Mester Jacob Rød - en middelalderlig håndværker fra Svendborg
Indhold
Mester Jacob Røds kar Stenstrup kirke i N. Olivarius' streg 1808Museumsleder Johs. Olsen opremser i sin Svendborg historie fra 1919 alle de kendte røgelseskar fra omegnens kirker, som i dag opbevares på Nationalmuseet.
"Det interessanteste af håndværker-arbejder fra middelalderen, forfærdigede i Svendborg, turde være de 10 røgelseskar med runeinskription, alle af bronze; formen er omtrent ens.
De er alle støbte af Mester Jacob Rød af Svendborg mellem 1275 og 1300. ... Her skal anføres hvert af de 10 røgelseskar for sig:
a) Røgelseskarret fra Hesselager kirke, hvis indskrift lyder: Mester Jacob fra Svendborg gjorde mig. Jesus Krist".
b) Røgelseskarret fra Ulbølle: Mester Jacob Rød gjorde mig. Han giver mig til den hellige, mægtige Krist (til frelse) for (sin) kære hustru Meretes sjæl. Gud signe den, som gjorde mig! Hil Maria, fuld af nåde: Herren være med dig, velsignet være du blandt kvinder.
c) Røgelseskarret fra Heden kirke: Mester Rød (gjorde karret). Imorgen skal jeg gives den hele dag, og således skal jeg virke hver evige dag.
d) Røgelseskarret fra Ollerup: Mester Jacob gjorde mig. Toke købte mig, Maria!
e) Røgelseskarret fra Fåborg: (Kobber)smed Mester Jacob Rød gjorde mig. Gud signe (ham)!
f) Røgelseskarret fra Lunde: (Kobber)smed Mester Jacob Rød gjorde mig.
g) Røgelseskarret fra Bøstrup på Langeland: Mester Jacob Rød gjorde mig. Kristus.
h) Røgelseskarret fra Hundstrup: Mester Rød
i) Røgelseskarret fra Stenstrup: Jacob Rødfarvet gjorde mig.
j) Røgelseskarret fra Kullerup: Jesus Krist
Se også Niels Sindings beretning om røgelseskarret i Hundstrup kirke med foto, en fin side
