Det smukke lurpar fra TellerupAf Peter Storm, Middelfart

Der er fundet forholdsvis mange lurer i Danmark, men de kendes også fra Norge, Sverige og Nordtyskland. De findes ofte parvist med mundstykket snoet til hver sin side og dateres til yngre del af bronzealderen, der i sin helhed ansættes fra 1700-500 år før Kristi fødsel. Man antager, at de har været benyttet til religiøse ceremonier og offerhandlinger.

Navnet stammer fra de islandske sagaer fra en langt senere tid, hvor man fortæller, at der blæstes til krigssamling på lur (ludur). Ordet blev grebet af historikerne i 1800-tallet og sat i forbindelse med de fundne bronzehorn. Vi kender den romantiske og helt forkerte opfattelse, at vikingerne blæste i lurer. Men da var lurerne for længst gået af brug  og så at sige begravet.

Da vore andelsmejerier voksede frem overalt i slutningen af 1800-tallet og ikke mindst smøreksporten til England tog til, blev der brug for at kvalitetsstemple vort fine smør. Og vi fik som bekendt det lurmærkede smør. Der blev (igen) blæst til angreb på det engelske marked!

Men hvorfor nu al den snak om lurer? Grunden er, at man på Vestfyn har fundet et par af de smukkeste og mest velbevarede af slagsen i en tørvemose midtvejs mellem Ørslev og Tellerup. Det skete for godt to hundrede år siden. De to lurer blev afleveret til grev Wedell, der nogle år efter i 1810 skænkede den ene til Oldsagskommissionen i København, hvorfra den siden blev indlemmet i Nationalmuseets samlinger. Den er nu udlånt til Odense Bys Museer, mens den anden efter sigende fortsat befinder sig på Wedellsborg.