Vester Skerninge præstegårdAf Sognepræst Christian Hornemann Bredsdorff ca. 1844ff. og sognepræst Jørgen H. von Leunbach 1897ff.

Kilde: Vester Skerninge og Ulbølle pastorats kaldsbog 1844-  (LAO)

Optegnelser af hvad der kan være af vigtighed med hensyn til kaldet

1. Om præstegårdens bygninger, have, mark, skov m.m.

Kongebrev 18.1. 1574Præstegården skal .. først have ligget i Ulbølle [Bøttiger?: I den nuværende skolehave], men i året 1573 være flyttet til Vester Skerninge. Dog har den oprindelig ikke ligget på det sted i byen, hvor den nu ligger, men i den vestre ende af byen på den søndre side af gaden. [Bøttiger?: Skrås over for apoteket].

Udskiftningskort 1778 - Vester SkerningeRimeligvis er den blevet flyttet til det sted, hvor den nu ligger i året 1631 i Iver Struchs tid, da den afbrændte. Således findes nemlig optegnet i den gl. kirkebog efter Blochs og Næraaes fyenske Geistligheds Historie: "Ivar Lauritzen Struch er født i Ribe 1597, blev personelcapellan til St. Knuds Kirke i Odense; 1627 Sognepræst til Vester Skjerninge og Ulbølle; døde 1645. 1631 brændte hans Præstegaard med næsten alt, hvad han havde. Biskop Hans Mikkelsen indbød derfor ved et Circ. af 22de April 1631 (Latinsk) Stiftets Geistlighed til at understøtte ham og hans talrige Børneflok i deres Nød, og hjælpe ham til at faae Præstegaarden opbygt.

Præstegården er dog vist ikke blevet bygget igen på samme sted; den skal da have ligget i den vestre ende af byen på søndre side, der hvor siden Rasmus Præstegaard, Jørgen Pedersen og til sidst Hans Marcussen? boede. Ved udskiftningen imellem de Skjoldemose bønder 1800 blev gården afbrudt og flyttet ud ved Sønderlung, og byggepladsen med haven ligger nu til Ole Stevnings gård. Ventelig er i anledning af præstegårdens brand sket mageskifte og hr. Struch flyttet ind i den gård, som nu er præstegård.

Om præstegården er afbrændt i Svenskekrigen 1658-60 vides ikke, men vist er det, at i en korsbygning imod nord findes i en løsholt følgende inskription indhugget: G.K.K. K.T.D. 1662 - hvilket efter al rimelig tilkendegiver den daværende præsts Gregers Knudsen Krags og hustrus navne, samt hvad år denne længde er bygget.[? efter folkemunde - 2 (3-4) gårde vest for kirken brændte og ilden af vestenvinden førtes over på kirken, som der gik ild i (smeltet bly og fundet i muren, da skorsten anbragtes)? (Bøttiger?: det var 1775!] - Og i kælderen under bemeldte korsbygning, som er tæt belagt med stærke egebjælker, fandtes indtil min tid en fordybning i skorstenens grund, som rimeligvis var bestemt til at gemme kirkens hellige kar og andre kostbarheder i tilfælde af fjendtligt overfald, da det var let at tilmure åbningen, således at det ikke kunne ses.

I min tid er åbningen blevet tilmuret, men ville let kunne åbnes, dersom man ville gøre brug af den. Den findes i den nordlige side af skorstensmuren omtrent 1 alen ovenfor gulvet, men man ville forgæves søge efter skatte der.

Den egentlige stuelængde, som ligger solret fra øst til vest, er bygget af magister Christopher Wielandt imellem 1680 og 1690. Det egentlige bygningsår er formodentlig 1682, thi fra dette år findes i en gammel Liber Daticus med pergamentbind begyndt 1665, 4 akkorder sluttede af mag. Chr. Wielandt med forskellige håndværksfolk om arbejdet ved præstegårdens bygning. Også den vestre længde, staldbygningen, som endnu står og den 1839 nedbrudte søndre længde er byggede af mag. Christopher Wielandt; derimod skal den i året 1840 nedbrudte østre længde være omtrent 1730 opført af Lambert v. Haven, hvis navne L.V.H. fandtes på fløjen, som dog var anbragt på den søndre /portlængden/.

Den oprindelige fløjstang [vindfløj] er endnu i behold, men fanen er fornyet af min salige fader 1830 i samme form som den gamle.

Ved stuelængden har først min fader og siden jeg foretaget betydelige forbedringer bl.a. har min fader lagt nyt loft næsten overalt og over alle beboelsesværelserne og hævet loftet omtrent 1 alen ved at lægge det op på remmen.

I året 1797 byggede han en ny Kvistetage over de 5 midterste fag, og ved samme lejlighed har han ventelig forandret såvel opgangen til loftet som nedgangen til kælderen og bekostet den trappe, som endnu findes i forstuen. Nedgangen til kælderen var i samme forstue, men blev fra den tid fra gården.

Desuden har min fader lagt gulv i storstuen og flere steder, samt foretaget betydelige reparationer på tømmerværket i stuelængden; som med hensyn til tømmer og mur var ved min tiltrædelse i særdeles solid og god stand. Det gamle tømmer er meget svært omtrent 8-6 tommer (for det meste) fuldkantet eg, så at bygningen, som nu er 162 år gammel, såfremt vor Herre vil holde sin hånd over den (ved ordentlig vedligeholdelse), endnu kan stå i flere hundrede år.

De forandringer, som jeg har foretaget ved stuebygningen er, så vidt erindres, følgende:

I årene 1835-38 indrettet en ny folkestue, som før savnedes, ved at tage 1 fag af det gamle køkken, der var temmelig stort og 1½ fag fra et lidet pigekammer, bryggerset og forstuen - bygget en ny bagerovn og ved denne lejlighed opført bryggersskorsten af ny; - foretaget nogle forandringer ved pigekammeret og spisekammeret, som dengang til dels fandtes i en udbygning imod nord.

I året 1840 blev storstuen gipset og væggene aftrukken, samt forsynet med nye dobbelte vinduer og døre, istedenfor de gamle lave, som ikke passede til den anselige stue; s. å. de nye vinduer i det søndre gæstekammer.

1842 bemeldte gæstekammer gipset og væggene aftrukken, nyt gulv og tapetseret; det samme foretaget ved studerekammeret, hvor skorstenen blev opført fra nye og bygget fra kælderen, da den før stod på loftet. S.å. gipset og aftrukket samt indsat nye vinduer og døre i det forrige studerekammer nu den lille stue foran storstuen. Det samme var også sket i det nye studerekammer, hvorfra en ny paneldør? blev anbragt til sovekammeret.

1843 nedbrudt den gamle forfaldne udbygning imod nord, derved bortfaldt den gamle mælkestue, som nu var unødvendig, derimod blev et nyt spisekammer og pigekammer indrettet.

Det nye tag som blev oplagt var stentag istedenfor det hidtilværende stråtag; s. å. opførtes en ny skorsten fra grunden af i køkkenet og forsynet den med komfur, som dog er min private ejendom; s.å. gipset dagligstuen og lukket døren imellem den og køkkenet, hvorimod gennemgangen fra køkkenet til dagligstuen blev igennem det forhenværende sovekammer, som nu blev indrettet til en lille spisestue. I dagligstuen tillige sat nye vinduer med store ruder ligesom i storstuen og den lille stue, ligeledes i køkkenet og folkestuen. Fra den lille spisestue blev anbragt 2 døre imod til korshuset, den ene til sovekammeret, som blev udvidet derved, at et fag af den forrige havegang blev taget ind, og gennemgangen fra gården aflukket og den anden til den lille endnu tiloversblevne havegang, som tillige fører til jomfruens kammer, herved blev vundet, at disse værelser, som før havde været adskilte fra dagligstuen nu blev forenede med samme. Desuden blev en ny gårddør bekostet, som svarede til de nye dobbelte vinduer. Nyt gulv blev lagt i dagligstuen og den lille spisestue. -

I året 1844 blev lagt tegl over korshuset imod nord istedenfor det hidtilværende stråtag, således at nu hele stuelængden er teglhængt. S.å. blev i jomfruens kammer væggene aftrukne.

Hvad udlængerne angår, da er den vestre længde i året 1815, da min fader selv overtog avlingen, der hidtil havde været bortforpagtet, underkastet en hovedreparation og hestestalde indrettede.

Den søndre længde tilligemed et korshus til gaden blev i året 1839 nedbrudt og 2 nye længder opførte i deres sted. Hvad der især bevægede mig til at bygge denne udlænge om, var dels de gamle huses brøstfældighed, men dels og fornemmelig det knappe husrum; thi uagtet at korntienden var akkorderet i penge eller korn i skæppen, så kunne laderne i middelmådige år ikke nær rumme, hvad der blev avlet til præstegården, og i gode år måtte næsten halvdelen af hø og korn sættes i hæs, hvilket ofte forårsagede stort tab. Da de nedbrudte huse kun var 9 alen dybe, de nye derimod 15 alen; så kunne disse omtrent rumme dobbelt så meget som de forrige. - At jeg ikke byggede en sammenhængende længde imod sønden, således som først var bestemt, men skilte den ad i midten med en åben stakitport imellem var dels og fornemmelig for at få udsigt til gaden, marken og stranden, dels også med hensyn til mulig ildsvåde, da den del bygningerne, hvor kreaturerne er, herved er bleven adskilt fra de øvrige udhuse, der ved at ligge nær ved en tæt sammenbygget del af byen er mere udsatte for at antændes, ligesom det og er lettere at komme tilhjælp med slukningsredskaber m.m. i en åben end en lukket gård.

I året 1840 byggedes den østre længde om; denne trængte i høj grad dertil, da den havde betydeligt hæld imod østen. Ved denne bygning blev forøvrigt det meste af det gamle tømmer anvendt, da dette befandtes at være meget godt. I denne længde, som i øvrigt indeholder omtrent de samme lejligheder som det gamle f.eks. huggehus, brændehus, tørvehus, vognremise m.m. fik jeg tillige en hensigtsmæssig mælkestue, rullestue og konfirmandstue indrettet, samt et godt kornloft, hvortil præstegården meget trængte.

Kostalden, som hidtil havde befundet sig i den vestre længde, blev nu bekvemt indrettet i gavlen af den vestlige del af den søndre længde, det øvrige deraf blev anvendt til lader og loer, hvilke blev forsynede med porte til gennemkørsel. Den del af den vestre længde, hvor der hidtil havde været kostald, samt de 2 fag, som blev tilbyggede for at forene den med den søndre længde, der blev flyttet c. 5 alen ud imod gaden, blev indrettet til reserve - hestestald, vognremise for arbejdsvogne, samt foderhus og svinesti.

Til alle disse bygningers opførsel og de betydelige forandringer og forbedringer, som jeg har foretaget ved Vester Skerninge præstegård, har jeg fået et lån af Stiftets officielle midler på 508 rigsbankdaler, der forrentes og afdrages i 10 år, de øvrige bekostninger har jeg afholdt dels ved hjælp af private lån, dels ved det tienden og avlingen har indbragt i adskillige gode og frugtbare år forenet med høje priser på korn og rapsæd (ligesom min kære sognefolk har ydet mig betydelig hjælp ved kørsler).

- Dersom jeg skulle dø i en ung alder [Bredsdorff døde 1848] håber jeg, at min eftermand i kaldet, til hvis fordel i så fald disse betydelige bekostninger? ville være gjorte, vil være villige til at tilstå min efterladte enke og børn en anstændig pension af kaldet. (således som samme på sædvanlig måde bliver sat). - Ligesom det overhovedet er mit ønske, at det som jeg har bygget, måtte blive holdt godt ved lige af mine eftermænd i kaldet.

Præstegårdens bygninger udgør nu følgende:

Stuebygningerne beliggende i den nordlige side fra øst til vest 24 fag med 11 alens dybde. Dertil ligger et korshus imod nord 6 fag med 9 alens dybde assureret for resp. 3120 rigsbankdaler og 380 rigsbankdaler.

Den vestre længde, i alt 16 fag med 10 alens dybde indeholdende 3 hestestalde, foderlo, karlekammer, vognremisse, foderhus og svinehus assureret for 490 rigsbankdaler.

Den søndre længde i alt 26 fag nemlig 13 fag på hver side af den åbne indkørselsport med en dybde af 15 alen, assureret for i alt 1340 rigsbankdaler indeholdende kostald og røgterens kammer, tærskelo med gennemkørsel, kornlade til havre m.m. byglade, tærskelo med gennemkørsel, ruglade.

Den østre længde 14 fag med 12 alens dybde assureret for 780 rigsbankdaler indeholder materiale eller fårehus, tørvehus, huggehus og brændehus, hønsehus og hørkammer, vognremisse, rullestue og konfirmandstue, mælkestue tilligemed et kammer foran til at lægge bøtter og kar i m.m. - (Denne forstue er i 1893 taget ind i rullestuen).

Samtlige bygninger er af egebindingsværk og næsten overalt murede med brændte sten i kalk. Over stuebygningerne er tegl; udhusene stråtag.

Pastor Leunbach fortsætter: I året 1897 blev på grund af, at forpagteren af præstegårdens hovedlod på 84 tdr. land blev tvungen til at sælge sin gård og fraflytte egnen, samme hovedlod bortforpagtet på 8 år til en mand, der med familie skulle have bolig i præstegården. I den anledning blev der afholdt et ekstraordinært syn af provsten i februar måned, og det blev pålagt sognepræsten at lade foretage følgende arbejder.

Den gamle staldlængde, vestlængen blev fuldstændig nedrevet, og en ny grundmuret længe blev opført med stråtag, i hvilken længe der blev indrettet bolig for forpagteren med familie, samt hestestalden i den vestlige del af den søndre længe blev udvidet mod vest med 3 fag, afsluttede med en grundmuret gavl, og her i blev indrettet svinestald, kostald osv; den gamle del af den længe blev indrettet for forpagteren med fårestald, vognport, brændehus osv.

I forpagtningskontrakten er det vedtaget, at forpagteren skal afgive plads i stalden til præstens heste og 1 værelse til præstens kusk, for øvrigt er forpagteren forpligtet til at udføre alle kørsler for præsten.

Til bestridelsen af byggearbejdet blev der i december termin 1897 optaget hos stiftsøvrigheden et embedslån på 7500 kroner at afbetale i 20 år og at forrentes med 4 procent.

Assurancesum efter ombygningen som følger fra år 1898

a) stuehuset 9610 kroner
b) udbygning til stuehuset 1700 kroner
c) østlængen 3000 kroner
d) østlige ladelænge 3600 kroner
e) vestlige ladelænge med kostald 5248 kroner
f) hestestald og bolig i vest 6102 kroner
g) hønsehus osv til forpagteren 84 kroner

Sum 29,344 kroner

Mellem entreen og havestuen var oprindelig 2 små stuer, men da jeg Leunbach tiltrådte embedet i 1886, lod jeg mellemvæggen tage ned, så at der nu dersteds findes en stor og smuk dagligstue med en søjle til at holde på kvistmuren og med et italiensk vindue på den ene side af kakkelovnen.

For et embedslån på 600 kr. foretoges 1899 flere nedbrydninger (2 bryggersstorstene, to gamle bagerovne, et skur ved østre gavl), opførelsen af en ny skorsten (med gruekedel) deling af bryggersrummet, askehus, broens sænkning og omlægning foran stuehuset, til? af to trin på hovedtrappen osv.