Faarevejle Hovedbygning forfra: Tidligere havde Faarevejle en noget mere beskeden hovedbygning. "Renæssanceslottet" på billedet havde Neergaard netop fået bygget - det har ikke været billigt! Foto: Rudkøbing byhistoriske ArkivTyveri på FaarevejleFaarevejle Hovedbygning bagfra

Den 25. juli 1873 anmeldte forvalter Skov på godset Faarevejle til politiassistent Phillipsen, at han mistænkte bryggerpigen på gården Anne Kirstine Larsen for tyveri.
Skov havde nemlig stoppet en dreng fra Rudkøbing på vej væk fra gården med en kurv, hvori der var adskillige stykker skåren brød og nogle stykker flæsk. Drengen havde indrømmet overfor Skov, at han havde fået maden af Anne Kirstine. Endvidere havde forvalteren i et aflåset rum ved siden af hønsehuset fundet to tønder blandkorn, som hun måtte have stjålet. Ovenstående var starten på en sag, som under alle omstændigheder fortæller et og andet om forholdene på en stor herregård for mere end 125 år siden.

Politi og retsvæsen

Dagen efter begav Phillipsen sig til Faarevejle for at undersøge sagen.
Anne Kirstine indrømmede, at hun havde givet drengen nogle stykker af hendes tildelte mad og nogle stykker flæsk, som havde ligget tabt på køkkengulvet. Disse varer var bl.a. betalingen for, at drengens mor Rasmine Jensen havde repareret et forklæde for hende.
Hun forklarede, at kornet i rummet ved siden af hønsehuset var tiltænkt hønsene, som hun ellers ikke fik nok korn udleveret til. Der var ingenlunde tale om to tønder korn forstået som et rummål, men væsentligt mindre i to cementtønder.
Endvidere måtte hun indrømme, at hun tidligere var blevet grebet i at have taget korn på kornloftet. Dette havde angiveligt også været til hønsene og ikke til hende selv.
Phillipsen viste madkurven, som Skov dagen før havde taget fra drengen, til kokkepigen Christine Marie Christensen. Hun fortalte politiassistenten, at de syv stykker skåren brød i kurven, dels var de stykker Anne selv havde fået tildelt dels nogle, som havde ligget i en anden ansats madskuffe. Flæskestykkerne stammede ganske rigtigt fra gulvet.
Dagen efter blev det første forhør i sagen afholdt på Rudkøbing rådhus af den ordinære dommer herredsfoged Hans Carl Sager, og som det krævedes, overvåget af to retsvidner.
Sager tog udgangspunkt i Phillipsens rapport.
Først blev Anne Kirstine Larsen afhørt. Hun oplyste, at hun var 45 år, og at hun tre år tidligere var blevet straffet med 30 dages vand og brød for netop tyveri. Men hun benægtede, at hun skulle have lavet noget ulovligt på Faarevejle.
Hun blev anholdt og anbragt i arresten, for at sagen nemmere skulle kunne opklares.
Mødet sluttede med, at forvalter Skov gjorde dommeren opmærksom på, at der havde været et betydeligt svind i fødevarerne på gården. Han opfordrede Sager til at prøve at få rede på dette, idet han antog, at bryggerpigens tyveri var en del af dette.

Næste rapport og forhør

Phillipsen opsøgte drengens mor Rasmine Jensen.
I forbindelse med at Rasmine havde hentet fløde på Faarevejle, så havde Anne Kirstine givet hende seks stykker skåren brød og nogle stykker stegt flæsk og bedt hende om at reparere et vaskeforklæde for hende.
Den foregående søndag havde moderen så sendt sin lille dreng til gården for at aflevere det istandsatte forklæde. Han havde fået mere mad - men var på sin vej tilbage blevet stoppet af Skov.
Senere i retten bekræftede Anne Kirstine dette, men tilføjede, at drengen havde sagt, at han var sulten, og at hun derfor havde givet ham den ekstra kurv med mad. Hun sagde: "at når hun havde haft et stykke mad tilovers, og der kom et fremmed menneske, så gav hun dem det".
Med hensyn til kornet - der angiveligt havde været til hønsene, så havde nogle husmænd været i gang ved en kornrensningsmaskine, engang da hun havde været på kornloftet for at hente en del af det. De havde set, hvad hun foretog sig, og sagt, at hun skulle skynde sig inden forvalteren kom, men hun var så alligevel blevet stoppet.
Sidste juledag havde kokkepigen givet hende en halv spølkum med gryn, som Anne Kirstine havde bedt om til nogle få kyllinger, der var i hønsehuset.
Dengang havde Faarevejles ejer kammerjunker Neergaard truffet hende og spurgt om, hvorvidt hun havde fået grynene udleveret af husjomfruen. Da dette ikke havde været tilfældet, havde han havde givet hende en lussing.
Om sine forhold i almindelighed forklarede Anne Kirstine, at hun i maj havde været på Faarevejle i tre år. Hun gik normalt ikke udenfor gården og havde ingen bekendte i omegnen. Hendes barn født udenfor ægteskab var i pleje hos smeden i Herslev. Hun leverede selv tøj til barnet og betalte 10 rigsdaler - eller mere end halvdelen - til denne anbringelse.

Malkepigerne

Phillipsen fandt ud af, at handlen med smørrebrød var mere omfattende end som så.
Indsidder Christen Jensens enke, Cecilie Jensen havde flere søndage malket for de to malkepiger Laurine og Tine og hver gang modtaget 20 stykker brød med pålæg. Den samme historie med den samme betaling og nogle andre malkepiger kunne en del andre fattige kvinder fra omegnen fortælle.
Alle ti malkepiger blev afhørt. De forklarede, at de hver fik 2 stykker skåren mad om dagen som mellemmad. Disse i alt tyve stykker var pigerne blevet enige om, at én af dem skulle have, så de skiftevis kunne købe sig fri fra deres forpligtelser.
Phillipsen fandt ud af, hvem der havde givet mad til hvem, og at dette system havde fungeret i årevis.
I retten to dage senere fremlagde herredsfoged Sager Phillipsens rapport. Alle malkepigerne var efter tilsigelse mødt op. Mejeribestyreren på stedet skulle angiveligt kende til arrangementet. To af malkepigerne havde også enkelte gange betalt med penge for at blive fri for at malke. Det blev oplyst, at de to kokkepiger også havde givet mad bort fra køkkenet, når noget var tilovers.
Malkepigerne var enige om, at de ikke havde foretaget sig noget ulovligt, og at de frit kunne råde over den tildelte mad.
Så blev den anholdte bryggerpige fremstillet i retten. Hun var ikke med i malkepigernes overenskomst, men havde undertiden på samme måde købt sig fri fra forpligtelsen med at malke. Den mad hun havde givet bort, havde hun fået til hønsene af kokkepigerne. Når hun havde givet sul bort, var det af det, som hun selv havde fået til middag.

Cigarfutteralet

Anholdelsen blev hævet, men hun blev fulgt hjem af Phillipsen, som skulle undersøge hendes gemmer for eventuelle tyvekoster.
Bortset fra et gammelt cigarfutteral fandt Phillipsen ikke noget, der kunne stamme fra et tyveri.
Anne Kirstine forklarede, at hun en vinterdag for mere end tre år siden havde fundet det ved stranden mellem pumpemøllen ved Haugbølle Nor og Kædebyhaver - det var altså før, hun begyndte at arbejde på Faarevejle.
Futteralet lå i is, tang og sand. Hun vidste egentlig ikke, hvad det var, før hun havde vist det til Karen Thors, som hun besøgte oppe i Lindelse. Denne fortalte, at "det var noget søfolk havde til have cigarer i". Futteralet blev optøet og åbnet, vasket og lagt til tørring ovenpå kakkelovnen.
Den ene af de to retsvidner, som boede i Lindelse, fik senere bekræftet historien af Karen Thors.
Da futteralet kom i retten en par dage efter Phillipsens sidste besøg på Faarevejle, havde en købmand i Rudkøbing vurderet, at et tilsvarende nyt ville koste 7-8 mark, mens det gamle nok kun var to mark værd i sin nuværende tilstand.
Phillipsen havde også talt med bestyreren af gårdens mejeri. Denne havde givet udtrykt for, at han godt kendte til, at malkepigerne brugte deres mellemmad som betalingsmiddel til de koner, som malkede for dem.

Sagers konklusion

Det havde vist sig, at der ikke var meget indhold i sagen, som med rimelighed kunne siges at høre hjemme i en retsal.
Anne Kirstines og de ti malkepigers handel med mad var ikke stort anderledes end det øvrige tyendes.
I stor udstrækning var handelen foregået med de foresattes viden.
Anne Kirstine var også tidligere blevet beskyldt for at have stjålet korn, uden at det dermed var blevet en sag for politi og domstol.
Angående det gamle cigarfutteral, så valgte Sager at skrive til kammerjunker Neergaard for at spørge om, hvorvidt denne ønskede, at sagen blev yderligere forfulgt.
Det ønskede Neergaard ikke.

Note:

Vort nuværende pengesystem med kroner og ører blev netop indført i1873.
Tidligere var 1 rigsdaler = 6 mark = 96 skilling.
Ved indførslen af den nye møntfod blev 2 kroner sat lig med 1 rigsdaler. Derfor kaldtes en tokrone undertiden en "daler".