Maleriudstilling i Ollerup Maleriudstilling i Ollerup

 Bog af Erich Nielsen fra StigeRegning 1824 fra smed Erich Nielsen, EgenseFra Betty Maarbjerg har Fynhistorie fået følgende klenodie. Hun fortæller selv: "Jeg sender en kopi af en bog skrevet af vores tip-tip-oldefar Erich Nielsen, smed i Egense fra 1797. I 1809 fæstede han et hus under Lehn Gods og blev således smed for Hvidkilde. Han døde i 1844 i Egense. Bemærkelsesværdigt er det, at tre af sønnerne kom til København, hvor de uddannede sig til dyrlæger. Bogen er nået til os ad forunderlige veje. Min kusine, Grethe Olsen, og jeg har sidst i april 2010 lagt vores slægt på nettet under www.jorgensenfamilien.dk .

Høje by i 1780erne Stævnepladsen? - Høje by ved udmundingen af Kildevej   

Bobjerg by 1795 Bobjerg by  

Gammelt dansk kvæg på Sudden ved HindsgavlAf Peter Storm, Middelfart

Gammelt dansk malkekvæg græsser igen på Sudden ved Gammel Slot, der er Hindsgavls oprindelige borgbanke, og som ligger hen som en velformet bakke lige ud til Lillebælt omgivet hele vejen rundt af en eng, der kaldes Sudden. Hvad det betyder svæver lidt, men den store ordbog siger, at det nok har noget med forskellige strandplanter at gøre, især strand-vejbred, hvis blade kan koges og spises ved forårstide.

.Toldregnskaber 1568-1662

BrahetrolleborgGrev Reventlow til Brahetrolleborg indmeldte sig i Kvægavlsforeningen "Jersey" den 7. april 1903. Der må således have været planer om at indsætte Jerseykvæg på Brahetrolleborg. I juni 1904 afhændedes 11 kvier dog til den nyetablerede Jerseybesætning på Steensgård gods . Og hofjægermester Erik Mourier havde på min forespørgsel da heller ingen viden om dette korte intermezzo. Men nu fortæller Anders Storm, Stenstrup, at da hans forældre var ansat på Brahetrolleborg gods omkring 1914, var det hans mors opgave at malke de få Jerseykøer, der gik i parken som andet prydkvæg, og levere mælken op på slottet. Man må formode, at greven på Brahetrolleborg var bekendt med, at det var den traditionelle måde at holde Jerseykvæg på i England. En skik, vi kan spore helt tilbage i 1700-tallet.

Gammelgård 1730 Gammelgård 1730 (2)

Nyt:  Register til Flintholm fæsteprotokol v/ Karin Jørgense n

http://fynhistorie.dk/node/598 

TærsketromleGeorg Frederik Ursin: Nyt magazin for kunstnere og haandværkere. 1833 - Side 396:

Efter et kort Ophold (i Rudkjøbing), især for at faae Pas paategnet, for at kunne slippe fra Langeland til Thorseng, satte jeg over til Vemmenæs, hvorfra Veien gik over Landet til Vindeby, og atter herfra over det smalle, men dybe Svendborg=Sund til Svendborg, hvor jeg ankom Søndag=Formiddag (Pintsedag).