Hoveriafløsningen på Hjortholm

Danmark fik sin første grundlov i 1849.
Pga. af de politiske ændringer i "liberal" retning, men mest pga. en ændring i det økonomiske
styrkeforhold mellem de sociale klasser på landet, så blev der i rigsdagen vedtaget en lov 4.juli 1850. Ifølge denne så kunne gårdmændenes eventuelle hoveriforpligtelse afløses med et
pengebeløb, hvis enten godsejeren eller bare 1/3 af hans fæstegårdmænd ønskede det. Hvis parterne ikke kunne nå til enighed om betalingen, skulle en upartisk kommission afgøre sagen.

Landboreformerne

Jamen hør hov, var dette ikke sket mange år tidligere? Udskiftning, udflytning, selveje og afskaffelse af hoveri er det ikke noget med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet?
Så enkelt er det ikke – slet ikke.
Landboreformerne og i særdeleshed gode økonomiske konjunkturer havde godtnok på alle måder forbedret gårdmændenes stilling, men Danmarks deltagelse på den tabende side i Napoleons krige og efterfølgende lavkonjunktur i hele Europa betød en voldsom og langvarig økonomisk krise, som satte udviklingen i stå. Krisen i landbruget med markant faldende priser regner man fra 1818.
Inden krisen var det meste af landbrugsjorden blevet udskiftet – tit dog på en måde så bøndernes jordstykker lå spredt og med lang vej til en del af dem. Samtidigt var de fleste gårde ikke blevet udflyttet. I begyndelse af 1800-tallet var ikke meget mere end halvdelen af Danmarks bondegårde kommet i selveje. Fra 1818 til 1835 gik købene helt i stå, men efter den tid, så øgede de højere kornpriser bøndernes evne til at købe, og de stigende jordpriser øgede godsejernes vilje til at sælge.
I 1835 var 42.000 selvejere, mens 25.000 var fæstere. Men de nævnte forhold dækkede over store
regionale forskelle. I 1834 var halvdelen af øernes bønder stadig fæstere, og halvdelen af disse udførte hoveri for godsejerne.
Den lille herregård "Hjortholm" i Fodslette sogn på Sydlangeland er et godt eksempel på dette og på det videre forløb.

Hoveriforeningen

Hjortholm"Hjortholm" havde fået en såkaldt "frivillig hoveriforening" i 1793.
To år tidligere havde regeringen nemlig forsøgt at skabe mere ordnede forhold med hensyn til gårdmændenes hoveri, end det tidligere havde været tilfældet. Med truslen om et regeringsindgreb havde langt de fleste godsejere valgt at gå ind på en "frivillig" overenskomst. Omvendt havde mange fæstegårdmænd ud fra den første lovgivning i sommeren 1791 om "hoveriforeninger" valgt ikke at indgå i en overenskomst med godsejeren, fordi de mente, at de "hoverikommisioner", der så skulle mægle, ville ansætte det fremtidige hoveri meget lavt. Derfor indskærpede en ny lovgivning den følgende vinter, at hoveriet skulle lægges fast til det, som var blevet forrettet i 1790. Det blev faktisk på et niveau, der var højere end nogensinde før – men det var gårdmændenes indtjening også.
"Hjortholms" marker skulle ifølge "hoveriforeningen" som tidligere dyrkes med fæstebøndernes - måske rettere deres folks - arbejdskraft. 39 fæstegårdmænd med samlet 190 tønder hartkorn skulle dyrke herregårdens godt 60. De skulle yde en arbejdsindsats, der svarede til deres gårdes størrelse.
"Den frivillige hoveriforening" blev grundlaget for gårdmændenes arbejde for herregården i årene fremover.

Godsejeren

I 1782 havde "Hjortholm" fået en ny ejer ved navn Christen Madsen, og han fortsatte som godsejer i mange år. Det var således også ham, der indgik ovennævnte "hoveriforening" med fæstegårdmændene.
Som følge af landbrugskrisen gik han imidlertid fallit i 1823. Ved en efterfølgende tvangsauktion fik såvel herregård som fæstegårde en ny ejer, hans navn var Julianus Hastrup. Det var også ham, der var godsejer, da fæstegårdmændenes hoveri godt 25 år senere skulle afskaffes. Som følge af ovennævnte lov af 4.juli 1850 blev der nedsat udvalg, der skulle afgøre, hvordan hoveriarbejdet fremtidigt skulle omsættes til, at gårdmændene årligt betalte et pengebeløb til godsejeren. Formanden for "afløsningsmændene", som havde med "Hjortholm" at gøre var den udenøs herredsfoged Lüttichau, de øvrige medlemmer var forskellige langelandske jordbesiddere og forvaltere af større gårde.
På Lüttichaus opfordring redegjorde Hastrup skriftligt, hvordan hoveriet på "Hjortholm" foregik, og en del af ”afløsninsmændene” vurderede forholdene på stedet.
På et møde i Rudkøbing 21.november blev afgørelsen truffet.
Hastrup havde ikke været i tvivl om, at herregården fremover ikke længere skulle drives ved hoveri, men han mente ikke, at kompensationen var nær stor nok. Han var blevet tilkendt 1650 rigsbankdaler årligt, og efter hans mening udgjorde dette beløb langt under halvdelen af hoveriets værdi. Derfor klagede han - som der var mulighed for - til indenrigsministeriet, og 15.februar 1851 nedsatte ministeriet en kommission, som skulle vurdere den afsagte kendelse.

Hastrups argumenter

Julianus Hastrup, 1780-1863I sin klage gik Hastrup selvsagt i detaljer i beskrivelsen af, hvad hoveriets afskaffelse ville betyde for Hjortholm. Der skulle indkøbes heste og redskaber, der skulle bygges stalde, og der skulle ansættes mange folk direkte under godset. Den nye hestestald ville koste 600 rbdl. at opføre. Bygning af faciliteter til alle de nye folk ville koste 600 rbdl. Senge med dyner, lagner mv. ville koste 325 rbdl. Der skulle anskaffes 24 heste til 100 rbdl. stykket. Der skulle indkøbes 10 jernbeslagne vogne, 10 plove, 6 harver samt seletøj, grebe, spader. Det var engangsinvesteringen, som så skulle vedligeholdes eller fornyes, så var der de faste årlige ydelser – først og fremmest kost og løn til 25 faste karle.
Dertil kom, at Hastrup på grund af det stærkt øgede antal heste så sig nødsaget til at afskaffe 50 malkekøer, det betød, at der ikke længere blev produceret smør og ost, ligesom at der så ikke ville være surmælk og valle til opfordring af 6 svin – altså også en udgift for den stakkels godsejer.
28.april forelå ministeriets afgørelse. Jeg kan desværre ikke sige i hvilket omfang, der blevet taget hensyn til godsejerens synspunkter.
Hjortholms fæstebønder skulle fra maj 1852 i stedet for at forrette hoveri i stedet betale et årligt beløb, som blev fastlagt efter de aktuelle priser på landbrugsprodukter.

Note:

Dels en afskrift af en beskrivelse af godsets drift, som var et indlæg af Hastrup i sagen, og dels billedet af Hastrup stammer fra Børge Sander, Lindelse. Tak for det!

Billedtekster:

1 Christen Madsen hovedbygning fra 1789 ser ud på samme måde den dag i dag. Tegningen er fra 1863 – Hastrups dødsår.
2 Julianus Hastrup, 1780-1863