Skibsfart

Fynske købstæder 1747

| | | | | | | | | | | | |

G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747  Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Friderich den Femte etc   Od. Amts Arch. 98 24/607


Bircherod - om erhvervsmulighederne i Odense

| | | | | | | | | |

Den sorte DiamantDen sorte Diamant  Det kongelige BibliotekDet kongelige BibliotekKilde: GKS 2349 kvart. Jacobi Bircherodii jun. Collectanea Fionensia, scilicet: a) Hans og hans Faders Thomæ Broderi


Svendborg Færgested

| | | | | |

Svendborg FærgestedSvendborg Færgested


Thurø - maritime sager - godserne Egeskov, Langeland, Tåsinge og Broholm

| | | | | | |

Greve Ulrik Frederik GyldenløveGreve Ulrik Frederik Gyldenløve Ulrik Frederik Gyldenløves skilsmisse dom 1670Ulrik Frederik Gyldenløves skilsmisse dom 1670 Kong Frederik 3 (1648-1670)Kong Frederik 3 (1648-1670)I 1674 overtog greve Ulrik Frederik Gyldenløve, Thurø efter greve Conrad Reventlow. Ulrik Frederik Gyldenløve var søn af kong Frederik III og dennes frille, den holstenske Margrethe Pape. Fire år før Ulrik Frederik fik skøde på Thurø, lod han sig skille fra den i litteraturen kendte Maria Grubbe til Tjele. 

I Ulrik Frederik Gyldenløves skøde fra 1674 omtales en gårdmand og en husmand på Thurø som skibsbygger. I 1690 omtales under Svendborg tolddistrikt som hjemmehørende på Thurø "En nÿe Bÿgte galioth", tilhørende etatsråd Niels Kragh, Egeskov (*). Galioten var på registreringstidspunktet endnu i København. I 1703 forliste Niels Krags skib mellem Omø og Vordingborg på vejen til København. Ifølge færgemanden i Vordingborg blev ingen af de ombordværende bjerget. Af toldregnskabet fremgår, at Niels Krags skib var lastet med 600 tdr rug, 147 tdr byg, 47 tdr ærter, 10 tdr malt, 18 tdr boghvedegryn, 14 tdr byggryn, 1 læst 2½ tdr saltet oksekød, 1½ tdr kallun, kødpølser, tørrede frugt, æbler, æg, tællelys og 1 anker med "lugtende vand".


Bysegl fra Middelfart

| | |

Middelfart bysegl 1577Middelfart bysegl 1577Af Peter Storm, Middelfart

Vi kender Middelfarts bysegl fra 1577. Der står i randen: ”1577-MELFAR-BYS-IND-SIEGELL”. Der er afbildet et tremastet handelsskib, idet der ikke umiddelbart ses kanoner.


Skibsbyggeri ved Sølyst

| | | |

Skibsbyggeri ved SølystSkibsbyggeri ved SølystAf Peter Storm, Middelfart

Skibsbygger Hans Illum Pedersen kan allerede som 25-årig skibstømrer hjemme på Millinge Mark ved Fåborg sammen med 5 mand bygge en jagt på 4 måneder.


Kavringsbrød

| | | | | |

 

Rugsbrøds bagning - træsnit 1568Rugsbrøds bagning - træsnit 1568Af Peter Storm, Middelfart

I min vinterferie fik jeg pløjet mig igennem et digert værk på over 600 sider med titlen ”Fyns vilkår under svenskekrigene 1657-1660”. Det var utroligt spændende at erfare om de voldsomme og tyngende krigsår. Med særlig interesse læste jeg om befolkningerne i vore landsbyer og købstæder. De skulle huse, forsyne og brødføde tusindvis af soldater. Egnen omkring Middelfart var hårdt spændt for med troppetransporter og indkvartering.


En Helteflok mod Britten stod

| | | | | |

Fra en af skuespiller H.C. Knudsens velgørenheds koncerterFra en af skuespiller H.C. Knudsens velgørenheds koncerterPeter Storm, Middelfart

Slaget på rheden den 2. april 1801 var et nederlag. Mange familier mistede fædre og sønner. Dette gjaldt også for familier i Middelfart. Dagen før slaget indfandt syv mænd fra Middelfart sig i flådekvarteret på Gammelholm. De beordredes til at gøre tjeneste på skydeprammen “Nyborg”. Tre af dem faldt.


Fra Svendborg til Nyboder

| | | | |

Frank Bentler ombord på "M/S Helge"Frank Bentler ombord på "M/S Helge"Frank Bentler

Kgl. Lods Oluf Bendtsens barnebarn Hans Rasmussen der optræder i slutningen af historien og drager fra Svendborg til Københavns Nyboder har jeg den videre historie om.


Udgiv indhold