Billesbøllegård fra 1930 til 1940

BillebøllesgårdMogens HansenDet var far og farbror Sjørn, der ejede gården i fællesskab i det tiår.Far og mor var gift, men mor var uden for gårdens økonomi indtil Sjørn rejste hjem til sine forældre i 1939. Det, som jeg så mange år efter undrer mig over, er de fremskridt de nåede som brødrene Hansen. 30'erne var kendt som svære år; men der blev lavet ganske mange ting. Gården var , bortset fra svinestien , stråtækket med rug eller hvedehalm, de havde selv halmrippe . Laden fik nyt asbesttag, store 2-meter plader i 34 og bindingsværket husker jeg blev ordtnet med flere trillebørfulde mørtel, og bjælkerne tjæret i stedet for en farve af konrøg og kærnemælk, som ellers var på mode dengang . I markerne blev der også ordnet en del. Af de 24 td land, var der kun 2-3 td, der ikke blev drænet. Resten var med lavninger med vandhuller eller regulær eng. I de ti år blev der lagt ca. 2 km drænrør, blandt andet gennem Aalunds skov i stor dybte, for at få udløbet så langt om som muligt. Bækken, som vel altid havde fyldt voldgraven med vand, var nogle år forinden blevet gravet ind gennem haven og løb dermed lige ud fra syd mod nord hele marken igennem, og halvdelen af voldgraven blev jævnet ud og en masse træer ryddet. Det betød, at der i kke manglede brændsel, men det må have været et kæmpe arbejde. Jeg ved, de havde en slags slæde, så de med hestene kunne slæbe de store sten væk. En mand kaldet (kælegraveren) stod bag laden og slog sten til skærver - vel nok til salg til vejvæsenet . Alle forhold omkring økonomi har jeg ingen indsigt i, men far og Sjørn må have delt indtægter og udgifter, og mor og mig fik mad og tøj . Vi manglede ikke noget i det daglige, og jeg har senere hørt, at folk ikke kunne forstå, at to brødre kunne arbejde sammen uden at blive uvenner; men det har jeg aldrig oplevet - de trak på samme hammel. De indtægter, som en 8 -10 køer og et par grise søer og 6 stier og 300 høns kunne give, må have været til at overse. Kornet blev jo brugt til besætningen, og der var mig bekendt ikke andre indtægter. Først i 30'erne blev der bygget hønsehus, kyllingehus og brændehus samt vognskur. Altsammen med bliktag og forskalingsbrædder, rødmalet og vognporten af granskorper. Maskiner blev der også købt i det tiår. Såmaskine, kværn, tærskeværk, roeskærer og kassevogn. Småting i forhold til vores tid, men alligevel .Den gamle æblehave, som lå på den anden side af bækken, skulde lægges ind til mark og derfor blev der plantet i hønsegården ca. 30 frugttræer og et mirabellehegn. Planen var, at der skulle være hegn hele vejen omkring bygningerne, men mor bad for de gamle bøgetræer, der står mod syd, så der blev kun hegn mod nord langs vejen, som stadig er tjørn og naturklippehegn og mod øst højt tjørnhegn. Sporene af voldgraven er stadig kendt, og ved alt gravearbejde til rør- kabler og andet er hele området 100 gange 100 meter. Der er murværk - kalk og brokker overalt. Der går mange gamle historier om ting, der er foregået her, men en ting er sikker, der har været aktivitet længe før vores tid, måske helt tilbage til år 1200 ca. da Bille slægten kom til landet fra Tyskland !

Mine Oplevelser 1931-1934

1931

Det som foregik i det år husker jeg naturligvis ikke men der er meget som er mig fortalt senere Den første tid far og Sjørn var her var Faster Thea her og lavede mad og vistnok også malke de 5 røde køer, far havde tjent på herregårde Falster-Sjælland og Djursland og ikke malket eller haft med køer at gøre det rettede sig senere med en avlsbesætning af Jersey..Radio var i sin barndom på den tid og Far og Sjørn var selvføgelig med på noderne med det der var nyt og der blev sat antenne op fra det store valnødetræ og over hønse gården og 50 meter over i en høj ask med grønne antenneæg og det hele, det var så tilsluttet et krystalapparat med øreklapper..Min farbroder Aage var en dem som var her en del i de år Han havde haft gigtfeber og holdt sådan en slags rekreation og det var alletiders når han var her, han var god til at fortælle og han oplevede mere end de fleste. Af andre der hjalp til her var en ung mand som også hed Aage det var lidt forvirrende med 2 Aager så ham kom jeg til at kalde Aagebil Egenlig helt forkert for det var Farbror der fik bil i de år. Lillebil fra Brenderup Gæsgivergård Det var Nas-Desoto og den sidste var Ford V 8 .Det stod på den lysende retningsviser når vi skulde dreje Han kørte for os med mellemrum når vi var i Indslev .Jeg husker engang det gik rimelig hurtig gennem kroslaget--en lavning nær Indslev kro var det med sug i maven ,der var ingen risiko-han kunne køre også uden uheld gennem mange år Han holdt som Lillebil i 45 og helligede sig helt købmandsforretningen ..Sjørn den anden farbroder der var her hele var jeg meget sammen med .han kunne godt drille en del men var altid god på bunden Han tog mig med på cykel når han havde ærinder .Han var en af dem der sagde både Sku og Fanden hvilket jeg fik absolut forbud mod helt fra starten at mit danske sprog .Mit helbred det første år var vist præget af engelsk syge det er vist vitaminmangel hvis der var noget der hed sådan på den tid .Jeg var hjulbenet og vendte tæerne indad ,så det har jeg måttet høre lidt for senere det ser jo ikke særlig inteligent ud Jeg har i det første år været en tur Jylland Morbror Alfred og Ingrid havde fået en dreng Frode de havde Gunhild i forvejen, de boede Trelde ved Fredericia og vi sejlede fra Strib Min Morfar husker jeg knap han havde en knude på den en kind or var rimelig gammel .Han var flygtet fra tysk soldatertjenneste efter 1864 fra Broager der jo var tysk fra 64 til 1920.Det har højst tænkelig redet hans liv da han ellers sikkert var kommet med i verdenskrigen 14-18 og vi er jo så nogen der kan være glade for at han kom til fyn dengang .Moster Margrethe var og en jeg husker helt fra starten hun har skrevet fødselsdagshilsen helt fra mit første år .Hun lærte mig at danse da jeg kunne begynde at gå ,der var altid liv ag glade dage når hun var her .I de næste flere var hun i København sammen med moster Dagmar der til forskel blev i byen resten af livet .Mor havde flere veninder som vi Besøgte med mellemrum . Der var Jørgine i Middelfart hun havde været pige i mor hjem og var ugift boede i et lille hus i Smedegade, hun fik hjælp fra frelsens hær og havde de småt havde været på Findsens institut for tuberkulose. Hun var indre misionsk hvilket der var mange af på den tid og vistnok glad for børn Det var derude jeg så det første gasapparat herhjemme havde vi jo kun Komfuret og en primus til petoleum . Der var og så Karen og Alfred Mors højskoleveninde Dehavde været på Ollerup Folkehøjskole Alfred blev kaldt konfusi det brød jeg mig egentlig ikke om for det var nogen rare mennesker det skyltes vist at han haft et trafikuheld og sagde at det skyldes at han blev konfus.

1932

I det år er jeg begyndt at bevæge mig rundt og det var også mel- lem dyr, 2 Heste Køer Kalve Grise Høns Kyllinger Katte og Hund ,den hed Bella og var en halvstor jagthund, broget.det betød at jeg tidlig lærte at omgås dyr og være rigtig glade for dem det var med gråd når nogen døde .Da Bella blev syg var det Sjørn der tog sig af det ,jeg husker endnu hvor den er begravet og blev gjort klart at sådan var bare og det var der ikke noget at gøre ved. Livet skal gå videre .Det var også den sommer jeg var med i roemarken i Barnevogn sat bag hegnet i urtehaven i læ, at Tulle den store belgierhest ,var rendt løs og kom farende og sprang over urtehavehegnet.Heldigvis gik det kun ud over urter og kartofler.Jeg havde fået en fin skinhue men den havde jeg lagt sådan i svinestalden at den gamle so havde nærmest havde ædt den .Det gav vist anledning til at se at passe lidt bedre pa sine ting Som den første dreng i fars familie i 20 år fik jeg en masse legetøj som jeg ikke måtte ødelægge og skulle passe på for ellers ville de jo aldrig give mig noget mere.Jeg fik en Margarinekasse af træ Brugsens 33 Margarine,Til at have herlighederne i. Min bamse holdt til jeg blev for stor til at have den og den var nærmest slidt op. Jeg kunne færdes frit, på den tid der var ikke meget trafik ikke mange biler. Snedkeren havde bil, den kunne laves om sådan at kunne bruges til rustvogn med sort klæde så uhyggelig at jeg kunne krybe i et musehul når den kom forbi. Andre der havde bil heromkring var Jørgen brugs, Lærer Brunse, Mejeribestyrer Lundstrøm Lillebil Jensen og så Hjul- mandens lastbiler, Triangel. Af andre farer i tilværelsen var vandhuller og bækken men jeg lærte tidlig at det kunne være farligt når der var meget vand.

1933

Det er ikke en tid jeg husker men har fået fortalt ;Men der foregik sikkert en hel del . Det var krisetider,ikke alene i landbruget men overalt .Det jeg knap kan forstå er at far og Sjørn orkede at få en hel del af markerne drænet. Mester, Jens Peder og Niels -De boede der lige omme ved skoven .De fik kosten og løn ---men alligevel det var mange meter der blev lavet hver vinter.Hønsehus og skure til brænde er også lavet på den tid, NielsBarlebo var her jævnlig og slog søm i og blev her om aftenen og spillede kort-Lhombre.Jeg har på fornemmelsen at der har været hyggeligt det var tid hvor de var unge og stærke og der var kun en vej --fremad og fremskridt. Til høst blev der,sammen med Rasmus Jørgen købt en selvbinder hidtil blev der høstet med aflægger og bundet op med hånd så det var et stort frem- skridt. Vores 2 heste og hans ene trak.Såmaskine havde vi sammen med Frederik Knudsen på Frydenlund---Han havde 2 heste Prins og klådi (ung hest) de var 28 og klådi kun 26 år. Maskiner var der ikke meget af ,der var Tærskeværk kværn roeskærer hakkelsesmaskine og og en 4 Hk.Thrige Jævnstrømsmotor.Høns i det nye hønsehus var et aktiv i de år der blev bygget mange træhuse med fladt bliktag næsten alle steder.Der var plads til 300 høns det var sådan vi fik 300 kyllinger hvert år i april .ca. de halve var kokke som blev solgt til Hønsejensen Hårby fjerkræslagteri resten, hønerne kunne lægge æg i 2 år.Jeg fik senere at vide at; Køerne 8-10 Stykker og svin i 6 Stier og de 300 høns gav hver 1/3 af den samlede indtægt .Jeg fik en høne som var min den blev meget gammel, en brun italiener,den manglede hale og var nem at kende og den hed den stumprumpede .Bella kom galt afsted i hønsehuset engang ,den tog æg så far måtte straffe den hårdt så hårdt at både Bella og mig græd ,vi hylede omkap men vi lærte samtidig at vi ikke måtte tage noget uden at få lov.Det var også ved den tid jeg skulle lære andre børn at lege med Der var Erling henne ved Valdemar. Han var 1 år ældre end mig og han lærte mig nok også til tider ting som far og mor ikke var helt tilfredse med , men vi havde mange gode timer sammen.

1934

Det var vist det år hvor Alfred og Ingrid og Gunhild og Frode flyttede fra Trelde og til Indslev til min Morfar og Mormor der nogen år i forvejen var flyttet fra mor,s fødehjem Fælleshåb og til Indslev ved hovedvejen lige over for min Farfar og Farmor .Det var snildt når de skulle besøges hvilket skete fast hver anden søndag på skift med Sjørn. I godt vej var det cykeltur på ½ times tid for de 10 km jeg sad enten i stol foran mors cykel eller på en saddel på stangen af fars i dårligt vejr var vi med DSB s rutebil .Vi bytede Ugeblade Hjemmet og Familie Jornalen eller Hus og Hjem. Det med cykelturen var et helt kapittel for sig. Lys var med karbid lygte, det var et hvidt nærmest pulver der skulle dryppe vand langsomt på så det udviklede gas som så lyste ud gennem en linse der vente fremad .I frost var der let problemer og lygterne blev først klargjort lige før hjemturen.En sådan aften var helt umuligt at få lyset til at brænde der blev renset og pudset--- lige meget----Pludselig blev fejlen fundet---det var ærter der var i posen i stedet for karbid..En af hjemturene var næste dramatisk jeg sad på stangen og lige pludslig--- ude midt på -----------gremmelykkebanken syntes far der var noget der lugtede brændt-han åbnede stortrøjen og flammerne lyste op det var hans pibe der ikke havde være slukket helt og havde ulmet lommens foer, så det blev til skrædderen at lappe sammen.Både far og sjørn røg meget pipe hver sin slags fars hed Dolma og var i nogen fine blikesker .Jeg var dermed pasiv ryger i mange år uden selv at blive aktiv.Min Fætter og kusine i Indslev var nogen jeg var meget sammen med i de år.Jeg fik lært at være forsigtig med hovedvejen Frode blev kørt lidt ned et par gange, da han var kommet hjem fra sygehuset blev jeg nærmest bange for ham, var skrammer over det hele ,det må have gjort frygtelig ondt ,heldigvis fik han ikke varige meen; men jeg blev en tid nærmest bange for biler.Det var et godt sted at komme sammen med min fætter fra Båring Morbror Johannes og Ellen s søn.Karl Erik. Gunhild gik i skole og gik højt op i at vi mindre drenge også skulle lære noget med tal og bogstaver og dervar jo mere liv og glade dage som på den anden side af vejen hvor jeg var ene-barn.Men jeg blev lige godt behandlet af alle 4 bedsteforældre de havde altid tid til at fortælle og lytte Ja lytte jeg var vist meget talende de truede--når det blev for meget med at jeg sikkert endte i folketinget .Det var det år der nødlandede en flyver oppe i Viggo s mark det var en stor begivenhed som jeg kunne fortælle levende om den støvsky der blev da den fløj derfra.Siden den tid har alt hvad kan flyve haft min interesse.Herhjemme fik jeg min egen kalv den sidste kydsning. Den hed peterbøhkalv selv om det var en kviekalv.En dag var stalden tom og jeg var ulykkelig men heldigvis varden bare kommet på græs.Kalvene havde på den tid en indhegning med pigtråd på den anden side af bækken mellem de gamle æbletræer .Jeg legede tit med kalvene der og var med når de skulle have mælk, vi fik på den tid varm skummetmælk retur fra mejeriet hver dag som blev brugt altså til kalve og sammen med grut (malet byg og evt.majs) til grise og høns .Ikke mindst høns var helt tossede efter den blanding den lugtede lidt efter nybagt kage.Det var vist et billigt foder da skummetmælk på den tid nærmest var uden værdi salgsmæssigt..Far og Mor var medlem af husmandsforeningen sådan en blanding af landbrug- have og selskabelig forening det første jeg husker var deres diletant og ikke at forglemme deres juletræ i Fjelsted forsamlingshus .Når skolelærer Hansen fra Sletterød læste julehistorien var der helt stille,han indgød en særpræget respekt. Sene fik vi børn en pose slik og træet væltet og plyndret for pynt og stjernen det var selvfølgelig de største der fik det der var værd at have.Bagefter fra kl.9 var der bal for de voksne; Aktiebageren fra Vissenbjerg spilledeså der blev danset Vuptig-gine og Det er rokken der spinder i stuen,Det var min sang på den tid og da vi fik radio en Grand med lys i skalaen spillede den tit i middagskoncerten.

Mine oplevelser 1935-1938

1935 

Både min far og mor kom fra familier hvor ordenssans var udpræget, der ikke meget der var overladt til tilfældigheder, og det fik jeg også lært en del af tidligt. Det kunne selvfølgelig ovdrives. Engang dræningsmestrene lagde rør ned havde de lagt bighamren- -den hammer de brugte når drænrør skulle tilpasses stikledninger ol.Den lå ikke der hvor den sidst var brugt,heldigvis spurgte de mig om jeg viste-og selvfølgelig- den havde jeg da lagt på plads i huggehuset.Det var det sted hvor alle småredskaber var, cyklerne stod der, det var et rum der lå lige ved køkkendøren .Når Sjørn hentede sin cykel og jeg så det spurgte jeg : hvor skal du hen ,og svaret var .det ved jeg skutte, må jeg komme med, Ja---og så sad jeg bag på og vi var så ved smeden og snakke med Aksel , en smedesvend som han kendte eller andre steder hvor nogen havde tid til at snakke lidt.Engang var vi ved købmanden og han købte et lokomotiv til mig. Da vi nåede påske gjorde jeg gengæld, Jeg havde fået en chokoladetyr og da den skulle spises sagde jeg, benene må du få Sjørn for de er beskidte---Arbejdsfordelingen mellem far og Sjørn skiftede hvert år 1/11. Den en stod for køerne et år og den anden marken og dermed hestene. Peder Banke, skrædderens far fulgtes jeg en del med han havde store røde køer som han bedede med langs vejen så de kunne æde vejgræs. Han var en meget respekteret mand der bl.a. havde været med til at starte husmandsforeningen her på egnen og han kunne fortælle meget om gamle dage.15 Maj det år blev lillebæltsbroen indviet, jeg husker folk cyklede af sted derom morgenen.Mor havde vasket og hængte tøj til tørre, det havde været meget koldt den nat for tøjet stivfrøs på snoren.Husmands- foreningen holdt sommerudflugt hvert år og hver andet år var far og mor og mig med Sjørn det andet, der skulle jo altid være nogen hjemme ved køerne.Turen gik der i årene efter broen til Jylland,Himmelbjerget Silkeborgsøerne med sejltur med Hjejlen en anden gang til Dybbøl-Knivsbjerg-og Gråsten og grænsen der på den tid nærmest var lukket. Turene foregik i Ormhøjs kreaturbiler fra Hindevad med bænke inden i og små kikhuller så vi kunne se ud .Vi havde selv tyr og andre med jersey kom her med deres køer.Der var en som hed Badollio opkaldt efter en hærfører i den spanske borgerkrig .En anden Hitler-fordi han var en farlig bandit der brølede altid og ikke kunne komme på græs det har for farligt.Den bedste hed Palle efterPallebrugs i brugsbladets tegneserie.Den endte sin dage i vensyssel og blev meget gammel og har mange efterkommere deroppe.Vores bedste ko hed Greta Garbo selvfølgelig opkaldt efter den rigtige,dette garbo navn gik i nogle tyre slægter i mange år.Idet år kom min kusine Gunhild tit på besøg vi legede i bækken- rendte med bare ben i det kolde vand og næste dag havde hun ørepine ,hvilket jeg også havde med mellemrum Lægen Jannike i Harndrup sagde til mor ---hold drengens fødder varme men det var jo ikke let når det var så sjovt at lege i vand.Forkølelse var noget der var værst ved far.han havde haft difteritis som ung måske derfor,Sjørn hentede det tit når han havde været til bal i forsamlingshuset.Der var han sammen med Karl stof Marius Aalund og flere i den alder Engang Sjørn ikke havde været der ,kom Marius næste dag ---Du skulle have set mig slås--han havde et grimt blåt øje.Det er mulig der har været øl med i spillet og så sloges de tit til ballerne i Fjelsted.Jeg havde kighoste det år og fik smittet Godtfred som er 4 år ældre end mig så jeg var midt i elendigheden lidt stolt.Engen var over svømmet hver vinter så der var skøjtebane .Snedkerens sønner var meget dygtige.Om sommeren var der kommet en ål op i den rende langs Sletterødgårds hegn, Sjørn fangede den 34 tommer lang .I bækken fangede vi også ål med mellemrum.

1936

Når Niels Barlebo var her så blev der jo slået søm i, han byggede kyllinghus af træ og en kyllingemoder hvor der blev fyret med petroleum senere blev der bygget skorsten og fyret med briketter.Jeg slog også søm i hvor det kunne lade sig gøre, det gik ud over brønddækslet der var af træ engang hvor jeg var uden opsyn,Når jeg lavede sådanne skarnsstreger blev jeg sat i det sorte hul------et skab inde i Sjørn.s værelse indtil jeg var kølet af .Det var også det år hvor Niels satte paneler op i køknet og stafbrædder på lofterne og Aksel maler malede og tapserede.Der var jævnlig besøg af fåmilie.Faster Thea-Moster Margrethe-og Bedstefar Bedstemor kom på cykel .Derimod Mormor cyklede aldrig ,Engang det var glat væltede Farmor oppe på landevejen og måtte gå hele vejen 10 km til Indslev. Farmor kunne lidt af hvert----eller måske meget--når vi fik en tyrkalv kunne hun komme og slagte den og så delte vi og hun havde halvdelen bag på cyklen hjem. En gang om ugen blev der spillet kort hele vinteren Niels -Marius Sjørn- mor og far .Niels Barlebo var tit på besøg også om søndagen så det var hyggeligt og han kunne fortælle meget om egnen her i gammel tid, han var ca. 20 år ældre end far og mor Jeg fik smågaver til fødselsdag og sådan trillevogn-trillebør og andre samåting af ham. Jeg legede næsten hver dag med Erling og vi lavede selv en del af vores legetøj Vi lavede vindmøller, små tærskeværker som vi trak med snoretræk fra en cykel sat med hjulene i vejret .Det var det år hvor jeg fik min første cykel- en brugt fra Sletterødsmeden. Jeg havde cykelbane gårdspladsen rundt, der var sat mursten op som der skulle køres ind imellem og det var mægtig når posten--gamle post Nielsen tog et par ture rundt med posttaske og det hele.Sjørn kunne lave sjov med mange forskellige .Ruben--brugsens komid som hentede brugsbog fig altid sin sag for,engang tog han hævn,Sjørn sov til middag i haven i hængekøje og Ruben så sit snit til at tippe ham ned;Han kom altid kl.2 sådan at kaffen var sikret .En anden gang gik det ud over brugschauføren .Sjørn kørte en tur ud gennem Rydskoven mens brugsmanden var inde, han havde før haft kørekort men det var alligevel ikke særlig smart.Om vintren når der var sne, jeg havde fået en lille kælk, så blev jeg bundet bag Sjørns cykel og så gik det derudaf, vejene blev aldrig gruset på den tid, for så kunne der ikke køres i kane .Hjulmandens lastbiler havde fået sneplov og engang var vi nogen der fik en tur med på ladet mens den pløjede sig gennem sneen ud af Rydskoven til .Erling og hans søster Edith havde en kælk der var meget større end min så den gled vi på oppe på Hans Lunds banke og ned i Valdemars mark ud ovsr den høje skrændt.Mosen oppe ved Rasmus Jørgen var forbudt område og derfor meget spændende der var nemlig karuser; men det var for farligt den var bundløs.Vi legede meget i skoven og ved bækken det var mindre farligt.Jeg havde et væld af byggeklodser så der var altid aktivitet Togvogne blev lavet af tændstikæsker Far og Sjørn brugte hver en æske om dagen,piben blev jo tændt jæcnlig. Selv om jeg ikke endnu kunne læse kendte jeg Knold og Tot og til jul gav Thea mig en hel bog om de to uartige unger.Min Morfar døde det år,Marie Sletterødgård kom, de havde ringet , hun var en trøst for mor selv om det vist var ventet var det meget sørgeligt .Han blev begravet på Indslev kirkegård, Jeg var ikke med;men det gjorde alvorlig indtryk når sådan noget skete og alt hvad der havde med kirkegård at gøre gøs jeg for ikke mindst i mørke.Fyns Tidende havde en hel børneside hver søndag og den blev læst for mig og tegningerne beundret Det år vandt vi et par børnegummistøvler i deres julelotteri. Engang fandt far en ballon der var sendt af en pige fra Stevns;hende--balonpigen skrev mor sammen med indtil hendes konfirmation og vi har billeder af hende.

1937

Erling begyndte i skole det år og jeg hørte en del om det der foregik der oppe.Jeg var med til skoleudflugten jeg fik lov når jeg fuldtes med Godtfred og Erling Vi gik med fane foran til Fjelsted skov og råbte hurra hver gang der kom en bil forbi.I skoven legede vi hele eftermiddagen og aftenen dansede vi til kl 9 der var udlagt et dansegulv til Sygekassefesten som havde været aftnen før.Vi blev selvfølgelig tørstige sådan en varm sommerdag ,så der var sat et par store trækar med vand og nogen kopper. Hvad det indeholdt af alting tænkte vist ingen på.Derimod kom der med jævnlig en farende svend eller bisser som hed Ruderknægt han fik mad men talerkner- kniv og gaffel skulle skoldes for som han sagde han var bange for bakte-rier som han sagde. mor var god ved sådanne mennesker. jeg var nærmest bange for dem da nogen var fulde, de drak kogesprit Der var mange der i de år gik på landevej og søgte arbejde. Sleb knive osv Der var en fra Ejby (ikke bisser)han gik helt til Store og Lille Nellerod med slebne knive, de var ikke den store fortjenneste ved det. Kludekræmmere komder også og børstenbindere Foruden sælgere af alle mulige bøger og forsikringer indtil dørsalg blev forbudt.De faste der kom var tirsdag brugsmanden æggemanden fra Skydebjerg Storm hed han, købmanden onsdag .torsdag bageren Richard -han spillede på trompet med munden når han var i godt humør ,og så lørdag Teodor slagter i en gammel ford med hvid kødkasse på .Han kom også engangimellem og spurgte om vi havde nogen( kreaer og sælle) han slagtede selv og jeg har tit hentet kød til bøf i hans slagtehus i nederballe i Fjelsted .Andre kreaturhandlere kom også jævnlig men avlsdyr blev omsat gennem Sekretær Jørgensen Ejby Vestfyns Salgsforening, det var solidt og sikert.Tulle havde fået føl som kom til at hedde Basse og så blev Chaplin solgt .Jeg fik dværghøns med lådne ben Hans ogGrete de kom ude fra Alfreds i Indslev .De måtte gå frit og boede i en lille kasse ved siden af kyllingehuset. Jeg solgte æggene til mor og Grete fik lov at ruge kyllinger ud så dem havde jeg fornøjelse af i mange år, det var svært når der skulle sælges ud af flokken.Når Niels Barlebo havde lavet noget til os hentede vi det med Tulle og fjedervognen, han havde værksted i præstens gamle lade ovre i Fjellerup eller Provstens, som han var blevet.En gang derovre kom Provstens Karl Emil og fik lov at køre med og da vi så vendte foran Nielses port væltede fjedervognen heldigvis skete der ikke noget, men det var ikke så smart .Vores katte var uddøde det år--Kattesyge,så vi var uden kat en tid, men Så fik vi 3 ude ved Bedstefar de var vilde så de blev lukket inde på stuehusloftet og jeg begyndte at tæmme dem , de kom til at hedde Pers-Klavs og Den mørke.De var meget livskraftige og blev stamforældre til hele egnens kattebestand.Vi havde fået ny hund efter Bella ,en Fox terrier,Smut, Han var ikke god ved katte men vores egne tålte han med besvær ,det var tit de måtte op i en mast for at komme i sikkerhed. Herhjemme havde vi elektrisk lys men ude ved Alfred var det petroleumlamper, der er en egen hygge og sådan en stor hængelampe i stuen gav også varme,men lidt brandfarlige ,i stalden var flagermuslygte det eneste lys,Vi havde også sådan en; lommelygte var ikke på mode og ikke noget udendørs lys så det kunne være rasende mørkt om aftenen når vi skulde over i stalden.Sjørn havde fået dynamolygte på sin cykel ,en boch , den lyste næsten lige så meget som en bil.Også far og mor fik dynamolygte derimod havde jeg batterilygte i mange år,og den var jo løs så den kunne bruges overalt.

1938

1 April begyndte jeg i skole i Fjelsted, ved Frk.Vammen. Vi var syv i klassen ,Hans og migved det første bord og Christian og Børge ved det næste og senere på året kom Knud til hans forældre var døde og han kom i pleje på Ålund.Pigerne sad nærmest Kakkelovnen,der var: Ellen og Asta og Dagny. Den eneste jeg kendte i forvejen var Hans-----H.P Jensen han var næstældst af 8 søskende fra Nymarksgården og meget dygtig også hjemme ved sin far og mor.Engang vi havde roer i Fjeldstedmarken og jeg var med til at tage op----Håndkraft 2 rækker runkelroer af gangen, lige over for gik Hans og Viggo,og hans trods hans knap 8 år fulgte han sin far.Jeg var lidt flov men han var jo også 3 md. ældre end mig ,Jeg cyklede i skole 3 dage om ugen, det forår var det meget tørt og nogen dage kom jeg hjem lige i en støvsky.Jeg var glad for skolen ,men en dag i efteråret da jeg kom fra skole var dyrlægen der;køerne havde fået mund og klovsyge dyrlægen sagde at nu fik jeg fri for skole i 6 uger.Jeg græd, dels for køerne og dels for skolen.Vi måtte ingen steder gå men måtte dog selv køre mælken til mejeriet og der var jeg med,lige forbi skolen.Jeg blev bagefter de andre en tid det eneste jeg ikke fik indhentet var,Skønskrift den bog havde vi ikke med hjem så der var ingen muligheder. Jeg fik ret hurtig lært at læse og fulgte rimelig med selv om det der foregik herhjemme optog mig mest.Fjellerupvejen blev lavet i stand og vi havde en tromlefører fra Odense boende nogen måneder ,han arbejdede for Hans Jørgensen og Søn. Der var en meget stor arbejdsstyrke mindst 50 mand med tipvogne og skovl og spade. Jeg fik lov at køre med på tromlen engang imellem ,det var rigtig spændende selv om den kørte meget langsomt .Da han kom med tromlen fra Odense havde det taget 12 timer.
Køerne kom sig igen men enkelte havde taget varig skade men vi var heldige for de første steder der fik det blev køerne skudt og gravet ned.Det skete oppe ved Henriksen bag skrædderen og politiet-Kjeldsen fra Nr Aaby spærrede vejen i 3 uger. Stalden skulde vaskes i kogende vand med 3 ugers mellemrum inden vi var fri og sprøjtet med noget stærkt der lugtede i flere år efter.Mælken vi selv brugte skulle koges , så der var mange trængsler med den sygdom og for bsætninger der fik det flere gange var det ruinerende. Den vinter havde jeg mæslinger en ubehagelig sygdom, jeg lå i mørke i flere dage og senere blev min seng sat i køknet, der var mere varme.Engen blev drænet det år om vinteren og kom med i omdriften så der blev 9 marker:Græs 1, Græs 2. Havre,-Hvede eller Rug ,Blandkorn(byghavre) Kålroer, Byg , Blandkorn ,Runkelroer,Blandkorn med udlæg til græs.Det var en fast plan der kørte i mange år ,det var til tider besværligt når køerne skulle trækkes de 800 meter ud i Fjelstedmarken .De stod tøjret og skulle flyttes 4 gange om dagen. Kvierne var på resten af engen og var ude hele døgnet og skulle trækkes til vand i bækken og flyttes Jeg var med tit med om aftenen der var der bedst tid når der skulle ses til uglerede ovre i hegnet og andre ikke helt nødvendige ting Jens Peder byggede hus det år- det var det første hus jeg så blive til helt fra bunden og vi kunne se det herhjemme fra .Det var Peder Lund der byggede det. Jeg havde mine skolekammerater med til min fødselsdag; men vi legede så voldsomt at Smut måtte lukkes inde han tålte ikke at nogen tog fat i mig.Ellers var han altid med, engang vi legede med et drænrør som han ville bide i , bed han mit ben ved anklen, blodet fylgte min træsko men Smut blev forfærdelig ked af det.Det var jo ikke med vilje, det lægede sig selv og jeg var ikke ved læge .Læger var min skræk.,jeg havde fået taget polypper i Middelfart og var knap bedøvet og det gjorde ufattelig ondt,og var syg i flere dage, vi var med toget fra og til Harndrup så det tog det mesteaf en dag.

Mine Oplevelser 1939-1942

1939

Det var frygt for krig det år, ældre mennesker, der huskede krigen fra 14-18 hamstrede ting som tobak, sukker,mel,og andre ting som der kunne blive mangel på. Jeg forstod ikke helt hvor alvorlig det var ,vi legedeat skyde flyvere ned om aftenen, Far og Sjørn sendte papirflyvere hen over køkkenbordet og jeg lå på gulvet med et gummibånd og papirkugler og skød dem ned. Det med at skyde var jeg kendt med,Sjørn havde salonriffel til at skyde gråspurve med,de var i stråtaget i 100vis og lavede stor skade på taget.Jeg kom i 2 klasse det år og fik nye kammerater vi var de små og jeg glædede mig til at gå sammen med Erling; men det var en skuffelse for jeg fandt ud af at han nåsten ikke kunde læse, skrive eller regne,selv om han havde gået et helt år længere end mig. Som han sagde:Bogstaverne vil fanme ikke stå på linierne,Vi troede han var dum; men han var vist ordblind og det var der ikke noget at gøre ved.På legepladsen klarede han sig altid godt, han var en charmetrold med krøllet hår, og pigerne hang efter ham. I sommer ferien var jeg en uge i Indslev ved bedstefar- mor og det var noget nyt, jeg fik mad som jeg ikke kendte ,mælken smagte af kælder og vi fik fisk-- Det vil sige bedstfar fik kun mælk og tvebakker han brød sig ikke om fiskeben.Jeg havde besked hjemmefra om ikke at være kræsen,så jeg tog vist hele turen Det var en god uge jeg var jo over vejen hver dag og lege med Gunhild Frode og Valborg ,og mine bedsteforældre var gode ved mig og faster Thea som tjente på Bryggeriet var hjemme, og vi cyklede en tur ud og jeg så Lillebæltsbroen for første gang .Jeg havde lært at jeg skulle spise op og ikke være kræsen, og det eneste jeg ikke kunne klare var gule ærter,så en gang jeg sad og kæmpede med sådanne ærter og ikke kunne få dem ned,kom bedstemor på besøg og så sagde hun til far og mor: Det må i ikke tvinge drengen til, og så slap jeg ,det glemte jeg aldrig bedstemor for. Farbror Aage blev gift med Julie i september-den dag krigen begyndte.De havde købt en lille købmandsbutik bag Indslev Kirke og Thea og mig lagde rissengryn i deres senge og trak alle de vækkeure der var i butikken op så de kunne ringe hele natten. I december blev Sjørn gift med Karen-skrædderens datter og så rejste de hjem til bedstefar og bedstemor i Indslev.Det var en omvæltning og jeg savnede Sjørn men vi var jo heldigvis tit i Indslev og besøge dem.Far fik en karl til hjælp, Arne-- Han var dygtig og var her i 2 år. En uge efter at krigen var kommet blev der lukket for benzin og alle privatbiler fik nummerpladerne af og de blev sat op på klodser for at skåne dækkene .Moster Margrethe var kommet hjem fra København og blev gift med Gunner der havde en gård ved Trelde,det var et sted hvor vi altid følte os meget velkomne ,men jeg husker Gunner,s far og mor de var så jydske at jeg næsten ikke kunne forstå dem .Vintren begyndte meget tidlig det år ,den dag Sjørn blev gift-8 Dec Jeg var ikke med til festen,jeg var hjemme det var mere spændende for Jens- bendt en nabo oppe fra landevejen skulde passe køerne og jeg skulde hjælpe, han var et udpræget ordensmenneske så dækslet på ajlekummen skulle fejes for som han sagde det så godt ud når der nu kom frost, og det kom der , i flere måneder. Ved jul ,vist nok også det år var alle veje lukket af sne, da vi skulde til juletræ og vi gik over markerne til Fjelsted . Da vi skulde hjem i buldrende mørke gik alle os herudefra i en lang række og jeg så mit snit til at stikke af hjem før de andre,Det ville være sjovt at komme først og få lyset tændt inden de kom.Det var ikke noget jeg fik ros for, da de opdagede jeg var væk blev de bange for jeg var faret vild, så der var blevet ledt efter mig; men far havde på fornemmelsen at jeg sikkert var nået hjem Jeg blev så gjort opmærksom på at sådan en tur i sne-alene- kunne være farlig. Julegaverne det år var foruden Knold og Tot bogen fra Thea en damptromle og en magnet fra Arne og fra far mor meget forskelligt ,bl a. tomme patronhylstre fra jægere i skoven hvor de havde skudt mange svenske skovduer.

1940

Det blev en vinter der blev streng ,rokule, kartoffelkule og vandrøret over gårdspladsen til posten ved køerne var frosset i flere måneder. Vejen var tit føget til så vi måtte gå i skole over markerne, vi fulgtes Agnes og Grethe Niels og Ruth og Godtfred. Vi gik ikke i samme klasse det var sådan at første klasse og store og små 3 gik mandag onsdag og fredag .Store og små 2 gik samme dag som 4 nemlig tirsdag torsdag og lørdag .Hver morgen var andenklasserne over gangen og inde ved de store 4 klassere og synge morgensang. En morden gik det gruelig galt-- Medens Brunse--læreren bad morgenbøn og vi alle stod med bøjet hoved syntes Erling det kunne være sjov at trække i båndet på en af pigernes forklæde,der stod i første række ; det skulle han godtnok ikke havde gjort der brød et helvede løs , Brunse gik helt amok han skælte ud og vi var meget bange for at der var ørtæver til Erling,vi var alle klar til at krybe i et musehul,vi havde meget respekt for ham.Ellers gik det rimmelig i skolen jeg havde altid kunnet lære udenad,jeg husker endnu at jeg længe før min skoletid kunne remse vejrmeldingen op som jeg havde hørt i radioen,,den endte med Lytaly på Belille ;men jeg har aldrig fundet af hvor det lå. 9April vågnede jeg tidlig, der var flyvere ,jeg kunne se de var tyske vi havde jo set billeder fra de steder hvor der var krig så jeg kendte mærkerne.Far mor var ude at malke og jeg satte mig i vinduet og syntes det var spændende; men jeg fornemmede at der var noget rigtig galt. Radioen sagde vi bare skulle tage det rolig, tyskerne var kun kommet for at beskytte os.Jeg blev sendt i skole men det var en forvirret dag .Den store klasse som var ene et kvarterstid hvor de plejede at lave larm ,gav sig til at synge;Alt står i gud faders hånd,de var mere klar over alvoren.Om aftenen skulde vinduerne mørklækkes der måtte ikke sive lys ud, Vi hentede sort papir i brugsen og fik senere rammer og sorte rullegardiner så det var rimelig nemt at gøre .Der kom stadig mange flyvere der fløj meget lavt ,så jeg kendte både Junhers, Heinkel og Stukas og hvad de elles hed.Også den sommer var jeg på ferie i Indslev ,Jeg havde fået en kusine derude Ellen.Jeg var lige så meget ovre ved Frode og de andre ;men jeg sov ovre ved Sjørn .En dag var Frode og mig en tur hen af landevejen , Der var en lille købmand ved siden af Asperup marks brugsforening som havde en automat med chokolade og det skete vi havde en 10 øre.En dag opdagede vi der sad en 10 øre fast i sprækken, det var ikke vores ; men vi dristede os ind og fortalte om 10øren, konen som kendte Frode gav os chokoladen; men samvittigheden nagede os, vi fortalte det ikke til nogen ; men vi havde det skidt resten af dagen.Vi var tit i Båring der var nu 2 fætre Karl Erik og Verner og dem traf vi tit også i Indslev ,Deres farmor var jo min mormor, så det var altid et godt sted at komme ude ved Alfreds .Den anden morbror der nu boede i Findinge så vi ikke så tit der var jo langt,engang kom han dog cyklende helt til Indslev med cykelanhænger og både min kusine og fætter--Gudrun og Henning på ladet, der må være mindst 60-70 km.Vi fik bygget en ny gavl i kostalden den sommer mens Gunhild ,Valborg og Frode var nogen dage på ferie.Den bil der kom med murstenene tra Assenbølle havde tippelad det havde vi aldrid set før;men han viste os hvordan den virkede dog uden mursten Ingrid havde fulgt Frode og de andre herhen og 5 min. efter at hun var kørt hjem faldt Frode i dammen og blev kulsort af mudder;mor vaskede ham og hans tøj og han fik noget af mit tøj påog så legede vi videre.Da Ingrid nogen dage efter hentede dem igen kunne ikke forstå at Frode slet ikke havde snavset sig ,det plejede han at gøre hjemme . Det var en varm sommer og vi legede meget nede bækken .jeg havde det fine skib som Helge oppe ved smeden havde givet mig ,Andorra En tro kopi af en destroyer og så sejlede vi med (troppetransport) noget vi hørte om i radioen og som blev torpoderet. Det var jotyskere det gik ud over og dem havde vi ikke noget til overs for.

1941

Årenefør krigen havde været økonomisk dårlige, lave priser arbejdsløshed og ikke mindst landbruget havde hårde tider. Ved den tid, sidst i 30verne,var der en nabo til bedstefar der sagde: vi mangler lige en rask lille krig så hjælper det.Han kunne huske første verdenskrig med Gullacbaroner. Bedstefar blev vred og sagde at sådan noget måtte man ikke ønske det var ikke noget at spøge med .Der blev ret hurtig mangel på en masse ting og priser røg op alt kunne sælges, det værste med priser jeg lige husker var 9 Kr. for en kat der var kørt ned---det var for skindet. Der kom rationerings mærker på sukker mel smør brød.Kaffe var helt væk også udenlandsk tobak, der var mange heromkring der dyrkede tobak,det var rimelig betalt og nogle tjente rigtig godt ved det.Det store var at få det skåret og sendt til brunkulslejerne i jylland, det var ikke lovligt men der var efterhånden en hel del sortbørshandel med mangelvarer og rationeringsmærker,os børn viste jo alt om sådan noget men vi var strengt informeret om at vi ikke måtte fortælle om alt Der var rundtom folk som havde sympati for tyskerne--nasister-det var noget de fleste tog afstand fra og de måte helst ikke vide noget om de modstandsfolk der boede rundt om En nat fik en mand som mentes at være nasist,malet store sorte hagekors mellem sine vinduer lige ud til vejen, dervar ingen der viste af hvem Den første sabotage heromkring var mod en tysk telefonlinie der gik langs landevejen..En mast var hugget over med en økse.Det var et vædemål mellem 2 drenge om at turde. Forældrene blev bange; men der skete heldigvis ikke noget.Jeg var også på ferie i Indslev det år, Sjørn var begyndt at arbejde på Indslev Bryggeri ,foruden landøl og sodavand lavede de om efteråret æblemarmelade til tyskerne kunsthonning og kaffeerstatning af roer, de blev snittet og hårdt tørret nærmest branket og så sendt videre til et kaffebrænderi. Bedstemor lavede selv (kaffe) af rug, det kom i en gryde og godt med fyr under til det var næsten sort,det emmede meget ,helt blå røg i køknet,Jeg fik lov at male det i en lille kaffemølle.Herhjemme købte mor kaffeerstatning og Rich, der var billeder i men jeg fik aldrig samlet retmange jeg byttede med andre ting bla.koponer til bøger fra Foska havregryn.Ovre ved Niels Barlebo fik jeg en masse. Han havde fra flere år ,han lavede selv mad når han arbejdede på værkstedet og må tit have nøjest med gryn.Jeg fik lige så mange bøger som post Nielsen kunne have på cyklen og jeg var lykkelig over selv at eje bøger,Dem jeg før havde var nærmest Den lille historiebog som vi købte til julen i skolen.Jeg købte 2 guldfisk omme ved Nielsdrænsgraver Dem havde jeg ikke så længe så byttede jeg dem for 2 hvide landkaniner oppe ved Børge købmand, en af mine klassekammerater,det var hunner så jeg fik i løbet af kort tid mange.Erling havde også kaniner så det var noget der optog os en del :Jeg havde et par stier i svinestien til dem -Vi havde kun få grise fordi det bedre kunne betale sig at bruge kornet til køerne,kraftfoder var også rationeret og frihandelskorn var dyrt 60 Kr..Efter Sjørn var rejst var der ikke nogen til at binde halm når vi skulde tærske så far købte et brugt tærskeværk og presser ude fra Grimmeløkkegård og en 10 hk. motor.Vi kom ikke til at mangle mel vi havde selv hvede--det skulle afleveres men der var jo ingen der kunne se om der var 16 eller 20 fold så vi malede selv eller fik Fjelstedmølleren til det :han sagde:kom på søndag 8 dage hvis det blæser bare lidt ,tolderen fra Middelfart holdt fri om søndagen Mølleren i Harndrup røg i fængsel han var taget .Det var en ældre mand og folk var vrede på myndigheder der var så emsige det var jo kun tyskerne vi snød i den sidste ende.De brugte jo Danmark som spisekammer.Vi fik en melsigte efter en annonse i Fyns Tidende( Melsigte til bygmel)---så var den jo lovlig! Kød var ikke egentlig rationeret men der var (kødløs dag) om tirsdagen KarlErik min fætter fra Båring var på ferie i høsten og en dag så vi 48 engelske flyvere ved højlys dag det var ellers mest om aftenen de kom henover,Radioen holdt med at sende når der var engelske flyvere; de sagde bare ---vi afbryder udsendelserne intil videre,Det var tit ireterende sådan der lige ved 8 tiden når der var veekendhytte.Men jo kun småting de fløj jo videre.

1942

Vi havde fået ny karl,Poul Revsbek,jeg kendte ham i forvejen og vi kom godt om ved hinanden,han spillede håndbold og oplevede en masse; en overgang troede jeg næsten han var nasist han tegnede hagekors i støvet på kværnen og sådan, men jeg fandt ud af at det var for at drille mig på en uskyldig måde.Om aftenen skrev han breve han havde mindst 10 veninder over hele landet,Det skete engang han havde byttet et par breve og mistede dermed 2 veninder.Jeg Kom i 3 klasse inde ved Brunse ,vi lærte ham hurtig at kende der var respekt;men vi var ikke mere direkte bange for ham. Hen i foråret begyndte der en danseskole i forsamlingshuset.Far og mor syntes jeg skulle med for det skulle de fleste af dem jeg kendte,Jeg var ikke særlig med på det; første dag var jeg syg men næste uge måtte jeg afsted .det var en oversergent fra Odense der var lærer og det var deciplin, de store drenge måtte opføre sig ordentlig elles var det ud.Det viste sig at være nogle gode timer vi skulle lære at optræde pænt og høflig overalt og ikke mindst over for pigerne---eller damerne som de der blev kaldt Det hele sluttede med et stort afdansningsbal med fint tøj og rigtig musik.Vinteren var slem det år også, jeg havde fået et pår ski,så der blev gledet over hele egnen Johannes, en dreng der var konfirmeret kom Erling og mig meget sammen i nogle år og han lærte os en hel del om alt det som skolen absolut ikke lærteos;men han var en rar dreng for os der var yngre. Jeg fik det forår skoldkopper. det er vist ikke farlig men det forsatte hele foråret med kæbehule betændelse og jeg var mange gange i Odense ved Tyge Krarup og blive suget, det var med lokalbedøvelse og sådan en tur varede næsten hele dagen,rutebilen kørte først hjem kl 6,Mor var med og vi vår så i dyrehaven,sejltur på åen eller i IGhuset,det gav lidt forsømmelse i skolen og jeg måtte lave mere hjemme for at følge med.Dagen efter sankthansbålene blev jeg rigtig syg--------- -mellemørebetændelse,Jeg havde før haft ørepine men Læge Jannice sendte mig på Skt Josef i Odense .Zonen kørte mig der ud om aftenen og jeg blev bedøvet og da jeg vågnede var den værste smerte væk,mor vår med og da jeg var lagt i seng tog hun med ambulancen hjem.Der var kun en lille grøn lampe der lyste, mørklægningen gjorde at der ikke måtte være rigtig lys.Hen på aftenen kom der en skikkelse ind--i sort-jeg blev meget bange det var en nonne der var i sort om aftenen,der lige skulle se hvordan jeg havde det ---men uha..Næste dag var de i hvidt med slør og det viste sig at være meget rare for os 5 drenge og unge mænd på stuen Jeg blev opereret 4 uger efter og var der i alt i 8 uger. Mor eller far besøgte mig hver dag de cyklede tit ,rutebilen tog alt for lang tid.Brunse kom også--med en bog jeg læste alt det jeg kunne få fat i ,der kom og så nogle af kammeraterne fra skolen Hans, Klara og flere andre. Min moster fra København kom også og hun havde min kusine Hanne med jeg havde aldrig set hende før, hun var vist 5 år.Alle skolekammeraterne skrev samlet til mig--det var vist noget de var blevet tvunget til i en dansktime men jeg blev da glad alligevel.Jeg læste en masse bøger Peder Most ,Robinson Kruse Den sidste Mohikaner og en masse flere Jeg havde forbindelse med flere af dem jeg lå sammen med i flere år. Postens søn i Dallund og en på 13 Ar H.V.Blomme fra Torøhuse. Lille Sofus fra Vindegade--han blev opperert på begge ører han kunne synge-Sofus er en sømand, Det var ikke lige de sange nonnerne sang ; men bare han sang så var hån lidt bedre.Bedstemor var meget bekymret for mig og jeg fik senere at vide at hun havde haft en bror der døde som ung af den sygdom.Jeg følte ikke jeg blev bagefter i skolen ,ved Brunse farede vi ikke så hurtig frem,han var god til at fortælle, skrive og regne kunne vi inden vi kom ind til ham og jeg fik en dårligere skrift end jeg havde ved Frk Vammen Jeg gik til gymnastik en kort tid ved Lars Peder, en ung mand fra Fjelsted som havde været på Ollerup Gymnastikhøjskole ved Niels Buk Det var strengt men vel sundt--men efter min opperation kunne jeg ikke stå på hovedet mere,så jeg holdt .I høst, lige efter jeg var kommet hjem tog Smut en Ilder.Brunse kom forbi og sagde at den skulde jeg have udstoppet og han tog den med til Harald Nyborg i Odense. Der skete meget det år som ikke lige hørte til de gode minder dels mine sygdomsperioder og dels andre forandringer . En lørdag i skolen, eller rettere efter skoletid, Hans og mig skulde rive skolegård og var ved at være færdig kom der en ambulance forbi , Brunse var der og sagde det var en gammel kone der var død og hun var ude fra den høje skole ved sletterød.Nå ja vi kendte hende ikke --så. Jeg fortalte det da jeg kom hjem og mor sagde- u ha bare det ikke er bedstemor--senere på eftermiddagen , jeg var nede at rense ved grise og kaniner kom mor og sagde at morbror Alfred og Johannes sammen med politiet Raben Kock i Nr. Aaby var her og meddele at det var Mormor der var død .Hun var taget med toget fra Asperup til Harndrup og ville overraske os med et besøg og så gå helt fra Harndrup.Hun var kun nået et lille stykke ud af Fjellerupvej der havde hun fået hjertestop og lå i vejsiden. Lægen fra Harndrup kom forbi på vej til den høje skole og tog bedstemor med derud uden at nogen viste hvem hun var, det eneste hun havde på sig var togbilletten fra Asperup .Der var der så nogen der viste hvem hun var. Det var den første begravelse jeg var med til og jeg var uendelig ked af det det var ligesom vi havde skyld fordi vi ikke havde hentet hende ved toget .Der er jo også trøst at hente også fra uventet kant, Povl vores karl sagde ,at sådan ville han også helst dø engang--uden lang sygdom og smerte..Ca 30 år efter døde han lige så pludselig i København på arbejde ved DSB .Livet skulle selvfølgelig gå videre men savnet var stort ikke mindst for Gunhild Frode og Valborg der jo havde haft hende at søge til når der var uvejr på hjemmefronten, Bedstemor havde altid haft en evne til trykhed omkring sig .Bedstemor kom jo ellers altid med rutebil men den gik ikke ret tit på grund af krigen .Hun var her ret tit til næste dag og det var alle tiders at hun var her. Den vinter ryddede vi træer på den anden side af bækken ved haven der hvor kalvene ellers gik om sommeren .Der var plantet nye æbletræer i hønsegården så de gamle kunne undværes ,og der var mangel på brænde selv om vi havde fået fynske tørv fra Neverkærmosen,og fik bevilget 2m egeknippel fra Hegnskoven ved Erholm af brændselsnævnet i kommunen ved Jørgen Hansen Damgård.Vi kunne også købe lidt brunkul fra jylland men de stank forfærdelig -legesom af brændt gummi .Vi manglede ikke mad selv om der var mangel på en masse ting; men vi havde jo også selv en del -Høns- Gris- Æg-Mælk- Kartofler og sågar det tobak som far selv dyrkede-----og røg.

Vores Heste som jeg husker dem fra 1930 til 1955

Helt fra 1930 kan jeg selvfølgelig ikke huske; men de 2 heste den gang hed Chaplin og Tulle og var belgier, rolige og stærke arbejdsheste, som jeg aldrig nåede at køre med selv. Omkring midten af tredverne fik Tulle føl, en krydsning af en lettere hest, vistnok oldenborg, en vallag som kom til at hedde Basse , da den var stor nok blev Chaplin solgt. Et årstid efter døde Tulle og far købte en rød vallag, belgier, som kun kom til at hedde den røde. Basse var en hest som ikke var helt så let at omgås og på et tidspunkt blev den solgt med omtale som ikke reel; men den var videresolgt uden omtale og for ikke at betale erstatning tog far den hjem igen, den så farlig udsultet ud og efter en tid blev den solgt til en hestehandler som solgte den videre til tysk militær, det gjorde ondt at erfare at den stakkels hest skulde ende sine dage på slagmarken i Rusland, havde far vist det ville den have blevet slagtet herhjemme. I stedet for Basse var der købt en grå hoppe - ude fra Holse jeg var med ude og se på den og det var den første -- og for den sags skyld også den sidste som jeg kom til at køre med. Der gik nogle år med den røde og den grå. Det var rolige og omgængelige dyr og selv om den grå kunne have nogle nykker, det kunne lade gøre at ride på begge heste, men den grå kunne finde på at at gå i stå eller gå baglæns så den var ikke egnet til ridehest, derimod var den rimelig god til radrensning. Den grå havde en grim uvane , den ville stikke af når den var ude for at blive vandet. Det var sådan at begge 2 heste 2 gange hver dag blev trukket ud til vandtruget på gårdspladsen for at få vand, og i perioder hvor de ikke var i arbejde blev den kåd og stejlede og stak af , far forsøgte engang at holde hårdt fast og fik sine hænder revet slemt, så måtte den vandes inde med spand en tid. Det med at stikke af oplevede jeg engang i Fjelstedmarken, det var middag og jeg spændte fra harven og af bare glæde sprang begge heste en omgang rundt og rendte hjem . det var ikke rart; men der skete ikke mere og det gentog sig aldrig mere. Alt i alt havde sådan 2 heste det rimelig godt, de skulde fodres og passes godt for at være ordentlig trækkraft, deres hove være i orden med sko og seletøj tilpasses så det ikke gnavede og de skulle daglig strigles for at være rene, det kunne dog undværes i den sommertid hvor de var på græs og der ikke var noget særligt for dem at lave inden de skulde for selvbinderen i høst, hvilket var det hårdeste arbejde for dem hele året . Et sted i Fjelsted var karlene en formiddag ude at pløje i rigtig dårlig vejr, og så sagde manden at i det vejr er det synd for hestene i eftermiddag ,de må hellere blive inde og så kan i gå ud og grave have i stedet for at pløje !! Det var dyrevelfærd når det er bedst; men ikke helt uanmindeligt , hestene havde en høj status . Det sidste årstid vi havde heste var den røde udskiftet med en meget stor belgier som vi købte ved min onkel i Trelde, en af hans karle red den de 42 km over lillebælt og hertil.Vi havde den indtil 1955 hvor den grå blev solgt til slagtning og den store til en gård i Ladegård . Vi fik traktor til høst og en hestetid var forbi, hverken far eller mig var kede af det, selv om omgangen med de store dyr havde sine oplevelser så var arbejdslettelsen med traktor så stor at hestene kunne undværes. En god ting ved heste-de kunne ikke holde til overarbejde-som blev overholdt .