Anders Jepsen (Grubendal) til LangholmDa kong Hans i 1498 holdt retterting på Svendborg rådhus var en række af kongens "Mænd og Tjenere" nærværende, den fynske biskop Carl Rønnow , væbner Bild Pedersen , som i disse år synes at være flyttet til Svendborg. Tidligere skrev han sig til Vormarkgård. Endelig optræder Anders Jepsen; spørgsmålet er så om det er høvedsmanden til Hindsgavl, der optræder i 1497 som medudsteder af det tingsvidne , som kong Hans lod tage af Fynbo Landsting. En Anders Jepsen, der førte Grubendals slægtsvåben, fik i 1492 lovhævd på sine rettigheder til hovedgården Langholm i Langå . Langholm overgik få år efter til Markvard Rønnow til Hvidkilde.

Erik Andersen Ulfeldt til KogsbølAnders Jepsen til Langholm var gift med Maren Nielsdatter Ulfeldt, en søster til ejeren af Broholm 1429-1465, Peder Nielsen Ulfeldt (*) og formentlig datter af Niels Eriksen og sønnedatter af Erik Andersen til Kogsbølle (Holckenhavn), hvis gravmæle fra 1420 nu kan ses i Kværndrup kirke. Peder Nielsen Ulfeldt (hvilket så formentlig også må gælde hans søster) var ifølge A. Thiset beslægtet med Mette Laurensdatter (Ulfeldt) til Løjtved, en sønnedatter af Fin Aagesen, der skrev sig til Løjtved fra 1385-1414.

(*) Lisbet Bryskes våbenbog, side 115: "Ullfell. ....Peder Nilsen aff Broholm leuit 1434 - den Peder Nilsen gaff bisp Henricks [Henning Ulfeldt 1440-1460] broder som oc hede Peder Nilsen forloff att före di Ullfellder vaben som kong Crestoffer gaff frihed, hand hede ocsaa Peder Nilsen som breuit uduiser".

Peder Nielsen Ulfeldt havde ingen børn, så Broholm tilfaldt søsteren efter hans død, og ved skiftet efter hende i 1473 var det Anders Jepsens og hendes datter, Margrethe Andersdatter Grubendal, der var gift med Johan Fikkesen, som overtog Broholm.

Måske Johan Fikkesen og Margrethe Andersdatter i Gudme kirke  Johan Fikkesen til BroholmMargrethe Andersdatter havde på et tidspunkt nogle penge til gode hos kongen, for hvilken sum hun fik livsbrev på 9 gårde i Kirkeby sogn, 1 gård i Ollerup, 1 gård i Stågerup samt Egsmosegård , der lå lidt nordøst for Gudme kirke , og som endnu i 1477 var et adeligt herresæde, tilhørende væbneren Hans Madsen (Bielke) (*). I mange år var Egsmoses voldsted synligt med rester af grave, murbrokker og kalk. Kirkebygodset har også inkluderet den i 1552 omtalte Kirkebygård (*2), men hvornår og hvorledes det er kommet til kronen vides ikke. (*) A. Thiset anfører at Hans Madsen var gift med Anne Bild fra Ravnholt (?). (*2) I 1394 nævnes i et tingsvidne af Sunds herred en "Ni Bosson de Kyrkeby".

Johan Fikkesen og Margrethe Andersdatter havde 3 børn, en datter Anne, gift med Johan Fikkesens efterfølger som høvedsmand på Nykøbing Slot, Oluf Holgersen Ulfstand, og sønnerne Laurids og Peder Fikkesen (*). Sidstnævntes søn Axel Fikkesen fik siden rådigheden over Kirkeby-lenet, dog ikke helt uden indblanding fra familien; især Oluf Holgersen gjorde fordring på sin hustrus part i lenet. Fra årene 1524 og 1525 findes 3 dokumenter omhandlende denne strid om Kirkebylenet, som Adkomstregistreringen med en vis usikkerhed fejlagtigt henfører til "Kirkeby birk" i Sdr. Kirkeby på Falster. 

Broholm(*) A. Thiset antager at Peder Fikkesen døde i Sverige 1488, og at hans hustru Eline Ulfeldt, datter af Palle Andersen til Hverringe, har født ham to sønner Axel og Peder Pedersen (Fikkesen), af hvilke den sidste så antagelig er født efter faderens død, siden han var opkaldt efter ham. Peder Fikkesens enke giftede sig snart igen, først med Torbern Nielsen (Present) til Vollerup på Sjælland og efter hans død, igen med Hans van Mehlen. (A. Thiset: Broholm. 1910)

Axel Fikkesen ,(*), der skrev sig til Broholm, måtte i 1532 afstå lenet til Eiler Rønnow , Hvidkilde. Axel Fikkesen var gift med Anne Tidemand, en datter af lensmand i Holbæk Markvard Tidemand til Søbo i Egense sogn

(*) I kilden skrives fejlagtigt Anders Fikkesen. I andre udgaver af Frederik I's registre opføres navnet Axel Fikkesen korrekt.

Trap Danmark, 5. udgave, Svendborg Amt (1957), Kirkeby sogn, side 687:

I Kirkeby lå tidl. Hedegård (1572 Hegaars Toft) og Kirkebygård (1552 Kirckebye Gaard og Gods)

Kirkeby by 1783

 Kirkeby by 1810 med angivelse af "Slæbæks Hedegaards Toft" øst for byen Sallinge herred og Kirkebygård og gods 1552 Sallinge herred og Kirkebygård og gods 1552 (2)Del af udskiftningskort for "Kirkeby Hede" 1783 med mulig påvisning af Hedegård eller Kirkebygårds beliggenhed?

KirkebyLen1552KirkebyLen1553

  I Nyborg Lens arkiv (RA) findes et forandringsregister til jordebogen for 1598/99, med oplysninger om bøndernes navne og deres landgilde. Ved at sammenligne dette register med landgildematriklen fra 1662 er det lykkedes at identificere de gårde i Kirkeby sogn, der i 1598 hørte til Kirkeby Gods.

                     KirkebyLen1553-b

KirkebyLen1564  Kirkeby Len 1598 Kirkeby Len 1598 (2) Kirkeby Len 1598 (3) Kirkeby Len 1598 (4)

 Alterstage dateret 1581

Alterstagerne i Kirkeby Kirke, der kan dateres til   1581, dokumenterer at den jordegne bonde i "Slebechsgaard" Jørgen Ipsen på dette  tidspunkt var en af sognets 2 kirkeværger.

4 af gårdene må formodes endnu at være beliggende på deres oprindelige placering, nemlig: Fogedgård i Rårud 

 Mosegård i SlæbækSlæbækgårdMøllegård i Egebjerg    

 En krønike om bønder og andet godtfolk i Kirkeby sogn