Kværndrup kirke august 2011Kværndrup kirke  Kværndrup kirkeSdr Nærå kirke Hesselager kirkeGudme kirke Kværndrup kirke  Kværndrup kirkeUnder restaureringen af Kværndrup kirke er der dukket nogle hidtil ukendte kalkmalerier frem, og mesteren ser umiddelbart ud til at være "Træskomaleren". En datering læser jeg som 1488, - lignende dateringer kendes fra Sdr. Nærå kirke - 1485; Hesselager kirke 1487 og Gudme kirke 1488.

I Kværndrup kirke fik forekomsten af "Liljen" mig umiddelbart til at tænke på Poul Jensen Skinkel der skrev sig til den nordfynske hovedgård Gerskov, men som også havde en aktie i Egeskov. Det er således Poul Skinkel, væbner, der 1518 skøder en gård i Egeskov og en gård i Hundtofte til Laurids Skinkel til Juulskov, til hvem han samme år også tilskøder Egeskovgård og mølle med de dertil liggende 5 gårdsæder, samt skov og marker.

Skinkel (med lilje) Egeskov  JuulskovDronning Christine Skinkel (med lilje)Skinkel (søblade)Poul Skinkel førte i sit våben en blå lilje i sølv felt, hans moder var datter af Johan Skinkel, der skriver sig til Egeskov 1453; morbroderen Otte Skinkel skriver sig til Egeskov 1481 og en moster Kirsten Johansdatter Skinkel var i ægteskab med Evert Bild til Ravnholt.

Poul Jensen Skinkel var søn af Hans Jensen, der både skriver sig til Gerskov og som tituleres 1473 som rådmand i Odense. Faderen Jens Hansen, nævnes 1435, var 1448 og 1451 rådmand i Odense og førte en lilje i skjoldet og på hjelmen. Han formenes at være blevet gift med en datter af Poul Nielsen til Gerskov.

Poul Jensen Skinkel nævnes 1505 og i 1507 og 1508 optræder han tillige i dronning Christines regnskaber

Kværndrup kirke[img_assist|nid=29973|title=Sognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - indhold|desc=|link=node|align=left

Kværndrup bylov 1706                                             

Kværndrup by 1800                http://fynhistorie.dk/node/6171

 Kansler Jacob Ulfeldt til Egeskov m. hustru og børnJacob Ulfeldt (+1630)Jacob Ulfeldt, 1567-1630, rigskansler, søn af rigsråd Jacob Knudsen Ulfeldt og Anne Flemming, blev født på Bavelse 25. juni 1567. Allerede hans ungdom blev mærkelig ved hans udenlandsrejsers ejendommelige omfang. 14 år gammel rejste han ud, først til Tyskland og Svejts, hvor han 1584 studerede i Genf, derpå til Italien, hvor han 1587 var i Padua, 1588 i Siena og senere på Sicilien og Malta; endelig tog han fra Venedig til Grækenland, Konstantinopel, Rhodos, Cypern, Syrien og Ægypten. Hjemrejsen lagdes over Spanien, Frankrig og Holland.

Kong Christian IV (1577-1648)  Jacob Ulfeldt (+1630) Bonde Jørgen Lauritsens brev til Christian IV 1617Kancelliets Brevbøger 28.8. 1617
Missiv til Jacob Ulfeldt. Som han vidtløftigere kan se af den hoslagte  supplikation, har en udskreven bonde Jørgen Lauritsen i Kværndrup i Nyborg len berettet, at han af en herredsfoged er bleven dømt i kongens nåde og unåde for nogle træer, som han har ladet hugge på sin egen grund til opbygningen af en flommølle, skønt nævnte herredsfoged ikke burde dømme på en soldat, når det gælder hans liv og ære. Jacob Ulfeldt skal ved første lejlighed erklære sig om, hvorledes det forholder sig hermed, for at kongen derefter kan give Jørgen Lauritsen tilbørlig besked. Fynske tegnelser bd 3, folio 449.

Dronning Sophie (1557-1631)

Lensmand Laurids Brockenhuus (+1604)Lensmand Frands Brockenhuus' eneste søn Laurids (1552-1604) havde fra 1579-1601 Nyborg len i forlening. Bedst kendt er nok hans brutale optræden overfor datteren Rigborg, som han "murede" inde efter at hun havde fået et barn med Frederik Rosenkrantz til Rosenvold. At han var "ubehersket og voldsom" ses af, at han som 19-årig "uden skellig og billig årsag" i København myrdede en kvinde. I Danske Kancellis brevbøger er indført 3 dokumenter af Frederik II, hvor kongen pålægger Lauritz Brockenhuus at møde frem for rettertinget og få sin dom, ligesom kongen pålægger de 2 fynske lensmænd Erik Rosenkrantz (Odensegård) og Axel Viffert (Nyborg) at stævne ham på sit gods. Ifølge biografisk leksikon slap Lauritz Brockenhuus fra sagen mod at "betale en ualmindelig høj bøde i penge"!.

Kværndrup kirke Kong Christian III befalede 1550, at tienden af Kværndrup sogn skulle deles lige imellem sognepræsten og kirken. Og 1560 fik Frands Brockenhuus til Egeskov og lensmand i Nyborg len Jus patronatus  til Kværndrup kirke, da han havde berettet, at den var meget forfalden og ikke havde den rente, at den dermed kunne sættes i stand, siden kong Christian III havde henlagt kronens part af tienden i sognet til sognepræstens underhold. Brevet der findes i Registre o.a. Landet, folio 12, er dateret "Nyborg den Søndag næst efter Jule Dag, som var den 31. Decbr. 1560", men da nytår er regnet fra julen, er det egentlig fra 1559. (Note af F.R: Friis)

 Gultved by 1786Gultved by - udskiftet 1786I en synsforretning i Sunds Herreds tingbog 4.september 1663, folio 32ff. (LAO) hedder det om Gultved by i Kværndrup sogn:

Af dyrlæge Peder Jensen

Oldensyn 1610-11 på kongens skove i Sunds herred Højebøndernes oldengæld til Nyborg Slot 1611 Note:Danske svin som tegneren så dem ca 1760, krumryggede med stive børster som en kam hen ad ryggenHerredsfoged Niels Brinch fastslog i 1743, at i Sunds og Gudme Herreder fandtes  "meere af Skove og Moeser end andre stæder her i Landet".  Om skovegnens fordele i datidens landbrug fortæller Niels Rasmussen Søkilde: ""Når vi derfor begynder vore besøg hos bønderne, så må vi forud skikke den bemærkning, at det væsentlig er i skovegne vi bevæger os, og at de rige skovegne netop frembød flere fordele, navnlig en god støtte for svineavlen, hvoraf bønderne så godt som havde sin eneste og reneste indtægt.