Til Hvidkilde skrives 1374 og muligvis 1400 Anders Pedersen (Panter) (+ tidligst 1408). 1376 nævnes Johan Wittekop (Krummedige) som høvedsmand på Hvidkilde og Haderslev. Man har deraf tidl. sluttet, at Hvidkilde på den tid måtte være et kgl len, men Johan Wittekop kan formentlig lige så godt have været foged på Hvidkilde for den godsrige Anders Pedersen. 1462 nævnes Christiern Olafsen og 1480 Oluf Mortensen som foged på Hvidkilde, Rønnow-Slægten efter Anne Eilersdatter Rønnows Slægteboghvortil 1467-86 skrivesCLaus Rønnows (+1486) gravsten i St. Hans Kirke, Odense rigsmarsken Pergament 1459Pergament 1466hr. Claus Rønnow (+1486), der som ejer fulgtes af sønnen, rigsråd Pergament 1497hr. Markvard Rønnow

 (1506).

Eiler Rønnow og frueHans søn  Eiler Rønnow (+1565 på H. som slægtens sidste mand) efterlod Hvidkilde eller størsteparten deraf til datteren Karen Rønnow  (+1592), som var g.m. Jens Bille til Lyngsgård og Vrejlev kloster (+1575). Sen. ejedes den af sønnen Markvard (Marcus) Bille (+1631), der dog 1603 havde Erik Hardenberg til Mattrup (+1604), g.m. Anne Eilersdatter Rønnow (+1609), m.fl. som medarvinger.

Hans datter, Karen Bille (+1670) bragte ved ægteskab sin part af Hvidkilde til hr. Falk Henriksen Gøye til Skørringe (+1653), som nævnes hertil fra 1633. Erik Hardenbergs part arvedes af datteren Mette Hardenberg (+1629), som ved ægteskab bragte den til rigsråden Predbjørn Gyldenstierne til Vosborg (+1616), hvis søn Henrik Gyldenstierne (+1669) mageskiftede den til hr. Jørgen Skeel til Ulstrup (+1631). Dennes søn Christen Skeel afhændede senest 1641 sin part i Hvidkilde m. hovedb. til Falk Gøye, som herefter formodentlig var eneejer. 1661 måtte Karen Bille, som ejede Hvidkilde efter mandens død, gøre opbud og til kreditorerne afstå største parten af H.s 160 tdr. hartk. hovedgdstakst og 1075 tdr. hartk. bøndergods. En del af gården og godset samledes dog på ny af sønnerne, hr. Marcus Gøye til Brahesborg (+1698 som slægtens sidste mand) ogg Mogens Gøye (+ugift 1683) samt deres faster, den for sin lærdom bekendte jomfru Anne Gøye (+1681). 1679 skødede de deres andele i Hvidkilde til kmh., sen. gehejmeråd Vald. Chr. v. Gabel til Bavelse (+ugift 1725). Kort før sin død solgte han for 40.000 rdl Hvidkilde m. halvdelen af Lindskov (i alt godt 740 tdr. hartk) til kongen, der imidlertid først efter hans død fik skøde (12/12 1725. Hartk. udgjorde nu godt 1764 tdr.) af de kommitterede i skiftet efter ham. Allerede s.å. skødede kongen Hvidkilde m. omtrent sa. tilliggende for 60.000 rdl (til likvidation i fordringer på kronen) til Johan LehnTop1743-Johan LehnJohan Lehn (adlet 1731, +1760), som 1749 ved ægteskab m. Edel Margrethe Brockenhuus von Løwenhielm (+1767) tillige erhvervede Nielstrup, ligesom han forøgede H.s bøndergods og 1727 købte den anden halvdel af Lindskov.

Ved hans død tilfaldt godserne brodersønnen, konferensråd, sen. kmh. Poul Abraham Lehn (+1804)Poul Abraham Lehn (+1804), der 29/11 1780 ophøjedes i friherrelig stand og 7/2 1781 erigerede de tre godser til baroniet Lehn m. et samlet tilliggende på ca. 1380 tdr. hartk. Han fulgtes af datteren Sophie Amalie friherreinde Lehn (+1834), som var g. m. major Hans Rantzau friherre Lehn (1804 ophøjet i friherrestanden, + 1808).

Deres datter,Pauline Baronesse Holsten Lehn f. Baronesse Rantzau Lehn (+1860) Pauline Christine Elisabeth baronesse Rantzau-Lehn (+barnløs 1860), g.m. gehejmekonferentsråd, Gehejmekonferensråd Frederik Christian Baron Holsten Lehn Carisius (+1888)kmh. Fr. Chr. baron Holsten-Lehn-Charisius (+1888) arvede 1834 1834 baroniet, som efter hendes død overgik til hendes moders søsterdatter Christiane Henriette baronesse von Barner (+1860), enke efter Henrik Chr. baron Rosenørn-Lehn til  baroniet Guldborgland (+1847).

Ved hendes død få måneder sen. overgik begge baronierne til sønnen, sen. Udenrigsminister Otto Ditlev Rosenørn-Lehn (1821-1892)udenrigsminister Otto Ditlev baron Rosenørn-Lehn (+ugift 1892), som på baroniet L. fulgtes af broderen, hofjægerm., kmh.  Erik Chr. Hartvig baron Rosenørn-Lehn (+1904). Efter ham tilfaldt baroniet datteren Anna Christiane Adelheid baronesse Rosenørn-Lehn (+1915), g.m. kmh., hofjægerm. Fr. Ludvig Vilh. greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn til Kærsgård (+1909), efter hvis død hun 1910 overdrog baroniet til sønnen, hofjægerm. kmh. Chr. Erik Julius greve Ahlefeldt-laurvig-Lehn, under hvem det 1925 overgik til fri ejendom. 1950 overdrog han Hvidkilde gods og 1953 Nielstrup til sønnen, hofjægerm. Axel greve Ahlefeldt-laurvig-Lehn, mens han selv beholdt skovene, med bolig på den tidl. skovriderbolig Lehnshus. 1955 blev skovene atter forenet med Hvidkilde gods. - Baroniet Lehn omfattede før lensafløsningen foruden H. Lehnskov, Nielstrup, Heldagergård, Lehnshøj og Teglværksgården, i alt ca. 305 tdr. hartk. af alle slags, nemlig hovedgdstakst ca 176, skov ca. 119, bøndergods ca. 5 og andet gods ca. 4 tdr hartk. Dertil i fideikommiskapitaler 1.569.270 kr og bankaktier 20.800 kr. Desuden godset Kiding i Åbenrå amt, erhvervet for en del af fideikommiskapitalen. Ved afløsningen afgaves udstykningsjord fra Kiding, og samtidig solgtes Lehnskov, Heldagergård og Teglværksgården. Sen.er også Lehnshøj frasolgt. -Godsarkiv LAF.

Litt: William Norvin i DSHerreg. III. 1943. 22-35. DLandbrug. III. 1930. 197-200. L.Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 333-41. C. Elling i Danske Herregaardshaver. 13. 1939.

Hvidkilde Hvidkilde Hvidkilde Hvidkilde Hvidkilde HvidkildeKort 1816Fåborgvejen skiller slottet fra direkte adgang til Hvidkilde  sø, ved hvis nordl. bred det kvadratiske voldsted opr. var indgravet; på de andre sider er voldstedet omgivet af brede vandgrave.

Eiler Rønnows renæssanceborg fra midten af 1500t. blev helt ombygget og udvidet m. to sidefløje under Johan Lehn 1742, mul. m. Philip de Lange som arkt. HvidkildeHvidkildeEfter ombygningen var slottet et trefløjet barokanlæg m. mansardtag; men i midtfløjen var der stadig bev. rester af Eiler Rønnows borg. Den har sikkert været en enkelt fløj m. to stokv. over den hvælvede kælder, der stadig er bevaret. Sandsynligvis har ruminddelingen i første stokv. efter tidens skik fulgt ruminddelingen i kælderen; andet stokværk har sikkert været helt optaget af riddersalen. 1919 restaureredes bygningen på smukkeste måde under ledelse af arkt. Jens Ingwersen, samtidig reuleredes vejen, der løber tæt forbi bygn., og der opførtes en mur, der omslutter indkørselsgården. HvidkildeDen hvide, trefløjede bygn. har overalt to stokv. over den høje kælder, inderfløjens midtparti m. indgangsportalen er fremspringende og foroven kronet af en trekantet fronton. N.facaden har tofags siderisalitter og et stort midttårn i to stokv. og m. mansardtag i højde m. de øvrige tage; herfra er udgang til terrassen. Ved rest. 1919 fandtes en tidl. indgang til tårnet på v.siden af tårnfremspringet.

I den store riddersal er seks vægfelter dækket af gobelinergobeliner mul. indkøbt af Abraham Lehn den Yngre under en rejse omkr. 1718 i Flandern, endv. findes der i denne sal et smukt stukkeret loft; gulvet, der er af fyr, har smukt indlagt mønster af eg.

Hvidkilde Hvidkilde HvidkildeØ.f. slottet ligger en del maleriske bindingsværksbygninger, Hvidkilde Mellemgård m. skriverlængen.

LadegdLadegdLadegdLadegdLadegdLadegården har bindingsværksbygninger fra 1820.

En del af ladegårdsbygn. brændte 1932, men er genopf. Haven omlagdes i barokstil 1768 og de efterfølgende år efter tegn. af billedhuggeren Wiedewelt, men er siden ændret en del. Den har smukke anlæg og springvand, og af træer bør nævnes Gingko biloba (Salisburia) og Gymnocladus canadensis.

Skove: En stor del af skovene hører til Hvidkilde gods, således mod n. på stærkt bakket terræn og Amalielyst ved Hvidkilde Amalielyst ved Hvidkildeoftest mager jord Hedeskov med partierne Uglebjerg, Fruensvænge, Øghave, endv. Troldekrog og Løvehave (131 ha). Sydligere følger Hestehave (ca. 20 ha) og Amalielyst (30 ha). Helt mod s. Povlinelund (34 ha), en del (ca 8 ha) af Engene (i alt 30 ha) og helt ude ved kysten Tankefuld (10 ha) m. restaurant. I Hvidkilde sø tre skovbevoksede holme. Skovene udgør en del af Hvidkilde skovdistrikt, der har et samlet areal på knapt 1500 ha, fordelt på flere sogne. Karakteristisk er det iøvrigt, at arealets størrelse og beliggenhed i tidens løb har gennemgået betydelige ændringer, idet der har været foretaget rydninger på de bedre jorder, mens til gengæld omfattende tilplantninger på ubevoksede hedejorder og dårlige agerjorder har fundet sted, først til nåleskov og siden i stor udstrækning til løvskov. Ændringerne har med afbrydelser strakt sig fra beg. af 1800t. op til vore dage. Af distriktets bevoksede areal er 45% bøg, 10% eg, 10% andet løvtræ og 35% nåletræ. Vækstbetingelserne synes i øvrigt nogenlunde gode for vore alm. skovtræer.

Hvidkilde