De Sydfynske Husmandsforeninger.

| | | |

Indhold

1908 var året, hvor der oprettedes flere kredsforeninger rundt om på Fyn. Således også i det sydfynske område, hvor man indkaldte til stiftende generalforsamling d. 18.5. 1908 i Svendborg med N.P. Pedersen, Ryslinge som forhandlingsleder .
Kristen Madsen, Ringe valgte som formand. Som næstformand Husmand Johannes Knudsen, FrørupHusmand Johannes Knudsen, FrørupJohannes Knudsen, Frørup, som også var meget aktiv ved oprettelsen af Husmandsskolen. Sekretær Lars Nielsen, Gislev, som med meget fin håndskrift nedfældede den nystartede forenings vedtægter i protokollen.


Følgende lokalkredse stod bag oprettelsen: Frørup, Langå, Hesselager, Vejstrup, Skårup, Kværndrup, Gislev, Ryslinge, Ringe, Herringe, og Ulbølle. - Senere oprettedes - efter godt agitationsarbejde - foreninger i Gudme, Oure, Ellested, Tåsinge, Bjerreby, Stenstrup, Brudager, Tved, Landet, Lunde, Hundstrup, Ollerup, Kirkeby, Vester Skerninge, Egense, Svindinge, Sørup og Thurø.
Et meget stort område, som blev reduceret i 1920, da en regulering fandt sted på hele Fyn og ved oprettelse af Ringe Hovedkreds. Hertil gik Ryslinge, Kværndrup, Ringe, Gislev og Herringe. Til Nyborg Hovedkreds gik Frørup.
Formænd: 1908-10 Kristen Madsen, Ringe. 1910-11 Johs. Knudsen, Frørup. 1911-12 Lars Nielsen, Gislev. 1912-14 Jens Peder Hansen, Skårup. 1914-17 Herman Rasmussen, Hesselager. 1917-19 Frederik Kristensen, Frørup. 1919-23 Anton Mikkelsen, Skårup. 1923-34 Peter Frederiksen, Rødskebølle. Husmand Laurits Nielsen, HundstrupHusmand Laurits Nielsen, Hundstrup1934-47 Laurits Nielsen, Hundstrup 1947-54 H.P. Hansen, Skovballe. 1954-72 Otto Hulgård
Der var de første år ingen lokal- eller samvirksomhedskonsulenter at støtte sig til. Bestyrelsen måtte derfor selv sørge for, at arbejdet kom igang. Enkelte var på regnskabskursus på Husmandsskolen, hvorefter man brugte dem som kursusledere i de lokale kredse.
Der blev fra første færd, arrangeret markbesigtigelse. Der blev anlagt forsøg, og man afholdt udstillinger rundt om i de lokale kredse. På disse udstillinger som fortsatte til efter 2. verdenskrig, udstillede man produkter fra have og mark, fjerkræ og senere også redskaber og mindre maskiner. Sådanne udstillinger havde en varighed på 2-4 dage, og hver dag havde man arrangeret sig med talere. Folketingsmedlemmer som Klaus Berntsen, Johannes Fog Pedersen, Hauge, lærere fra Husmandsskolen, Skårup Landbrugsskole, Jacob Lange og digteren Johan Skjoldborg, landbrugsminister Bording og Pedersen-Dalum.
Det trak mange folk, og man fik et godt økonomisk udbytte. Der blev arrangeret have og markkonkurrencer, hvortil der udvalgtes dommere, og hvor der hvert efterår var afslutning med præmieuddeling.-Omkring 1920 blev landbrugslærer Pallesen og Munkegård ansat i samvirksomheden som konsulenter, og de kom nu med mellemrum og holdt foredrag - anlagde forsøg o.l., men da de havde hele Fyn som arbejdsområde var tiden begrænset.