Kærstrupgård - Tåsinge --- Mageskiftebrev 1573 til Erik Rosenkrantz - skifteprotokoller 1642-60 - Skifte efter Kirstine Munk 1661 - Valdemars Slot -

Epitafium over borgmester Thomas Brodersen Risbrich (død 1665) med familie Biskop Thomas KingoJens Bircherod (15/1 1658 - 6/12 1708) antikvar, dagbogsforfatter. Født i Odense. Forældre: Professor ved gymnasiet Jacob Jensen Bircherod og Sille Riisbrich. Blev  student 1674 og teologisk kandidat 1676; var fra 1684 professor ved universitet, først i hebraisk, derefter i teologi, og udnævntes 1693 til biskop over Ålborg stift. Allerede som student havde han fattet interesse for sin fødebys og fødeøs historie og antikvariske mindesmærker og udvidede efterhånden sine studier til at omfatte dansk arkæologi, kultur-, personal-, litterær- og adelshistorie i bredere almindelighed. Som regensprovst (1684-88) tog han emnerne til de akademiske øvelser fra nordens antikviteter og opgav alumnerne, hvilke kilder der skulle benyttes; således fremkom bl.a. interessante undersøgelser om julen og de skikke, som knyttedes til den. Iøvrigt fik han kun lidet udgivet, og mest bekendt for eftertiden er han blevet gennem sine omfangsrige dagbøger 50 kvartbind, der opbevares på Det kgl. Bibliotek; de indeholder overmåde vigtige bidrag til 17. årh. personal- og kulturhistorie. Død i Ålborg, begravet i Sankt Knuds kirke, Odense. Gift 1690 Søster Bartholin, død 1717.

Redaktør P. H. Nygaard, Fyns TidendeAf redaktør P. H. Nygaard, Odense

Utvivlsomt vil mange kende et udtryk som: "Han forstaar at skære en Madpose", men det er vistnok kun en mindre part, som ved, hvorfra dette udtryk har sin oprindelse. Det skriver sig fra den tid, da det var tilladt unge karle, der skulle indkaldes til militærtjeneste, at "stille for sig", altså at lade en anden træde i stedet. De, der overtog dette hverv, kaldtes "Stillingsmænd", og de påtog sig naturligvis ikke gratis en sådan ekstra indkaldelse, og var der udsigt til krig, blev vederlaget så meget større. Dette vederlag bestod som regel af en kontant sum og dels af naturalier, de sidste at levere årligt i et vist åremål efter nærmere aftale.

Ulbølle by Rødkilde Vandmølle Bystævnet I Ulbølle Satirisk tegning 1700-tallet Bonde og godsejer I Dagligliv i Danmark 1720-1790 side 588f. udtrykkes det kort og præcist hvad der skete i Ulbølle mellem Jens Lange, ejer af Rødkilde gods og hans fæstebønder: " Jens Lange til Rødkilde, der var søn af en ridefoged og selv havde virket som ridefoged hos den rige Johan Lehn på Hvidkilde, købte omkring 1740 af sin gamle principal herregården Rødkilde. Gården var i en ringe forfatning, fæstegodset ligeså, men i løbet af få år blev Rødkilde noget i retning af et mønsterbrug. Hovedgårdens jorder blev samlet, indhegnet og underlagt en femvangsdrift. Landsbyen Ulbølles gårde blev udskiftet af fællesskab med andre landsbyer, og de enkelte gårde fik deres jorder udskiftet og samlet, ligesom en delvis udflytning fandt sted. Alle disse reformer, og flere til, gennemførte Lange til både egen og fæstebøndernes fordel; men han gik for stærkt og for hensynsløst til værks. Han kom i et så stærkt modsætningsforhold til sine bønder, at det førte til årelang trætte og proces."Ridefoged og bonde Træhesten

 Jens LangeKommission sag ml. Ulbølle bønder og J. Lange (1771-1775) [img_assist|nid=30514|title=Kommission sag ml.

Rønninge Gildesskrå

.

Niels Jensens rensemaskine 1830  Niels Jensens rensemaskine 1830 Niels Jensens rensemaskine 1830Danmark står i en stor gæld til dets landbefolkning. Gang efter gang har dygtige mænd derudefra forstået at hæve vort land og hævde dets ry overfor udlandet. Dette gælder ikke blot den egentlige landmand, men også den håndværkerstand, som er født derude. En af dem som ved sin energi og dygtighed har bidraget til, at Danmarks navn har vundet anseelse ude i det store fremmede, er Jens Nielsen, som blev født den 23. oktober 1842 i Vester Skerninge på

Formentlig husmandshjem på BirkholmSom Nÿborg Amt stöder overalt paa Stranden, saa skulde mand forestille sig  at indbÿggerne skulle beflitte sig meere paa Fiskerie end de giör, dog seer mand at det bliver Negligeret, deels af u=videnhed, deels at Landmanden formedelst Agerdörkningen, ikke har tiid at passe det og til deels af fattigdom, at Fiskerne ikke haver den Evne at forskaffe sig Redskab, baade de som er dÿrt at indkiöbe og at vedligeholde, desuden findes her paa de fleeste stæder ikke saa beqvem Grund for Fiskerne, i henseende at Stranden langs Landet, formedelst Grunden har kuns Lave Vande, settes bundgarn langt ud i Stranden, saa kommer Sælhundene, river Hull paa Garnet og spiser Fiskene, Hvorfore eÿ sÿnderlig bruges Bundgarn men Kraage.

Nakkebølle og Åstrup MølleAf førstelærer V. Würden Pedersen (1929)

De rigtig gamle i Åstrup sogn kan endnu huske "den gamle Sognefoged"; men det yngre slægtled ved ikke engang, hvem der sigtes til med det udtryk. Sognefogden Rasmus Nielsen fødtes i året 1786 på gården Grøndal, som dengang lå, hvor vejen nu fra Fåborg- Svendborg landevej går op til Åstrup mølle.