. 275, støbeår: 14. årh. Støber: Magister Gherard. Tom.: 590 mm. Den større klokke støbt 1641 af Lauritz Jensen.
Brudager sogn
Skrevet af Hans Nørgaard, 24 December, 2006 - 12:38 Old- og vikingetid (indtil år 500) | Middelalder (år 500-1500) | 1500 tallet | 1600 tallet | 1700 tallet | 1800 tallet | 1900 tallet | Brudager Sogn | HerregårdeBeskrivelse fra Trap (1957), svendborg amt, s. 867f.
Brudager sogn består af byerne: Brudager (*1300 Bruthacker, 1419 Brudhager; udskiftet 1800, 1804 og 1839) m. kirke. bystævne;
Brudager kirke
Skrevet af Hans Nørgaard, 24 December, 2006 - 12:15 Middelalder (år 500-1500) | 1500 tallet | 1600 tallet | 1700 tallet | 1800 tallet | 1900 tallet | Brudager Sogn | KirkeBeskrivelse fra Trap (1957), Svendborg amt, s. 868:
Brudager kirkeDen lille kirke, der ligger midt i landsbyen, har romansk skib og lige afsluttet kor opført af rå marksten uden synlig sokkel. Råt tilhugne hjørnekvadre af granit med talrige kilemærker. Korets stærkt smigede, smalle romanske østvindue står som indvendig murblænding; i gulvet foran vinduet er fundet skår af rudeglas med rester af gotisk glasmaleri, deriblandt en fod af en Kristusfigur. Skibets norddør, der tidligt er tilmuret, var fladt afdækket, medens den endnu bevarede lave syddør er rundbuet; dørens smigede karme er dog næppe oprindelige.
Skyttesagen
Skrevet af Hans Nørgaard, 26 November, 2006 - 10:42 1800 tallet | Brudager Sogn | Grundvig | Højskole | IdrætOm livet i Brudager skyttekreds, optegnet 1897
Af Vilhelm Christensen
Vilhelm ChristensenHver gang jeg som lille dreng fik lov til en søndag eftermiddag at følge med hen at se på skytternes øvelser, som dengang holdtes i min morfaders tærskelade, var der altid en flok søndagsklædte unge piger med deres håndarbejde til stede som tilskuere. Disse tilskuere langs væggen hører lige så nøje med til mindet om mine første indtryk af gymnastik som forestillingen om det vældige liv og humør og den dristighed, der vel nu nærmest ville kaldes forvovenhed, hvormed øvelserne dreves; og altid, når øvelserne var forbi, samledes alle og sang nogle sange, som jeg syntes svært godt om.
Brudager Kile Friskole 1860-1910
Skrevet af root, 22 November, 2006 - 22:40 1800 tallet | 1900 tallet | Brudager Sogn | Grundskole | Koldved Jens P. Espersen. Bavnen. 1910
Gårdejer Christen Hansen Rosager, VejstrupDer var, da Brudager Kile friskole oprettedes kun en friskole i egnen, nemlig den i Vejstrup. Det var den bekendte, "vakte" bondemand Christen Hansen, der havde fået den i gang. Rasmus Hansen, en af Kolds elever, var dens lærer.
En dag i efteråret 1859 gik ejeren af Ejbygården på Brudager Mark, Christian Møller (NB: hans rigtige navn var Christian Hansen, født på Egebjerggård og broder til Rasmus Hansen, Egebjerggård, møller Peder Hansen, Langhøjs mølle), til Vejstrup for at tale med Rasmus Hansen og Christen Hansen om at få sine børn til at gå i skole dernede. De rådede ham imidlertid til at begynde en skole på Brudager Kile og foreslog ham at tale med Anders Nielsen, Gudme Kohave, om sagen. Han havde nemlig også talt om at få sine børn i skole i Vejstrup. Om det ønskedes, skulle Christen Hansen gerne skrive til Kold om at anvise en lærer. Christian Møller søgte nu ned til Anders Nielsen og overlagde med ham sagen nøje, og enden blev, at der skete henvendelse til Kold.
