G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747  Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Friderich den Femte etc   Od. Amts Arch. 98 24/607

Den sorte Diamant  Det kongelige BibliotekKilde: GKS 2349 kvart. Jacobi Bircherodii jun. Collectanea Fionensia, scilicet: a) Hans og hans Faders Thomæ Broderi

Pastor Peder Jensen Lucoppidan Espe kirke [img_a

.Tinghuset for Sunds-Gudme herreds retsforhandlinger 1686-1793

Ulbølle by Rødkilde Vandmølle Bystævnet I Ulbølle Satirisk tegning 1700-tallet Bonde og godsejer I Dagligliv i Danmark 1720-1790 side 588f. udtrykkes det kort og præcist hvad der skete i Ulbølle mellem Jens Lange, ejer af Rødkilde gods og hans fæstebønder: " Jens Lange til Rødkilde, der var søn af en ridefoged og selv havde virket som ridefoged hos den rige Johan Lehn på Hvidkilde, købte omkring 1740 af sin gamle principal herregården Rødkilde. Gården var i en ringe forfatning, fæstegodset ligeså, men i løbet af få år blev Rødkilde noget i retning af et mønsterbrug. Hovedgårdens jorder blev samlet, indhegnet og underlagt en femvangsdrift. Landsbyen Ulbølles gårde blev udskiftet af fællesskab med andre landsbyer, og de enkelte gårde fik deres jorder udskiftet og samlet, ligesom en delvis udflytning fandt sted. Alle disse reformer, og flere til, gennemførte Lange til både egen og fæstebøndernes fordel; men han gik for stærkt og for hensynsløst til værks. Han kom i et så stærkt modsætningsforhold til sine bønder, at det førte til årelang trætte og proces."Ridefoged og bonde Træhesten

 Jens LangeKommission sag ml. Ulbølle bønder og J. Lange (1771-1775) [img_assist|nid=30514|title=Kommission sag ml.

Kongebrev febr 1588 Kongebrev febr 1588 Kongebrev febr 1588 Kongebrev febr 1588Kongebrev febr 1588----Fyns biskop

Tingsvidne 1442 Langesø

Rønninge Gildesskrå

Slaget ved Nyborg 1659Af Vedel Simonsens optegnelser fra Svenskekrigen - ved Evald Tang Kristensen

I 1829 og følgende år indsamlede historikeren. godsejer L.S. Vedel Simonsen, Elvedgård, en betydelig mængde fynske sagn fra Svenskekrigen 1657-1660, dels gennem indberetninger fra præster, lærere o.a. og dels ved indsamlingsrejser, som maleren N. Ringe foretog på Vedel Simonsens bekostning. En lille del af det indsamlede stof findes trykt i V.S.s bog: Bidrag til den fyenske Kongeborg Rugaards Historie II, 1844. En større del indarbejdede han i sine nordfynske herredsbeskrivelser, der nu findes som manuskripter i Nationalmuseets 2. afd.s bibliotek(*) og har været kildeskrifter for senere historiske og topografiske forfattere.
(*)I 1892 blev det besluttet at dele museet i en 1. og en 2. afdeling. 1. afdeling omfattede som det vigtigste forhistorien, mens 2. afdeling som sit primære arbejdsområde havde historisk tid, hvilket betød tiden efter år 1000. Det blev bestemt, at Antikvarisk-Topografisk Arkiv skulle høre ind under 2. afdeling, mens 1. afdeling skulle oprette sit eget arkiv. Denne opdeling var dog ikke uproblematisk, og man er aldrig blevet helt enige om, hvilket arkiv, der har ansvaret for vikingetiden, ligesom afgrænsningen ved år 1000 er lidt flydende. Antikvarisk-Topografisk Arkivs afgrænsning i forhold til nyere tid, dvs. perioden efter år 1660, kom få år efter. Arkivet indeholder dog mange oplysninger om tiden herefter.