Rugsbrøds bagning - træsnit 1568Af Peter Storm, Middelfart

I min vinterferie fik jeg pløjet mig igennem et digert værk på over 600 sider med titlen ”Fyns vilkår under svenskekrigene 1657-1660”. Det var utroligt spændende at erfare om de voldsomme og tyngende krigsår. Med særlig interesse læste jeg om befolkningerne i vore landsbyer og købstæder. De skulle huse, forsyne og brødføde tusindvis af soldater. Egnen omkring Middelfart var hårdt spændt for med troppetransporter og indkvartering.

Svendborg Havn

Fra en af skuespiller H.C. Knudsens velgørenheds koncerterPeter Storm, Middelfart

Slaget på rheden den 2. april 1801 var et nederlag. Mange familier mistede fædre og sønner. Dette gjaldt også for familier i Middelfart. Dagen før slaget indfandt syv mænd fra Middelfart sig i flådekvarteret på Gammelholm. De beordredes til at gøre tjeneste på skydeprammen “Nyborg”. Tre af dem faldt.

Frank Bentler ombord på "M/S Helge"Frank Bentler

Kgl. Lods Oluf Bendtsens barnebarn Hans Rasmussen der optræder i slutningen af historien og drager fra Svendborg til Københavns Nyboder har jeg den videre historie om.

Svendborg FærgebroMuseumsleder Johs. Olsen (Svendborg Avis 17. juli 1926)

Første gang, der foreligger noget bestemt om færgefart mellem Svendborg og Tåsinge, er i dronning Christines regnskaber, som fra 1505 og de påfølgende år udviser, at hun adskillige gange har udbetalt mindre beløb til færgemændene ved Vindeby og Vemmenæs til transport af hendes vogne eller bude, der rejste i hendes ærinde fra og til hendes gård Tranekær på Langeland; hun er måske selv kommet denne vej?

Lodsens Hus i Fjællebroen, nedrevet 1914Frank Bentler ombord på "M/S Helge"Frank Bentler  ( e-mail: frank(@)bentler.dk)
                                                                                      

Et af Christian IV's orlogsskibe I forbindelse med visitatsen i 1589 i Vejstrup blev biskop Jacob Madsen indbudt til at besøge Tiselholt, hos "Frue Karine Jens Bods". Deres søn Kjeld Baad arvede siden Tiselholt og ejede tillige Skovsbo på Langeland. Han var 1582 søofficer, og som chef for krigsskibet St. Michel ledsagede han Christian IV på rejserne 1599 til Nordkap og 1606 til England. Han døde barnløs 1608 som slægtens sidste mand, og efter tidens skik tog han våbenskjoldet med sig i graven. Hans enke Regitze Grubbe til Skovsbo ægtede i sit 70. år en ung holstensk adelsmand ved navn Ulrik v. Pentz, medens hans søstre Inger Baad, gift med Hans Urne, og Birgitte Baad, gift med Peter Galt, arvede ham. Hans Urne var søofficer og ejede endvidere Dreiby og Nedergaard på Langeland. Han nævnes ved hyldingen 1580 og døde 1625; datteren Margrethe Urne ægtede Jørgen Mund, der ligeledes var søofficer og som 1640 skrev sig til Tiselhol

 Brev 5.4. 1543 Brev 5.4. 1543Nakkebølle udsigt mod Nakkebølle FjordI 1543 klagede Susanne Bølle til Nakkebølle gods til kong Christian III over, at nogle borgere fra Svendborg havde opbragt et fartøj, lastet med 1½ læst havre, som hun havde ladet nogle ærøboer udskibe fra en havn ved hendes gård Nakkebølle.

Sparekassen for Svedborg og Omegn Svendborg omkring 1850Det var i tranlampernes, byportenes og laugsvæsenets tid, at arbejdet med oprettelsen af en sparekasse for Svendborg og omegn blev taget op. Men man stod overfor et tidehverv, hvor gamle skranker med aarhundreders tradition bag sig stod for fald, og hvor nye retningslinier i samfundslivet var ved at tage form. Paa mangfoldige omraader mærkedes det, at en ny tid var under opsejling, og oprettelsen af sparekasser rundt omkring i landet var kun et enkelt træk i de mange nydannelser, der fandt sted, men til gengæld et saare betydningsfuldt træk, der afspejler de opgangstider, landet stod overfor.

Strange bogen Drejø bogen 1794-1845