Nakkebølle og Åstrup MølleAf førstelærer V. Würden Pedersen (1929)

De rigtig gamle i Åstrup sogn kan endnu huske "den gamle Sognefoged"; men det yngre slægtled ved ikke engang, hvem der sigtes til med det udtryk. Sognefogden Rasmus Nielsen fødtes i året 1786 på gården Grøndal, som dengang lå, hvor vejen nu fra Fåborg- Svendborg landevej går op til Åstrup mølle.

Offentliggørelsen sker efter aftale med Bodil Agertoft.

Lærer Michael Agertoft, Åstrup Lærer Michael Agertoft, Åstrup Åstrup kirkeI 90 år hed læreren ved Åstrup Skole, Agertoft.

Af førstelærer v.Würden Pedersen

Ordet gilde er gammelt og afledt af det orldnordiske ord gildi, der betyder betaling eller sammenskud.
Vi kender ordet i flere forbindelser, f.eks. gildesbroder, landgilde. Dette sidste kendte de gamle bønder af bitter erfaring, for det var den afgift, de skulle yde herremanden. Bønderne kendte også andre gilder, og nogle havde en dobbelt betydning, dels en betaling, dels den festlighed, som betalingsmodtageren gjorde for yderne.
Her skal nu meddeles nogle oplysninger om gilder, som de formede sig i den gamle landsby Åstrup.

Beskrivelse efter Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), side 731.

Åstrup kirkeDen hvidkalkede kirke er en langhusbygning på i alt 4 hvælvingsfag, med tårn, våbenhus og gravkapel. Ældst er det romanske skib, som på det nærmeste omfatter langhusets 2.-4. fag regnet fra øst, dog således at det 4. fag i senere tid er forlænget mod vest. Materialet er kampesten, også i vestforlængelsen; det oprindelige sydøsthjørne ses umiddelbart vest for grænsen mellem 1. og 2. fag fra øst. (i hjørnet ved gravkapellet).

Beskrivelse fra Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Åstrup sogn, s. 730ff.

Åstrup sogn består af byerne: Åstrup (1419 Ostrop; udskiftet 1822) m. kirke

Samlinger af gårde og huse: Nabbe; Dybskrog; Blødesbæk Huse; Lerhuse; Bogentved.

Beskrivelse fra Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Åstrup sogn, s. 731ff.: 

Nakkebølle, der nu ligger på en i en dam fremspringende lille pynt, må at dømme efter voldstedet Herregårdsholmen nær stranden og det yngre voldsted i Hønsemosen være en meget gl. ejendom, der to gange er flyttet. Den ejedes i sidste halvdel af 1400t. af medlem af slægten Bølle.

ÅstrupAf førstelærer V.Würden Pedersen

Som vel i alle sogne var der i Åstrup et bylav, som dannedes af sognets 27 bønder. Før udskiftningen, der fandt sted i tiden 1822-29, holdt lavet sine møder på stævnepladsen ved kirkegårdens østhegn, som gav et godt læ for vestenvinden. Der var 27 sten på pladsen; men de er nu forsvundne og pladsen fornedret til affaldsplads for kirkegården. Stævnepladsen kaldes undertiden Plantebedet, fordi byens koner benyttede den til dyrkning af udplantningsplanter, f.eks. kål. Hver kone havde sit lille bed.
Efter udflytningen holdtes møderne omkring i gårdene.