Klosterkirken endnu engang

S. Albani eller Graabrødre kirke i SvendborgS. Albani eller Graabrødre kirke i SvendborgSognepræst ved Vor Frue kirke i Svendborg, Peder Nielsen Skaaning omtaler i en indberetning fra 1634 klosterkirken i Svendborg, og så føjer han til: "som ellers kaldis S. Albani, eller Graabrödre". Jeg mener ikke, at jeg andre steder har set, at klosterkirken i Svendborg bliver kædet sammen med S. Alban?

Mit gamle konversationsleksikon oplyser som følger: "Alban, navn på 2 helgener, 1) Sankt Alban fra England (fest 22. juni), oprindeligt romer i Verulam, grevskabet Hartfort, halshugget omkring år 300 under Diokletians kirkeforfølgelse, efter ham er opkaldt Sankt Albani Kirke i Odense og den engelske kirke i København. 2) Helgen fra Mainz (fest 21 juni), der led martyrdøden 406, da vandalerne ødelagde Mainz".