Nærværende Stamtavle falder naturligt i 2 Hovedafdelinger: den ældre og den yngre Slægt.

Den ældre Slægt begynder med Thomas Henriksen, præfectus aulicus Holsatiae, og strækker sig over de to Barsmarch-Generationer med de heri indgiftede og jævnsides hermed løbende Generationer Bierg og indtil Stamtavlens fjerde Led, Sognedegnen Bierg (Basmarch) indbefattet.
Videre strækker sig saa den yngre Slægt med dens faste Slægt navn Berg, begyndende med de 7 Degnebørn fra Vester Skerninge-Ulbølle, af hvilke 1. og 4. Barn staar som Stamfader for henholdsvis den fynske Linie, (Side 12): Bergerne fra Skovsbo og fra Skjoldemose, og for den jydske Linie (Side 43), der helt igennem er mere spredt og for Orienteringens Skyld maa betegnes med Underafdelingerne: Bergerne fra Støvringgaard Kloster, fra Demstrup, fra Skikkild, fra Mariager, fra Randers o. s. v.
Iøvrigt er Stamtavlen helt igennem fortløbende med Bogstaver, der betegner Generationen, og Tal, der betegner Rækkefølgen indenfor samme
Generation. -

Ældste Led, om hvem sikre Oplysninger haves, er:
A. THOMAS HENRIKSEN, kaldet Thomas Henriksen i Fyn, præfectus aulicus Holsatiae” , om hvem egentlig ikke vides andet, end at han har eksisteret, og at han har en - Søn, Henrik Thomsen Barsmarch, der gaar i Herlufsholm Skole.,, I Fyn” fortæller dog noget, og sammenholdt med, hvad der ligger antydet i hans latinske Prædikat, tør man da antage, at nævnte Thomas Henriksen fra Holsten, hvor han har haft en eller anden underordnet Stilling ved et Hertughof, er kommen til Fyn — i første Halvdel af 1600 Tallet -— maaske over Ærø, der dengang ejedes af Hertugen at Nordborg. Iøvrigt at anstille Gisninger over hans Person synes haabløst; han kan have været Furér, Køkkenskriver; han kan have været ansat ved det nordborg-sønderborgpløenske Hof, ved det gottorpske, ved det glyksborgske; overses maa det til syvende og sidst heller ikke, at hans Tilnavn, med ,,aula” i Betydning af Gaard, kan betegne slet og ret Gaardbestyrer i Holsten, Avlsforvalter i Holsten, idet man kan fristes til at gætte paa, at det drejer sig om en Udpyntning, som Anvendelsen af det latinske Sprog har muliggjort og lokket til. Om hans Hustru vides intet, 1 Barn kendes, B:

B. HENRIK THOMSEN BARSMARCH, (Bartzmarck) Henricus Thomae Barsmarchus -‘ ,,filius præfecti aulici Holsatiae” . Hvornaar han fødtes, vides ikke. Han kom til Herlufsholm Skole den 22. December 1651, og maa vel derfor have set Dagens Lys for første Gang omkring ved Aar 1635 à 1640. Paa Herlufsholm blev han Skolemesters Famulus, han dimitteres som Student• 1656 af Rektor M. Gregers Mikkelsen, indskrives samme Aar ved Københavns Universitet, og han kommer nu Aar 1663 til Langeland, ved Skolen i Rudkøbing — selv som Rektor.
Den 21. December 1680 kaldes han af Knud Urne paa Julskov til det ledige Embede som Sognepræst for Tved ved Svendborg, hvilket Embede han beklæder indtil sin Død, den 18. August 1696.
Gift, sandsynligvis under sin Rektortid i Rudkøbing, med Cathrine Enken efter den Ca. 1662 ved Døden afgaaede Sognekapellan til Rudkøbing og Skrøbelev, Jens Kajberg .

Henrik Thomsen Barsmarch har mulig været blandt de Studenter, der kæmpede under Københavns Belejring, en Meddimittend fra 1656 er blandt de ved denne Lejlighed nævnede. Under sin Studietid var han, den 3. August 1657, indkaldt som Vidne i en Vaadeskudsaffære, hvortil Forhørsakterne opbevares i Konsistorie Arkivet, Pakke Nr. 208 i Rigsarkivet , og hvoraf refereres: ,, Først vunde Petrus Andreae Cimbriportuanus och hans Contubernalis Henricus Thomae Barsmark, at 0. s. v.’, de havde hørt ,,en klagendes Røst” ,,och som Henricus Thomae grangiffueligen tilhørte, kiende hand paa Røsten, att det var det sal. Mennesche Jens Christensen eftersom de haffde gaaet i Skole samen, och ellers her paa Universitetet hafft iideligen god Omgengelse med hinanden. Sagde han straxen til Petrum Andreae: 0 det er Jens Christensen, hand haffuer visseligen faaed schade, och hørte de begge mange sinde, at han ynkeligen galt sig och lydeligen robte:
O Gud ver mig naadig: 0 Gud anname min Aand ....."
Ellers intet om Henrik Barsmarch.
1 Barn kendes, C:

C. HENDRIK HENDRIKSEN BARSMARCH. Hvornaar han er født kan ikke oplyses. Er han født i Rudkøbing under Faderens Rektorperiode der, da begynder Rudkøbing Kirkebog først 1686, altsaa for sent. Er han født i Faderens Embedstid i Tved, da findes der overhovedet ingen Kirkebog fra den Tid. Første Gang, vi træffer Hendrik Hendriksen Barsmarchs Navn, er, da han den 26. Juli 1703 i Svendborg St. Nicolai Kirke vies til Anna Cathrine Mogensdatter Bierg. Hun er født 1676, velsagtens i St. Jørgens Præstegaard, hvor Faderen da var Præst. Noget nærmere herom kan dog ikke anføres, da St. Jørgens-Sørup Kirkebog først begynder 1716. Hun er død og begravet paa St. Jørgens Kapels Kirkegaard den 22. April 1735, 59 Aar, 4 Uger og 2 Dage gammel. (Datter af Sognepræst til Sørup-St. Jørgens ved Svenborg, Mogens Jensen Bierg og Hustru, Anna Hansdatter.)
Sognepræst Mogens Jensen Bierg er født ca. 1629, idet det i en Præsteedsbog fra Aar 1656 ses, at han aflægger Ed i sin Alders 27. Aar. Den 21. December 1653 indskrives han ved Københavns Universitet fra Sorø Skole, i Matriklen staar Magnus Montanus, men i Kommunitetsmatriklen Magnus Jani Montanus, det samme Navn, som findes i Præsteedsbogen fra 1656.

Mogens Jensen Bierg synes at være Præstesøn, muligvis fra det slesvigske; thi i Skiftet efter ham anføres, at ,,salig Hr. Mogens Bierg efter sin salig Fader, Hr. Jens Bierg” har forsørget fire Søsterbørn, Chresten, Jens, Ide og Elisabeth Sophie. Disses Fader er en eller anden Knud. En Broder til de fire, Holger Knudsøn, boede ved Skiftetiden i København. Ide Knudsdatter var gift med Niels Jensøn i Husum i Slesvig, ligesom vistnok ogsaa Elisabeth Sophie Knudsdatter boede i Husum. Yderligere nævnes i Skiftet — noget uklart, som det synes — en Obligation, ,,given sl. Hr. Jens Mogensen ....aarsing”, (Bladet i Skifteprotokollen har lidt af Fugtighed, saa Begyndelsen af dette Ord mangler), ,,25. Juni 1666, fornyet ved sl. Hr. Mogens Biergs egenhændige Paategning 24. Marts 1686 for en Capital, der med 28 Aars ubetalte Renter (5 Mk. aarlig) er løbet op til 59 Slettedaler.”

Efter at have lidt meget ondt under ,,den svenske Krig”, efter at have set sin Kirke og sit Sogn, Sørup, i den Grad ødelagt, at der kun var 1 Gaard og 2 Gadehuse tilbage, og saa at der ingen Gudstjeneste var i 3 Aar , efter i Tidernes Løb at være bleven saa forarmet, at han ,,icke er Mand• for et Par Skoe til sine Føder, eller ejer de Klæder han gaar udj”, ,,aldrig nogen Uge er frie for Execution”, og i det hele taget er under saa slette Vilkaar, at ,,en Steen skulle bevæges herover” , døde Præsten Mogens Jensen Bierg den 6. Maj 1695 efterladende sig sin Enke, Anna Hansdatter, 2 Sønner, studiosus Hans Mogensen Bierg, og velfornemme Monsieur Jens Mogensen Bierg, samt Datteren Anna Cathrine, hende, der 8 Aar efter vies til Hendrik Hendriksen Barsmarch. Denne Datters Værge var Morbroderen, Peder Hansen, Borgemester i Svenborg.
Hendrik Hendriksen Barsmarch var Degn til Sørup Menighed og St. Jørgens Hospital. Han var gift 2 Gange. Efter sin 1. Hustru, Anna Cathrines Død 1735, giftede han sig 2. Gang med Maren Pedersdatter, der dør og bliver begravet i St. Jørgens den 19. Januar 1751. — Han selv overlevede begge sine Hustruer; hvor han døde, eller hvornaar han døde, ses ikke, Sørup-St. Jørgens Kirkebog er blandt andet ret defekt omkring Aarene 1760; men han blev en gammel Mand, idet det ses, at Hans Corfitzen Møller blev Degn og Skoleholder til St. Jørgens og Sørup i December 1761, da den derværende Sognedegn og Skoleholder, Hendrik Barsmarch, formedelst sin høje Alderdom og Skrøbelighed har resigneret og frasagt sig samme Embede mod en aarlig Pension.
I sit 1. Ægteskab med Anna Cathrine Mogensdatter Bjerg havde Hendrik Barsmarch i alle Tilfælde 6 Børn, 5 Sønner og 1 Datter (D l—-D 6):

D 1. MOGENS HENRIKSEN BIERG BASMARCH, døbt i Svenborg St. Nicolaj Kirke Mikkelsdag 1703 (den 29. September); i Kirkebogen:
Mogens Bierg. Død som Sognedegn for Vester Skerninge og Ulbølle Sogne ved Svenborg den 18. August 1761; i Ulbølle Kirkebog ved hans Død: Mogens Henriksen Berg. I Aaret for ,,den fyrgtelige ildebrand” 1728 bliver han Student fra Odense Skole, indskrives samme Aar ved Københavns Universitet; i Matriklen: Magnus Berg, selv kaldte han sig vistnok Mogens Berg.
Naar han er bleven Degn kan ikke ses; men 7. Søndag efter Trinitatis 1730 (den 23. Juli) trolovedes han, den 29. November samme Aar viedes han i Ulbølle Kirke til Margrethe Sophie Andersdatter, døbt i Ulbølle Søndag Oculi 1710 (den 2.3. Marts), (Datter af Anders Degn, d.e. Anders Hansen, Degn i Ulbølle, og Hustru; Anne Hansdatter). Hun overlevede ham. Hvor og hvornaar hun døde, kan ikke ses. Er hun død i Ulbølle, hvad Sandsynligheden taler for, da mangler Kirkebogen her for Aarene 1760 til 1773 (Mogens Bergs Død ses i Skiftet efter ham), og hun ses ikke at være død eller begravet i Aarene 1773 til 1790. Hvad hendes Forældre angaar, da ses det, at Anders Degn begravedes i Ulbølle den 26. September 1748, 80 Aar gammel og efter at have været Degn i 57 Aar. Han er altsaa født omkring Aar 1668. Moderen, Anna Hansdatter, begravedes ligeledes i Ulbølle den 1. September 1735, 70 Aar gammel, hun er da født omkring ved 1665, de indgik Ægteskab i Ulbølle Kirke den 18. December 1691, Ulbølle Kirkebogs Begyndelsesaar.
Degnehjemmet i Vester Skerninge-Ulbølle har været ret fattigt. I Skiftet efter den 1761 saligt hensovede Mogens Berg angives, at Boet havde Gæld; men at den efterlevende Enke dog lovede at give hver Søn 6 Rdl., 4 Mk. ( - 10 Slettedaler) og hver Datter en Seng med Sengklæder. Iøvrigt nævnes i Skiftet Mogens Bergs Broder, Henrik Basmark, Sognedegn paa Avernakø, (se under D 2).

Fra og med Sognedegn Mogens Henriksen Bierg Basmarch antager denne Gren af Barsmarcherne det fra Spindesiden tilførte Navn Bierg i den ændrede Form, som det den Dag i Dag bruges af Slægten. Her slutter den ældre Slægt. Ægteparrets Børn er alle døbte Berg, der er 7, 5 Sønner og 2 Døtre, (E I -— B 7), de danner med deres Afkom af Sværdsiden Stamtavlens yngre Slægt, 2 Sønner var ugifte, Linien, der stammer fra Christopher Berg (B 3) uddøde i 2. Led, Afkommet efter Hans (B I, nedénfor) og efter Anders (B 4) er endnu, som det ses, i frodig Blomstring.

E i. HANS (MOGENSEN) BERG, døbt i Vester Skerninge Kirke den 17. Februar 1734, død paa Skovsbo, Rynkeby Sogn, den 19. Januar 1796. Herre til Skovsbo, Justitsraad.
Ved Daabstilførslen i Vester Skerninge Sogns Kirkebog har en senere Præst tilføjet: ,,i St. Crux i Vestindien”. Ser vi paa Justitsraad Bergs Herkomst, Søn fra et fattigt Degnehjem i en Landsby i Sydfyn, og sammenligner man denne med hans Udgang som Herremand og Ejer af en gammel Adelsgaard paa sin Fødeø, aner man allerede i hin Præsts lakoniske Tilføjelse i Kirkebogen noget som Overskriften til et Eventyr. Efter hvad man i Nutiden kan dømme om Hans Bergs Færden paa hin fjerne sorte ø, har hans Tilværelse her ogsaa saa noget nær formet sig som Eventyret: Han rejste ud i en ung ubemidlet Mands Lignelse og vendte hjem som Nabob. — En Tradition, der stammer fra hans efterlevende Slægt fra Skovsbo, gaar da ogsaa ud paa, at Hans Berg skulde være Model for Hovedpersonen i Carl Baggers Fortælling: Min Broders Levned, hvilken Hovedperson kommer hjem fra Ostindien og køber sig et Gods efter først at have stødt sin Hustru over Bord.

Dansk-vestindiske Arkivalier er i højeste Grad misrøgtede. St. Croix Kirkebog er omtrent ædt op af Termiter, hvad Afsnittet 1753 til ca. 1790 angaar, særlig slemt er det gaaet ud over netop Vielsesregistret; det dér er bevaret, Brudstykker hist og her, giver ingen Oplysning om, hvorvidt Hans Berg har været gift i Vestindien eller ikke.
Hans Bergs Vestindiefærd vilde som Følge heraf i nogen Grad være unddraget Efterforskning, og noget klart Billede af hans Liv og hans Vilkaar vilde man næppe kunne have dannet sig, hvis ikke Hans Berg selv kom os til Hjælp og i sine efterladte Régnskabsbøger gav os visse Holdepunkter i Hænde, over hvilke hans Eventyr kan bygges.
- Disse Regnskabsbøger, der findes i privat Eje i København, er førte fra Aar 1756. Regnskaberne i sig selv er ganske fragmentariske og uordnede; de omhandler saa højst forskellige Sager som: saa og saa mange Rigsdaler ,,til Malene, da hun yar paa Fortet”, saa og saa meget ,,til Ulrichsholms Forpagtning”, saa og saa meget for et Fedekalveskind hos Skomageren i Kerteminde. De strækker sig altsaa ud over St. Croix-Perioden, og de omhandler for den senere Tid tillige Mellemværender med de fleste al hans Søskende, saaledes:
,,Min Søster i Eggesehous Kroe” i Aarene 1771—96.
,,Min Broder i Møllen”, 1789.
,,Min Broder Christopher Berg i Eggeshous Mølle”, 1773—85.
,,Min Broder Regimentskvartermester Niels Berg”, 1785—9(3.
,,Min Broder Christian Berg”, 1790.
Svogeren Pastor Tingberg omtales ogsaa, Svigersønnen Kammerjunker Juel, Sønnen, Kancelliraad Jens Magnus Berg, kun Broderen i Jylland, Anders, er ikke nævnet.
 
Gaar man Renskabsbøgerne systematiskt igennem, giver de følgende Data vedrørende Hans Berg selv:
Han nævnes 1. Gang i Vestindien den 29. August 1756 i en Lægeregning.
Den 3. Marts 1762 staar i Regnskab: For Brudevielse 50 Rd. (vestindiske Daler?)
Den 10. Marts samme Aar nævnes han som Stedfader til Madame Grundells mindreaarige Datter af andet Ægteskab: Marie Margaretha.
 
Den 11. Marts 1763 omtaler han ,,min sal. Kone” — Begravelsesomkostninger 500 Rd.
April 1763: Til Doktoren i min sal. Kones sidste Sygdom 500 Rd.
Han synes i Vestindien at have haft en Kommissionshandel. Han sælger i 1760—65 Sukker, Rom etc.
I 1762—63 omtaler han ,,min Plantage”. At han ogsaa har haft at gøre med ,,Almindelige Handels-Compagnie” ses at, at han et Par Gange i 1761 og 62 omtaler: ,,Modtaget af Compagniet min 1/2 Aars Gage, 500 Rd.”
Sidste Dato i Vestindien er den 19. Juni 1765, og næste Gang han træffes i Regnskaberne er, da han den 14. Oktober 1766 gør Indkøb ved Auktionen paa sit fremtidige Hjem Skovsbo.
Paa Grundlag heraf og sammenholdt med, hvad St. Croix Kirkebog har ydet af supplerende Oplysninger, anføres:
Gift 1. Gang paa St. Croix omkring Begyndelsen af Aar 1762 med Madame Grundell, d. e. Elisabeth Castor, der døde paa St Croix omkring Marts 1763.
Elisabeth Castor var, da hun paa St. Croix den 17. Januar 1743 ægtede Obermester Lorentz Grundel, Enke efter Joseph Prim. Forlovere ved denne Vielse var Interimsguvernør Gregers Høeg Nissen og Kæreste, Maria Hartmandsdatter.
Obermester Lorentz Grundel (eller Grundell) var Kirurg ved de kongelige Plantager paa St. Croix; han er født i Sverige, kom til Vestindien den 25. Marts 1739, døde paa St. Croix 1759, hans sidste Journaldato er af 23. Juni dette Aar.
Af Landlister for St. Croix fremgaar det, at: ,,Enken levede i 1761 paa Plantagen.”
Skifter eller Testamenter findes ikke.
Hans Berg har da ved Handel paa og fra St. Croix lagt Grunden til sin Velstand. Denne er bleven forøget ved hans Giftermaal med den velhavende Enke, rimeligvis har han med hende faaet baade Penge og Plantage, hun er død, og kort efter har Berg realiseret sit Bo og er rejst hjem.
At han ikke desto mindre har haft Penge før sit Giftermaal ses af følgende Tilkendegivelse i Regnskabsbogen:
,,Debt., 1760, Dec. 6 . . Disse ovennævnte 1000 Rd. er insat paa Rente for min Reigning for 4 p. C. fra 11. Decbr. 1760 og til Betaling sker og om jeg ved Døden skulle afgaae er samme givet til mine forældre og efter dem mine Sydskende.”
,,Kredit, 1761, 7. Octb. haver jeg efter min sal. Faders Død givet den Capital til min Moder for at opdrage mine sexse Syskende og for hende selv at mentinere hvilken Suma er i Debet anført med 1000 Rd.’
Det viser tillige, at han var en god Søn og Broder. Har Carl Bagger benyttet Hans Berg og hans Vestindieeventyr i sin Fortælling, hvad der ikke er udelukket, er Fortælling og Virkelighed i alle Tilfælde forskellige, forsaavidt det ikke er Ostindien, der er Tale om, men Vestindien, og i Henseende til, at Hustruen ikke blev kastet over Bord, men døde i sin Hjemstavn. — Efter at Hans Berg i Aaret 1766 af Gehejmeraad Chr. Rosenkrantzs Enke af 2. Ægteskab, Frederikke Louise Krags Dødsbo, for 71000 Rigsdaler havde købt Skovsbo, ægter han, sandsynligvis i Ulbølle Kirke, den 9. Maj 1766, som sin 2. Hustru, Olave Marie Lange, født paa Herregaarden Rødkilde ved Svenborg den 4. Juni 1746, døbt i Ulbølle Kirke den 8. Juni, død paa sit Enkesæde i Odense den 10. Januar 1815, bisat i St. Knuds Kirke den 20. og straks overført til Rynkeby. (Datter af Herre til Rødkilde, Flintholm og Løjtved, Jens Lange og Hustru, Maren Tønder).

Hans Berg har sikkert ved sit Giftermaal med den driftige Landmand Jens Langes Datter yderligere faaet sine Midler forøgede. I Regnskabsbogen gør han omhyggeligt Rede for, hvad hun bringer med sig af ,,personligt Udstyr”, samt af Husgeraad og Indbo til fælles Brug. Dette er ikke lidet. Olave Marie Langes Personlighed har man intet nøjere Kendskab til ud over det Indtryk, man faar af hende gennem Maleriet. Hun oprettede i Aaret 1804 et Hospital i Rynkeby med Plads til 4 fattige af Skovsbo Gods, dette eksisterer endnu.
Den 1. December 1769 udnævntes Hans Berg til Justitsraad, og han levede nu paa sit smukke Skovsbo, indtil Døden indhentede ham. I sit Ægteskab med Olave Marie Lange havde han 3 Børn, 2 Sønner. og 1 Datter (Fl—F 3), efter hans Død flyttede Enken til Odense, og Skovsbo overtoges ved Skøde al 15. Juni 1803 af et Konsortium, bestaaende af de to Sønner og Svigersønnen paa Hverringe, med en Forvalter, der ledede Godsets Drift.

Paa Rynkeby Kirkegaard hviler Ægtefællerne Hans Berg og Olave Marie Lange ved hinandens Side. I Kirkens Vaabenhuses Mur over Gravstedet er der indsat en graa Marmorplade til Minde om de bortgangne.

Marmorpladen bærer følgende Inskription:
HER HVILER
JUSTITSRAAD HANS BERG, HERRE TIL SCHOUSBOE
FØD D. 11te FEBRUAR 1734, DØD D. 19de JANUAR 1796
OG
HANS HUSTRUE OLAVE MARIE LANGE
FØD D. 4. JUNIE 1746, DØD D. 10. JANUAR 1815
DE INDGIK ÆGTESKAB SAMMEN
DEN 9de MAY 1766
GUDSFRYGT OG DYD PRYDEDE DERES WANDEL
MEDMENNESKERS AGTELSE OG KIERLIGHED
LEDSAGEDE DEM I GRAVEN
OG
HUUSLIG LYKSALIGHED
SAA SJELDEN AT FINDE, OG SAA LET AT ERHVERVE
TABTE I DEM ET MØNSTER
LIVET ADSKILLER, DØDEN FORENER
SKUE HER DET STORE MAAL. HVORTIL DIN VANDRING SIGTER
DETS NAVN ER KUN EN GRAV, DETS FRUGT ER EVIGHED,
KUN DEN DER FRYGTER GUD, OG ELSKER SINE PLIGTER,
HAN WANDRER, DØER SOM DE — HAN DØER MED SJELENS FRED.
Og paa Jærnlaagen ind til Gravstedet staar:
- HB. OML. 1800.

(Slægten Lange paa Redkilde nedstammer fra Forpagter paa Sorø Ladegaard, Johan Lange, født i København den 10. Marts 1650, død den 4. April 1708.
Gift med Eleonore Christine i 19 Aar.
Deres 9. Barn var Jens Lange, Forvalter paa Hvidkihde, senere Ejer af Rødkilde. Flintholm og Løjtved, ,Justitsraad, født den (6. eller 7. November 1707, døbt den 27. November samme Aar, død den 9. Juli 1790, gift Aar 1740 med Maren Tønder, født den 23. April 1715, død den 7. Juni 1756 (Datter af Ole Olsen Tønder, Sognepræst til Meldalen, født den 31. Juni 1663, ,død 1725, gift den 24. Juni 1696 med Elisabeth Augustinussen, Formandens Datter, født den 18. Juni 1679, død den 17. Marts 1716). Det 3. Barn var Eleonore Christine Lange gift med Christian Kallager. Det 4. Barn var Olave Marie Lange, der ægtede Hans Berg).

F 1. JENS MAGNUS BERG, opkaldt efter Morfaderen Jens Lange og Farfaderen Mogens Berg, blev født paa Skovsbo den 31. Marts 1768, døbt i Rynkeby Kirke den 8. April, døde paa Skovsbo den 5. Maj 1824 og blev begravet paa det Bergske Gravsted paa Rynkeby Kirkegaard ved sine Forældre. Herre til Skovsbo og Selleberg, Kancelliraad, senere Justitsraad.

Af Faderen, Justitsraad Hans Bergs efterladte Privatregnskaber fremgaar det tydeligt nok, at Sønnen Jens Magnus en Tid lang drev Hovedgaarden Ulriksholm som Forpagter for Ejerinden, Major Ulrik Frederik von Heinens Enke; der er i Regnskabsbogen fra Aar 1788 vidtløftige Uddrag over, hvad han fik med sig til sin Boligs Udstyr.

Aar 1793, altsaa inden Faderen døde, købte J. M. Berg imidlertid Hovedgaarden Selleberg i Birkende Sogn, den ejedes dengang af Oberstløjtnant Anders Sehested, der overdrog Gaarden til Berg for 46000 Rigsdaler; samme Aar, den 14. Juni, udnævntes han til Kancelliraad, og yderligere samme Aar, den 28. September, viedes han i Brændekilde Kirke til Johanne Francisca, kaldet Hanne, von Westen, født i Brændekilde Præstegaard den 7. Marts 1775, død i Helsingør den 30. August 1861, hvor hun opholdt sig hos Datteren, Erica Henriette Elise, gift med daværende Byfoged i Helsingør, Wilhelm Christopher Crone (herom se under 0 3), (Datter af Konsistorialraad, Sognepræst til Brændekilde og Bellinge, Ejer af Brændekildegaarden, Christian Ulrik von Westen og Hustru, Christiane Amalie Stampe).

Selleberg var i Bergs Eje indtil 1811, da han solgte denne Gaard til Købmand Søren Hempel for 60000 Rigsdaler, forinden havde han, ved Købekontrakt af 20. Juli 1804 og Skøde af 21. December samme Aar, købt Skovsbo af Konsortiet J. M. Berg, H. Juel og Chr. Fr. Berg, efter at en Del af Bøndergodset var solgt fra. Skovsbo blev nu under Jens Magnus Berg ombygget, og Gaardens Indre blev i Aaret 1811 moderniseret, ligesom Berg genopsatte det store smukke Trækrucifiks - "Korset ved Skovsbo” som staar den Dag i Dag ved Vejen til Rynkeby. Aar 1818 overtog han Brændekildegaarden i Brændekilde Sogn efter sin Svigermoder, denne Gaard gik ved Bergs Død over til Enken, der endnu senere afhændede den til Fuldmægtig Fahnø i
Odense. Samme Aar, den 13. Marts 1818, udnævntes Kancelliraad Berg til Justitsraad.

Ved Justitsraad Jens Magnus Bergs Død 1824 overtog Enken, Hanne von Westen, Driften af Skovsbo med en Forvalter til Hjælp. Hun blev Enke under meget vanskelige Forhold og reddede kun sit Hjem ved at sælge Afbyggergaarden Hannesborg og Resten af Bøndergodset. Enkefru Berg var en stor Dygtighed, hun førte bl. a. Skilsmissesagerne for sin Svigerinde Maren Berg (se herom under F 2) og for sin Søster, Fru Halling, gift med Ritmester H. 0. Halling til Frisholt (nuværende Ormstrup), en Søn af Brigaderen paa Dronninglund, og paa en saadan Maade, at de Jurister, der havde med Sagen at gøre, ønskede at forestilles for hende for at komplimentere hende.

Efter at Sønnen H. C. v. Westen Berg i 1844 havde overtaget Skovsbo og allerede i 1851 var død, flyttede Enkefru Berg omkring ved 1853 à 54 over til Datteren i Helsingør. Her døde hun som ovenfor omtalt, og efter Jordfæstelsen i derværende St. Olai Kirke førtes hendes Lig til Rynkeby, hvor hun blev begravet ved Siden at Sønnen og dennes første Hustru i det nye Oravsted under Rynkeby Kirkes Kor.

(Johanne Francisca v. Westens Moder, Christiane Amalie Stampe, Datter af Sognepræst til Slagelse St. Mikkels Kirke, Frantz Thestrup Jensen Stampe og Hustru, Dorothea Maria Holgersdatter Olivarius, fødtes den 3. April 1748 og døde den 25. Februar 1818. Johanne Francisca v. Westens Fader, Christian Ulrich v. Westen fødtes i Odense den 19. Juni 1733 og døde i Brændekilde den 28. Juni 1808. Han var Søn af Agent og Apoteker i Odense, Johann Christopher v. Westen. Ejer at Løjtved, Krumstrup, Krogsborg, Westenborg o. s. v., født den 20. Oktober 1701, død 1774 og 1. Hustru Karen Krog Holmsted,

Apoteker v. Westens Fader var Peter v. Westen til Lammehave og Fraugdegaard, Apoteker i Odense, født den 28. November 1662, død den 15. Juni 1726, og Hustru Elisabeth Becker, der døde 1751.
Hans Fader var Borgmester i Nysted Mathias v. Westen, Ejer af Aalholm, født den 24. Februar 1613, død 1679, gift 1. Gang den 21. Juni 1638 med Raadmand Hans Pedersens Enke, 2. Gang den 19 September 1641 med Sidsel (Marie) Lerche, der døde 1670.

Borgmester v. Westens Fader var Heinrich v. Westen, og dennes Fader var Edouard v. Westen, Herre til Westenhof i det Hannoveranske, 4 Mil fra Cøln og 4 Mil fra Düsseldorff, født før Aar 1600).

I sit Ægteskab med Hanne v. Westen havde Jens Magnus Berg 3 Børn, 1 Søn ôg 2 Døttre (G I —G 3):

G I. CHRISTIANE MARIE AMALIE BERG, født paa Selleberg den 17. Marts 1810, fremstillet i Birkende Kirke den 4. Juni, død paa Frederiks Hospital i København den 18. Oktober 1858, begravet paa Rynkeby Kirkegaard mellem de to derværende Bergske Gravsteder.
Gift i Rynkeby Kirke den 11. November 1848 med Sprogmanden Johannes Peter Christian Sick, født i København den 19. Februar 1812, død i Ny Taarbæk den 19. Juli 1884, Overlærer ved
Kathedralskolen i Odense, fra Aar 1872 Privatmand i København, 1875 titulær Professor (Søn af Gehejmelegationsraad Johannes Henrik Sick og Hustru Johanne Margrethe Thomsen).

Overlærer Sick var 4 Gange gift: 1. Gang 1839 med Louise Josephine Cathrine Charite Eline Povelsen, død 1841 (Datter af Justitsraad S. K. Povelsen).
2. Gang 1846 med Anna Margrethe Vestengaard, død 1847 (Datter af Sognepræst i Odense, Lauritz Christian Ditlev Vestengaard og Husttu Else Maria Høyen).
3. Gang med Christiane Berg og 4. Gang. 1860. med Anna Dorothea Olavia de Moldrup, født 1829 (Datter af Kaptajn P. de Moldrup), der overlevede ham).

Sicks Ægteskab med Christiane Berg var barnløst.

G 2. HANS CHRISTIAN von WESTEN BERG, angives ved sin Død at være født paa Selleberg, er i alle Tilfælde født den 7. Maj 1811, hjemmedøbt og fremstillet i Rynkeby Kirke den 19. August samme Aar. Død paa Skovsbo den 14. Maj 1851, Dødsaarsagen angives at være
Lungebetændelse, begravet paa Rynkeby Kirkegaard i Gravstedet bag Koret ved Siden al sin afdøde 1. Hustru. Cand. juris, Herre til Skovsbo, Fædrenegaarden, som han overtog den 11. Juni 1844.
Gift 1. Gang i Kerteminde Kirke den 4. April 1843 med Ida Sophie Louise Vilhelmine Haxthausen, født i Kerteminde d. 21. Januar 1821, død af Tuberkulose paa Skovsbo den 17. September 1846, begravet paa Rynkeby Kirkegaard (Datter af Overkrigskommissær, Toldinspektør i Kerteminde, Christian Gottschalck Haxthansen og Hustru Anne Cathrine Brockdorff).
Gift 2. Gang i Rønninge Kirke den 22. Juni 1850 med Catharina Rohmann, født i Tønning Præstegaard ved Silkeborg den 6. September 1829, død paa Frederiksberg den 9. Marts 1887 (Datter af Sognepræst til Tønning og Træden, senere til Rønninge og Rolfsted, Provst Jørgen Lindegaard Rohmann og 1. Hustru Christine Sophie Frederikke Lindgreen). Efter Ægtefællens tidlige Død gifter Catharina Rohmann sig den 10. Maj 1854 med den nye Ejer af Skovsbo,
Jægermester, Løjtnant, Frederik Carl Gutfeld Busck, født i Bjergby, Tusse Herred, den 10. September 1826, død i København den 3. December 1892 (Søn af Sognepræst til Bjergby, senere til Brøndbyøster og -vester, Gunni Busck og Hustru, Andrea Pouline Gutfeld).

(H. C. v Westen Bergs 1. Hustru, Ida Haxthausens Fader, Toldinspektør Chr. Gottschalck Haxthausen, født den 4. Marts 1778, død den 13. September 1843. var Søn at Christian Frederik Haxthausen, født den 14. Marts 1754, død den 11. Maj -1790, Eskadronchef ved Gardehusarregimentet og Generaladjudant, Kammerherre og 1. Hustru Vibiane Dorothea Holst.

Chr. Fr. Haxthausen var 12. og yngste Barn af Frederik Gottschalck Maxmilian (?)Haxthausen, født i Maastricht den 4. September 1705, død paa Frederikssten den 4. Januar 1790 som Generalmajor og Kommandant og Hustru Juliane Dorothea v. Eldern.

Generalmajor Haxthausen var Søn af Oberstløjtnant Ludvig von Haxthausen, denne Søn af Anton Arendt von Haxthausen, denne Søn af Oberstløjtnant i Osnabrück Johan Albrecht von Haxthausen, der atter var Søn af Stamfaderen for den yngre adelige Linie Haxthausen, Rabe Arendt von Haxthausen, Generalkvartermester og Raad hos Landgreven af Hessen-Kassel, Overamtmand i Homburg, og Hustru Clara Agnesa von Westphalen).

(H C. v. Westen Bergs 2. Hustru, Catharina Rohmanns Fader, Provst Jørgen Lindegaard Rohmann, født i Svendborg den 2. December 1797, død i Rønninge den 4. Juni 1860, gift 1. Gang med Christine Sophie Frederikke Lindgreen, født i Svenborg den 18. Juli 1803, død den 16. Marts 1836, gift 2. Gang den 3. November 1837 med Catharina Louise Gøtzsche, født i Jyderup den 7. Juni 1811, var Søn af Skomager Johan Andreas Rohmann, født i Sønderborg den 6. Januar 1762, død i Svenhorg den 24. November 1843, og Hustru Margrethe Rasmussen.
Johan Andreas Rohmann var Søn af Johan Heinrich Rohmann. født i Gøttingen 1735, død i Knudsbølle paa Taasinge omkring 1807.
 
I sit I. Ægteskab havde H. C. v. Westen Berg ingen Børn, i sit
2. med Catharina Rohmann en Datter, H 1:

H 1. HANNE CHRISTIANE BERG, født paa Skovsbo den 1. August 1851, død i København den 17. Februar 1912.
Gift i Sorø Kirke den 16. Juli 1872 med Kaptajn at Artilleriets Reserve, fra Aar 1883 Underbestyrer ved Meteorologisk Institut, Georg Adolph Rung, født i København den 9. September 1845, død i København den 23. Marts 1903 (Søn af Komponisten Henrik Rung og Hustru Pauline Charlotte Frederikke Lichtenstein).
I Ægteskabet 5 Børn, 3 Sønner og 2 Døtre.
(Sønnerne er: Professor ved polyteknisk Læreanstalt Villiam Rung, Forfatteren Otto Rung samt Kaptajn i Infanteriet Ivan Rung).

G 3. ERICA HENRIETTE ELISE BERG, født paa Skovsbo den 11. Februar 1817, død i København den 30. December 1912.
Gift i Rynkeby Kirke den 9. Maj 1843 med Wilhelm Christopher Crone, født i Nyborg den 10. November 1813, død i København den 18. Oktober 1887. Justitsraad, Aar 1849 Byfoged i Helsingør, senere, Aar 1863, Politidirektør i København, Etatsraad, ved sin Fratrædelse som Politidirektør den 1. August 1887 dekoreret med Storkorset (Søn at Justitsraad,Amtsforvalter i Nyborg, Rasmus Crone og 2. Hustru Anna Frederikke Lønborg).

Justitsraad Rasmus Crone, født den 13. April 1757, død den 16. Januar 1827, var 6. Barn af Ægteparret, Felbereder i Slagelse, senere i Nyborg, Habakuk Nielsen Crone, død i Flødstrup den 2. December 1803 og Hustru Inger Rasmusdatter født Ca. 1725, død den 12. Oktober 1781.

I sit Ægteskab med Politidirektør Crone havde Erica Berg 3 Børn, 1 Søn, nuværende Docent ved Landbohøjskolen, Dr. phil. C. Crone og 2 Døtre.

F 2. MAREN BERG, født paa Skovsbo den 28. April, døbt i Rynkeby Kirke den 5. Maj 1769, død paa Falkensten ved Horten i Norge den 8. Maj 1850.
Gift I. Gang den 13. April 1792 i Rynkeby Kirke med Hans Rudolph Juel til Hverringe og Juelsberg, Kammerherre, Oberst, Kommandør af Dannebrog, Dannebrogsmand, født i København, Holmens Sogn den 13. August, hjemmedøbt den 23. August 1773, død paa Hverringe den 17. Marts 1857, indsat den 25. i Juelernes Kapel i Viby Kirke. (Søn at Gehejmeraad, Rentekammerdeputeret Gregers Christian Juel til Raskenberg, det senere Juelsberg, og Hustru
Amalie Christiane Raben, Enke efter Gehejmeraad, Stamhusbesidder Carl Juel til Taasinge).

(Juelerne med Stjerne i Vaabnet hører til de gamle danske, fordum saa mægtige Adelsslægter og henføres til Vikingerne. Fra Palle Juel til Ugelstrup, der var Danmarks Riges Raad og Broder til Esge Juel, død 1325, der 1299 var Domherre i Ribe, senere Biskop i Aarhus og 1310 Ærkebiskop i Lund, nedstammer de nulevende Jueler.

En af Palle Juels Sønnesønssønner, Palle Juel til Ugelstrup, død 1485, var Lensmand paa Bøvling (det senere Friherskab Rysensten). Hans Søn Mogens Juel til Udstrup, gift med Dorthe Krabbe havde 11 Børn, og hans Sønnesøn, Peter Juel til Alsted, ,død 1612, gift med Margaretha Ulfstand, havde ligeledes 11 Børn. Af disse har 2 Sønner, Erik Juel ti) Hundshæk, fedt 1591, død 1657, gift 1618 med Sophie Sehested, og Jens Juel til Lindberggaard, født 1592, død 1636, gift 1625 med lde Gjøe, efterladt en talrig, endnu blomstrende Slægt

Jens Juel og Ide Gjøe havde Sønnen Peter Juel til Vrejlev— kloster, født 1634, død 1676, gift 1663 med Helvig Krabbe. Dette Ægtepars ældste Søn var Gregers Juel til Aastrup, Trudsholm og Holbækladegaard, født 1667, død 1731, gift 1701 med Søhelten Niels Juels Datter, Vibeke Juel. Deres Søn var Peter Juel, født 1708, død 1779, til Eriksholm, Aastrup, Aggersvold, Hverringe og Billeshave, gift med Birthe Cathrine von Levetzau, og deres Søn var atter Gregers Christian Juel, født 1738, død 1776, til Raskenberg, gift 1770 med Amalie Christiane Raben, Hans Rudolph Juels Fader og Moder).

Efter 22 Aars Ægteskab blev Ægtefællerne Juel ved Bevilling af 9. Juni 1814 separerede, og ved norsk kongelig Bevilling af 22. December 1815 blev Maren Berg den 23. samme Maaned i Ekers Præstegaard i Norge viet til norsk Præst Andreas Bonnevie, døbt i Mandal den 15. Marts 1782, død i Øjestad den 10, Marts 1833.
Aar 1814 udnævnt med Titel af Konsistorialassessor til Sognepræst for Kalundborg, et Embede han dog aldrig tiltraadte, derefter udnævnt til Sognepræst paa Kongsberg, Aar 1824 til Øjestad, hvor han virkede til sin Død, Medlem af Storthinget (Søn af Læge i Mandal, Honoratus Bonnevie og 2. Hustru, Cathrine Tørrisen).

Andreas Bonnevie skal have informeret Juels og Maren Bergs Børn, derfra Bekendtskabet, og Forbindelsen skal forøvrigt i Datidens Kredse have vakt en Del Opsigt, og særlig i visse norske gejstlige Kredse have afstedkommet, at man vendte sig i Forargelse fra Embedsbroderen. En Personlighed som Biskop Claus Pavels har i sine Dagbøger udtalt sin Hjertens Mening om Sagen, og den var ikke blid. Siden glemte man dog sin Forargelse, og den 20. December 1815 kunde Biskoppen skrive’ Fra den moralske Side hører jeg, man nu finder deres Adfærd ulastelig”

Præsten Andreas Bonnevies Fader, Lægen i Mandal, Honoratus Bonnevie er Stamfader for den i Norge og Danmark vidtforgrenede Bonnevieslægt. Han fødtes i Odense l726, var først paa Odense Apotek, men studerede siden Medicin, fik 1749 Attest fra det kirurgiske Akademi og blev efter at have virket som Læge i mange Aar, 1777 Subkirurg i Mandals Len. Han døde paa Falkensten 1811 efter at have været gift 1. Gang 1754 med Anna Cathrine Lyders, Datter af Præsten Niels Pedersen i Omblid, 2. Gang, 1760, med Cathrine Tørrisen, Datter af Købmand Tørris Andersen i Mandal, død 1810.
Lægen Honoratus Bonnevies Fader af samme Navn var Franskmand, kom til Norge 1715 og blev i Brevik viet til Boel Corneliusdatter).

I sit 1. Ægteskab med Juel havde Maren Berg 7 Børn, 3 Sønner og 4 Døtre, i sit Ægteskab med Bonnevie ingen.

(Ældst af disse Maren Bergs Børn paa Hverringe var Gregers Christian Juel, der døde ung. Nr. 2 var Gregersine Olave Juel, født 1794, død 1867, som blev gift med Generalløjtnant Joachim Georg, Baron Wedell-Wedellsborg.
Nr. 3 var Stamherren til Hverringe og til det Aar 1797 af Amalie Christiane Raben af Godset Raskenberg oprettede Stamhus, Jnelsberg, senere Kammerherre, Major, Hans Juel, født 1797. En Datter, Amalie Christiane Juel, døde ung, en Søn, Niels Juel, døde 19 Aar gammel som Løjtnant i Søetaten, Aar 1819.
En Datter Frederikke Christiane Juel, født 1806 fulgte med Moderen til Norge og blev her gift med Andreas Bonnevies Brodersøn, Sognepræst i Lavik, senere Ejer af Falkensten, Frederik Honoratus Bonnevie.
En 4. Datter, Cathrine Rudolphine Elisabeth Juel, født 1811, blev gift med Conrad Frederik Erik, Baron Holck til Holckenhavn).

F 3. CHRISTIAN FREDERIK BERG, født paa Skovsbo den 3., hjemmedøbt den 8., fremstillet i Rynkeby Kirke den 18. August 1774, død paa sin Ejendom Skovsgaard i Ollerup Sogn den 16. September 1851 under et Besøg der. Dødsfaldet anmeldt for Skifteretten i Svenborg den
17., Liget ført til Skjoldemose den 18., bisat i Stenstrup Kirke den 22. September, begravet fra Hjemmet paa Vesterbrogade i København paa Frederiksberg Kirkegaard.

Proprietær, Ejer af Skjoldemose i Stenstrup Sogn, af Skovsgaard i Ollerup Sogn, en kort Tid i 1828 Medejer af Brahesborg i Gamtofte Sogn, hvilken Gaard han købte sammen med Højesteretsadvokat, Gehejmekonferensraad, W. F. Treschow for 228000 Rigsdaler, men som han dog snart overlod til Treschow som Eneejer. En fremragende Landmand, Foregangsmand i alt vedrørende Datidens Landbrug, Indehaver af det kongelige Landhusholdningsselskabs store Guldmedalje for ypperlig Drift af sine Ejendomme, den 25. Maj 1826 udnævnt til Ridder af Dannebrog. C. F. Berg var, da han ved Kontrakt af 18. Maj 1797 af Konferensraad von Obelitz for 102000 Rigsdaler købte Skjoldemose med tilliggende 201 Tønde Hartkorn Bøndergods, en ung Mand paa kun 24 Aar; men han var en Mand fuld af Energi. Med stor Dygtighed og Omsigtsfuldhed udførte han paa Skjoldemose med usvækket Kraft gennem et langt og lykkeligt Liv et mægtigt Kulturarbejde og vandt sig et berømt Navn ved ud af den forsømte Sædegaard at faa oparbejdet sig en af Fyns bedste og mest frugtbringende Gaarde.

I en den 4. afholdt, den 5. Oktober 1804 af Sognepræst Fog i Stenstrup, Selvejer Peder Hansen i Rødme og Gaardforpagter Ole Ottesen sammesteds underskreven Synsforretning over Skjoldemose anføres det, efter at der udførligt er gjort Rede for, hvad Berg har bekostet paa Gaarden siden 1798, følgende:
"For at vise denne virksomme Mands Iver og Lyst ej alene at befordre sin egen Jords bedste Dyrkning men ogsaa sine Undergivnes, har han aarlig udsat 20 Rigsdaler i Præmier til dem af hans Husmænd, som vise mest Flid med deres Jord og Havers Dyrkning, desuden giver han dem fornødent Havefrø, og han har givet enhver Husmand et Eksemplar af Mansas Have-Katekismus. Ja end mere, naar hans Husmænd forrette deres Hovdage efter Fæslebrevene forsvarligt og godt, giver han dem frit øl og Brændevin tillige med sine egne Folk, saa enhver forretter hvad han skal med Flid, Hurtighed og Lyst, og paa den Maade dannes uformærket til at blive virksomme for dem selv og nyttige Borgere”.

Samme Aar C. F. Berg købte Skjoldemose, 1797, den 3. August, ægtede han ifølge kongelig Bevilling af 21. Juli samme Aar i St. Knuds Kirke i Odense højædle og velbaarne Frøken Elisabeth Esmith Hensler, født paa St. Thomas i Vestindien den 4. Juni 1775, døbt i derværende evangeliske Kirke den 25. Juli, død i København den 15. Marts 1851, begravet paa Frederiksberg Kirkegaard (Datter af Kaptajn under Militæretaten paa St. Thomas og St. Jan, senere Ritmester, Generaladjudant Bendix Wilhelm Hensler og Hustru Anne Marie Kragh), og Skjoldemose blev med hende som Husfrue et ualmindelig skønt, harmoniskt og lykkeligt Hjem.
Trods alt, hvad der kan siges om Proprietær C. F. Bergs Dygtighed, kan det ikke skjules, at det i hans sidste Leveaar gik tilbage for ham, og det var sikkert med Sorg, at Forældrene saa, at der ikke var nogen af deres mange Sønner, der kunde overtage Hjemmet ved de gamles Død. Uheldet for Berg synes at være begyndt med Oprettelsen af en Oliemølle under Skjoldemose, denne Mølle var vist mildest talt et daarligt Foretagende, og andet stødte til.

I de seneste Aar bortforpagtede Berg baade Skjoldemose og Skovsgaard, og han og Hustru flyttede til København og bosatte sig paa Vesterbrogade; her døde Hustruen, det meste af Løsøret bortsolgtes, Berg lejede sig som Enkemand ind i nogle Værelser i Vesterbrogade 37, opholdt sig her fra Tid til anden, uden dog at føre Husholdning, idet han fik sine Fornødenheder hos en Traktør, fra Tid til anden paa Rejser over til sine Oaarde. Under et saadant Ophold paa Skovsgaard indhentede Døden den smukke, blide gamle Mand.

(Elisabeth Esmith Henslers Fader Bendix Wilhelm Hensler fødtes den 25. Juni 1737 som Søn af Domprovst i Slesvig, Peter Hensler og Hustru Margrethe Magdalene .... Han var i 1761 Fændrik i prøjsisk Tjeneste, fik den 27. juli 1763 Karakter som dansk Premierløjtnant, den 17. April 1764 ansat som Premierløjtnant i Oldenborgske Kyrasser—Regment, ved Regimentets Opløsning 1767 forsat til fynske Dragonregiment, Ritmester 1777, Generaladjudant hos Hs. Maj. Kongen den 5. Februar 1783, Afsked den 24. Oktober 1788 med 300 Rigsdalers Pension. Han døde den 29. Mai 1789.

Elisabeth Esmith Henslers Moder, Anne Marie Kragh, havde 1. Gang, den 18. November 1763 paa St. Thomas ægtet Mathias Kirckhoff, 2. Gang Johan Christopher Vieler, der skal have været Regimentsfeltskær. 3. Gang, før 1773, Hensler. Hendes Fader var Jens Nielsen Kragh, Bondesøn fra Aalhorg Stift, dog allerede i 18-aars Alderen Løjtnant ved de vestindiske Tropper, død den 29. April 1773 som Oberst og Kommandant paa St. Thomas, Phantageejer.

Hendes Moder var Elsebeth Esmith, døbt paa St. Thomas den 5. Februar 1711, død sammesteds 1783, 1. Gang, den 20. Juli 1730 gift med Degn paa St. Thomas Henrik Olufsen Hoffmann og iøvrigt Datter af Plantageejer Johannes Esmith, død den 3. August 1730, gift den 29. April 1698 med Margrethe Swein, død den 27. Februar 1741. Johannes Esmith har sikkert været en Slægtning af de to ældre Guvernører Esmith, der var fra Holsten, men dog maaske født paa en af de andre øer i Vestindien).

I sit Ægteskab med Elisabeth Esmith Hensler havde C. F. Berg 12 Børn, 6 Sønner og 6 Døtre (G l—G 12):

G 1. HANS VILHELM BERG, født paa Skjoldemose, Stenstrup Sogn, den 31. December 1798, død i Vester Hæsinge den 30. Juli 1850 under et Besøg der, Dødsaarsagen angivet som Svækkelse i Vnderlivet, begravet paa Vester Hæsinge Kirkegaard den 5. August. H. V. Berg havde lært Handelen i England, men opholdt sig paa Grund at Svaghed i Hjemmet paa Skjoldemose. Ugift.

G 2. OLAVE MARIE CHRISTIANE BERG, født paa Skjoldemose, Stenstrup Sogn, den 14. Januar 1800, død i København den 2. Oktober 1866.
Gift i Stenstrup Kirke den 24. April 1823 med Thomas Herman Lange, født i København den 24. April 1795, død sammesteds den 9. April 1882, Fuldmægtig i Finanskollegiet, senere Bogholder i Finansministeriet, Kammerraad (Søn af Overkrigskommissær, Auditør Thomas Herman Lange og Hustru Cathrine Louise Bagger).
I Ægteskabet 5 Børn, 3 Sønner og 2 Døtre, en at Sønnerne er Thomas Herman Lange, der bliver gift med sin Kusine, Anna Bothilde Berg; se der under H 3.

G 3. CHRISTIAN FREDERIK BERG, født paa Skjoldemose, Stenstrup Sogn, den 13. Marts 1801, død paa Frederiksberg den 30. Juli 1879, begravet paa Djernisse Kirkegaard, ansat som Skovrider under Baroniet Holstenshus med Bopæl paa Gaarden Barnehøjgaard i Djernisse Sogn ved Faaborg Aar 1825, hvilken Stilling han beklædte indtil 1859. I sine sidste Aar boede C. F. Berg som Privatmand paa Frederiksberg.

Gift i Lyø Præstegaard den 25. November 1833 med Maren Kristine Fylster, født i Faaborg den 31. Maj 1803, død paa Barnehøjgaard, Djernisse Sogn, d. 16. Januar 1889 (Datter at Skipper i Faaborg Niels Jespersen Fylster og Hustru Anna Magdalene Jørgensdatter Erdrup).
I Ægteskabet 7 Børn, 2 Sønner og 5 Døtre (H 1—H 7):

H 1. BETTY MARIE BERG, født paa Gundestrup Mølle, Hundstrup Sogn den 28. Oktober 1832, hjemmedøbt den 27. November, død i København den 4. Januar 1914.
Gift i Djernisse Kirke den 8. Maj 1852 med Johan Peter Gandil, født i København den 18. Juni 1820, død i Ringe ved Svenborg den 12. Juni 1873. Læge. Fra 1857 til sin Død praktiserende i Ringe, tidligere Underlæge i Hæren, Underskibslæge, fra 1851-—-1857 praktiserende Læge i Faaborg 2 (Søn af Kommandørkaptajn Johan Peter Gandil og Hustru Johanne Christiane Kock).
I Ægteskabet 12 Børn, 8 Sønner og 4 Døtre.

H 2. CHRISTIAN FREDERIK BERG, født paa Barnehøjgaard, Djernisse Sogn, den 11. Februar 1834, døbt i Faaborg Kirke, død paa Gaarden Gyllingnæs, Gylling Sogn, den 16. Februar 1885. Landmand, Ejer at Gyllingnæs. C. F. Berg var Student og tog forstbotanisk Embedseksamen, deltog i Krigen 1864 som Officersaspirant, blev tagen til Fange paa Als, sad en Tid lang i østrigsk Fangenskab, fra 1867 til sin Død bosiddende paa Gyllingnæs.
Gift i Hjemmet paa Gyllingnæs ifølge Kongebrev den 25. Januar 1867 med sin Kusine Marie Augusta Petersen, født paa Kjærsgaard, Brænderup Sogn, den 28. Oktober 1831, død i Hellerup, Gjentofte Sogn, den 23. Januar 1915 (Datter af det under G 8 omtalte Ægtepar, Ejer af Kjærsgaard, senere Løgismose, Johann Theodor Petersen og Hustru Johanne Caroline Berg).

G 4. JENS RUDOLPH JOHANNES BERG, født paa Skjoldemose, Stenstrup Sogn den 28. Marts 1802, død i Dannemare Præstegaard den 3. December 1857. Præst. Vicepræst i Sandby paa Lolland 1836, paa Fejø 1840, i Dannemare og Tillitse fra 1848 til sin Død.
Gift 1. Gang i Sandby Kirke den 24. Juni 1836 med Anne Thorsen, født paa Hovedgaarden Asserstrup, Sandby Sogn, den 5. Juli 1804, død i Sandby Præstegaard den 31. Maj 1839 (Datter af Proprietær, Landvæsenskommissær, Kammerraad Chresten Thorsen og Hustru Christiane Frederikke Theodora Engel).
Gift 2. Gang i Sandby Kirke ifølge kongelig Bevilling den 20. August 1840 med Karen Cathrine Engel, født i Nakskov den 5. Juni 1820, død i København den 25. December 1859 (Datter at Købmand i Nakskov Christian Erdinand
Engel og Hustru Bodild Margrethe Raahauge).
(Købmand Christian Engel var Broder til ovenfornævnte Kammerraad Thorsens Hustru Christiane Engel og Fader til  Skatteopkræver Harald Tottrups Hustru Marie Engel).
Sognepræst Berg var en i enhver Henseende ypperlig udstyret Personlighed, den behageligste Selskabsmand blandt høje og lave; men han var i sin Husførelse en slet økonom og efterlod sig ved sin tidlige Død et Bo paa Fallittens Rand.
I sit 1. Ægteskab med Anne Thorsen havde han 1 Søn, i sit 2. Ægteskab med Karen Cathrine Engel 11 Børn, 6 Sønner og 5 Døtre:

H 4. GUSTAV RUDOLPH BERG, født paa Fejø den 15. September 1843, død paa Hornbæk Nerveklinik den 22. Oktober 1906, begravet i Svenborg. Købmand i Svenborg, Grundlægger af Firmaet G. R. Bergs Varehus.
Gift i Frederiksberg Kirke den 10. September 1875 med Kamilla Rosalia Kjeldsen, født i Værslev Mølle ved Kalundborg den 18. Juni 1844. Enkefrue, bosiddende i Svenborg (Datter af Arkitekt og Møllebygger i Værslev Anders Peter Kjeldsen og Hustru Karen Christine Jensen).
I Ægteskabet 4 Sønner (I1—I4):
I 1. JENS RUDOLPH BERG, født i Svenborg den 4. Juni 1876, død sammesteds den 18. Januar 1877.
I 2. HANS CHRISTIAN VILHELM BERG, født i Svenborg den 26. Marts 1878. Købmand i Svenborg, Fabrikant, Indehaver af Firmaet G. R. Bergs Varehus.
Gift i St. Jørgens Kirke ved Svenborg den 15. September 1903 med Dagmar Marie Margrethe Sjøberg, født i København den 19. Juni 1880 (Datter af Afdelingschef Peter Anders Sjøbérg i Svenborg og Hustru Anna Margrethe Stieler).
I Ægteskabet 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døtre 

G 6. BETTY BERG, født paa Skjoldemose, Stenstrup Sogn, den 24. August 1804, død i København den 15. Maj 1834.
Gift i Stenstrup Kirke deri 1. Juli 1827 med Digteren og Filosoffen Poul Martin Møller, født i Uldum Præstegaard den 21. Marts 1794, død i København den 13. Marts 1838. Cand, theol., Skibspræst paa en af det asiatiske Kompagnis Kinafarere 1819, Adjunkt ved Metropolitanskolen fra 1822 til 1826, Lektor i Filosofi ved Christiania Universitet 1826, Professor 1828, Aar 1830 Professor extraordinarius i Filosofi ved Københavns Universitet (Søn af Præst, senere Biskop, Rasmus Møller og 1. Hustru Bodil Maria Thaulow).
I Ægteskabet 3 Sønner.

Betty Berg skal have været overordentlig smuk, hvad vedføjede Billede efter et Miniaturbillede i Slægtens Eje dog næppe til fulde fremviser, og hun var i Kredsen af de fynske Herregaarde og Præstegaarde, der udgjorde Provinsens selskabelige Verden, den fejrede Skønhed.
Bekendtskabet med den unge Poul Møller stiftedes i Ollerup Præstegaard hos Pastor Bredsdorff, der var gift med Poul Møllers Søster.
Møller blev straks stærkt indtagen i den smukke og naturlige Landmandsdatter, og kort Tid efter, da Møller atter var rejst til København, og Betty var i Besøg derovre hos sin ældste Søster, Fuldmægtig Langes Hustru, traf de sammen. Møller, der for faa Dage siden havde faaet sin Udnævnelse til Lektor i Christiania, friede og fik Bettys Ja. Sommeren efter stod deres Bryllup paa Skjoldemose.
Det er sagt, at Betty Møller, født Berg fik stor Indflydelse paa dansk Aandsliv, for det første ved den udmærkede Indflydelse hun havde paa sin Mand, saa han kunde yde fremragende Arbejder som Digter og Filosof, for det andet ved den Indflydelse hun havde i de Kredse, hvori hun færdedes i Christiania og København, sidstnævnte Sted særlig i Heibergs, Rahbeks og Christian Winthers Hjem. Ved sin Skønhed, Aandrighed, Elskværdighed og sunde naturlige Dømmekraft tilførte hun i alle Tilfælde disse til Dels overforfinede Kredse et sundt og værdifuldt Tilskud af landlig Dannelse og Naturlighed.

Betty Berg døde om Vaaren, næppe 30 Aar gammel. Poul Møller var tavs og sørgede inderligt; men Hustruens Død bragte ham nærmere til Tro paa et evigt Liv. Hans berømte Afhandling om Menneskets Udødelighed er Bettys Gravmæle.

G 7 WILHELMINE BERG, født paa Skjoldemose, Stenstrup Sogn, den 21. Juli 1806, død i Odense St. Knuds Sogn den 16. Maj 1844.
Gift i Stenstrup Kirke den 3. Juni 1827 med Hans Gabriel Frederik Paulsen, født i Flensborg St. Nicolaj Sogn den 26. Oktober 1803, død i Nørre Jørgenby, Adelby Sogn, Flensborg, den 18. Juli 1852, begravet i Flensborg, Landmand, Proprietær til Kejrup ved Kerteminde. Før Hustruens Død solgte Paulsen Kejrup, Ægteparret boede derefter i nogle Aar i Odense; efter Hustruens Død rejste Paulsen til sin Slægt i Flensborg og opholdt sig fortrinsvis hos en Broder her (Søn at Købmand i Flensborg, Christian Ditlev Paulsen og Hustru Ingeborg Sophie Gadebusch).
I Ægteskabet 5 Børn, 4 Sønner og 1 Datter.

G. 8 JOHANNE CAROLINE BERG, født paa Skjoldemose, Stenstrup Sogn, den 27. April 1808, hjemmedøbt den 1. Maj, død paa Kjærsgaard, Brænderup Sogn, den 17. Marts 1849.
Gift i Stenstrup Kirke den 10. April 1830 med Johann Theodor Petersen, født i Flensborg St. Marie Sogn den 22. August 1806, død paa ,,Vennerslyst’ i Faaborg den 6. Januar 1860. Landmand, Forpagter, senere, Aar 1834, Ejer at Kjærsgaard i Brænderup Sogn, fra 1851 til 1858 Ejer at Løgismose i Haarby Sogn, derefter indtil sin Død Privatmand paa sit Landsted ,,Vennerslyst" (Søn at Postmester i Flensborg Peter August Petersen og Hustru Maren Gedske Tønder Lange).
I Ægteskabet 6 Børn, 2 Sønner og 4 Døtre.

(Maren Gedske Tornier Lange var Sønnedatter af Jnstitsraad Jens Lange til Rodkilde; hun var Broderdatter af Olave Marie Lange, se foran under R 1).

G 9. MARGARETE SØRINE BERG, Tvillingsøster til foregaaende, født paa Skjoldemose, Stenstrup Sogn, den 27. April 1808, hjemmedøbt den I. Maj, død — angivet af Mavekirtier — paa Rødkilde den 10. Oktober 1857, begravet i Langernes Familiebegravelse i Rødkilde Have.
Gift i Stenstrup Kirke den 26. Oktober 1828 med Erik Harding Lange, Herre til Rødkilde, født paa Rødkilde, Vester Skerninge Sogn, den 16. Juli 1795, død i København den 15. November 1874, begravet ved sin Hustrus Side i Rødkilde Have den 24. November

(Søn af Herre til Rødkilde, Justitsraad Johan Lange og Hustru Anna Margrethe Neve. Johan Lange var Søn af Jens Lange til Rødkilde, se foran under B I).
I Ægteskabet 5 Børn, 2 Sønner og 3 Døtre.
Om Erik Harding Langes mægtige Styrke gaar der forskellige Historier, en er, at han under et Ridt, gennem Rødkilde Port greb fat i Porthammeren og med Benene løftede Hesten fra Jorden det samme fortælles for øvrigt om en Brockenhuus pan Egeskov langt tidligere.

G 10. GUSTAV BERG, født paa Skjoldemose, Stenstrup Sogn, den 2. September 1812, hjemmedøbt den 6. September, død paa Skjoldemose den 22. Juni 1830, begravet den 24. samme Maaned i en i Skjoldemose Have ifølge kongelig Bevilling af 5. Marts 1802 for C. F. Berg med Familie indrettet Begravelse.
Indtil for faa Aar siden laa der paa Vester Skerninge Kirkegaard en Kobberplade, der dækkede over en Inskription over den afdøde Gustav Berg. Denne Kobberplade er nu sporløst forsvunden sandsynligvis stjaalen. Samtidig kan gamle Folk i Vester Skerninge erindre, at der, da de var unge, i Skjoldemose Park stod en Støtte med Indskriften:,, Gustavs Hvilested. Her blev Gustav oprindelig begravet; men ifølge Kancelliplakat af 8. April 1845 ° og i Henseende til at Vester Skerninge Kirke hørte under Skjoldemose, blev Gustav Bergs Lig — endskønt Skjoldemose ligger i Stenstrup Sogn — flyttet til Vester Skerninge og begravet paa Kirkegaarden der. Kobberpladen var ophøjet paa Midten og dækkede over en Marmorplade. paa hvilken lnskriptionen fandtes, denne kom først til Syne, naar Kobberpladen eller en Del at den, der havde Laas ved sin ene Ende, løftedes op.

G. 11. JULIUS BERG, født paa Skjoldemose, Stenstrup Sogn, den 5. Maj 1817, var polyteknisk Elev, gav Stødet til Oprettelsen af en Oliemølle paa Skjoldemose — et for Faderen saare slet Aktiv gennem Aarene, rejste siden som Mekaniker til Nord Amerika.
Gift her, i Aaret 1841, med Abigael Deckers, en Amerikanerinde af tysk Herkomst.
Ægteparrets videre Skæbne er ukendt. Ifølge Meddelelse fra Bergs nulevende Slægtninge, antager man, at Mand og Hustru forsvandt paa en Jagtudflugt med samt det øvrige Jagtselskab.
Der var i Ægteskabet i det mindste 1 Søn, H 1:

H 1, CHRISTIAN FREDERIK BERG, født i Nord Amerika 1842, om hvem iøvrigt intet vides.

G. 12. AMALIA LOVISA AUGUSTA BERG, født paa Skjoldemose, Stenstrup Sogn, den 20. September 1821, død i Moseby Præstegaard, Aastrup Sogn, Falster, den 6. August 1888.
Gift i Stenstrup Kirke den 7. August 1842 med Diderieh Nicolai Blicher Glahn, født i Ulsø Præstegaard den 28. Juni 1812, død i Moseby Præslegaard den 19. Maj 1892. Præst, Sognepræst paa Strynø fra Maj 1842 til Poraaret 1873, derefter og indtil sin Død Sognepræst for Aastrup paa Falster (Søn at Sognepræst for Ulsø, senere Sognekapellan ved Garnisons Kirke i København, Poul Egede Glahn og Hustru Bodil Marie Elisabeth Blicher).
I Ægteskabet 10 Børn, 2 Sønner og 8 Døtre.

E 2. ANNA SOPHIA (MOGENSDATTER) BERG, døbt i Ulbølle Kirke den 29. April 1739, død i Herrested den 8. Maj 1823, begravet paa Herrested Kirkegaard den 16. Maj.
Trolovet den 21. Juli, ved Trolovelsen Husholderske paa Egeskov, gift i Kværndrup Kirke den 28. Juli 1769 med Peter Jessen, født i Holsten omkring Aar 1747, død i Egeskov Kro den 2. November 1805. Kromand i Egeskov Kro, ved Trolovelsen Kok paa Egeskov.
I Ægteskabet 3 Børn, I Søn og 2 Døtre.
 .
E 3. CHRISTOPHER (MOGENSEN) BERG, døbt i Ulbølle Kirke 20. Søndag efter Trinitatis 1741 (den 15. Oktober), død som Aftægtsmand paa Egeskov Mølle den 16. Marts, begravet paa Kværndrup Kirkegaard den 22. Marts 1822. Indsidder, Fæster at Egeskov Mølle.
Gift 1. Gang i Kværndrup Kirke den 27. Juni 1772, skønt han havde Vielsesbrev, med Jomfru Karen Christiansdatter Møller, døbt i Stenstrup Kirke den 13. August 1741, død i Egeskov Mølle den 14. Maj l800), begravet paa Kværndrup Kirkegaard, fra sit 2. Aar opdraget i Egeskov Mølle (Datter af Chresten Møller i Hørup Mølle i Stenstrup Sogn og Hustru Ellen Hansdatter). Ingen Børn.
Gift 2. Gang i Kværndrup Kirke den 25. Oktober 1800 med sin Søsterdatter (se ovenfor) Anne Margrethe (Marthe) Jessen, født i Egeskov Kro, døbt i Kværndrup Kirke den 16. Juni 1776, rimeligvis død i Tiden mellem 17. April og 2. November 1805; men Kværndrup Kirkebog indeholder intet herom, saa Stedet kan ikke angives. I Kværndrup Kirkebog er ved hendes Fader, Peter Jessens Død, den 2. November 1805, tilføjet, at han efterlader sig Datteren gift med Degnen Munck, Sønnen, der er cand. theol., men intet om Anne Margrethe. Man maa da tro, at hun allerede dengang er død, og man sammenholde hermed, at hun saa sent som den 17. April samme Aar bringer sit eneste Barn, Datteren Karen, til Verden.

I Poul Hansens Afhandling: Jens Lange til Rødkilde og hans Bønder, i ,,Aarbog for dansk Kulturhistorie”, 1892, nævnes Christopher Berg en enkelt Gang, han er da i Besøg hos Jens Lange - hans Broders Svigerfader netop den Dag, da Bønderne fra VIbølle indleder Stridighederne med deres Herremand ved et Demonstrationstog op foran hovedbygningen paa Rødkilde. Iøvrigt intet om Christopher Berg.
I sit 2. Ægteskab havde Christopher Berg I Datter, F 1:

F i. KAREN BERG, født paa Egeskov Mølle den 17., døbt den 21. April, fremstillet i Kværndrup Kirke den 3. Juni 1805, død i Lørup By, Ryslinge Sogn, den 24. Maj 1880.
Gift i Kværndrup Kirke den 3. Juni 1826 med Rasmus Nielsen, født i Lørup By, Ryslinge Sogn, den 1. Februar 1800, død sammesteds den 7. Februar 1S81. Selvejergaardmand i Lørup (Søn af Gaardmand Niels Hansen og Hustru Mariane Rasmusdatter).
I Ægteskabet 8 Børn, 2 Sønner og 6 Døtre.
Karen Berg opholdt sig som ung Pige i Kværndrup Præstegaard, under Skiftet efter hendes Fader var Fætteren, Justitsraad Jens Magnus Berg paa Skovsbo, hendes Værge. Under sit Ægteskab blev hun altid kaldt ved sit Daabsnavn efter fynsk Bondeskik selvfølgelig med Eieformsendelse man sagde Karen Bergs og ikke, som Skik og Brug var, Karen Rasmuses. Dette hang maaske sammen med, at hendes Herkomst var en lille Smule udenfor Bondestanden. I Brangstrup ved Ringe lever endnu hendes yngste Datter, Marie Rasmusdatter, Enke efter Gaardmand Jørgen Andersen i Groven.

E 4. ANDERS MOGENSEN BERG, døbt i Ulbølle Kirke den I. April 1744, død i Randers den 24. April 1812. Landmand og Proprietær, i mange Aar, indtil Aar 1802 og i alle Tilfælde fra Aar 1780, Forpagter paa Støvringgaard Klosters Avlsgaard. Samme Aar A. M. Berg fratraadte Forpagtningen her, købte han ved Skøde af 22. Juni 1802 Hovedgaarden Sødringholm i Sødring Sogn ved Indløbet til Randers Fjord af de daværende Ejere, Brødrene Secher, for 64325 Rigsdaler. Denne Gaard solgte han ved Skøde af 25. Juni 1808, tinglæst den 1. August samme Aar, til Marcus Anchersen Secher for en Sum af 90000 Rigsdaler. I Mellemtiden havde Berg tillige købt den nærliggende Hovedgaard Demstrup i Raaby Sogn, sandsynligvis bestemt som fremtidigt Hjem for hans ældste Søn, Jens Magnus, og som Enkesæde for Hustruen, idet Berg allerede da følte Helbredet svigte.
Demstrup ejedes dengang af Bergs Svoger, Forpagter paa Gl. Estrup, Ole Esmarch, denne solgte Gaarden ved Skøde af 3. November 1804, tinglæst den 23. Marts 1807, til Berg for 29800 Rigsdaler, og ved Skøde af 20. Oktober 1810, tinglæst den I. Februar 1813, overtoges Demstrup af Sønnen Jens Magnus Berg, der allerede i 1805 var bleven gift og havde bosat sig paa Gaarden.
Anders Mogensen Berg døde som ovenfor nævnt i Randers.

.........................

E 5. ANNA SUSANNA (MOGENSDATTER) BERG, døbt i Ulbølle Kirke den 20. Januar 1747, død i Kølstrup den 24. August 1817 efter at have levet i kjerligt Ægteskab med Sognepræsten Peder Kryssing Tingberg i 34 Aar og død efter 4 Ugers smertelige Lidelser. Hun var et priseligt Mønster paa Gudsfrygt, huuslig Fliid, Orden og Vind,,skibelighed” .
Gift i Hjemmet, d. e. paa Skovsbo, Rynkeby Sogn, hvor hun en Tid lang opholdt sig hos Broderen, den 4. Juni 1784 med Peder Kryssing Tingberg, døbt i Sønder Næraa 9. Søndag efter Trinitatis 1750 (den 26. Juli), død i Kølstrup den 23. Maj 1818. Præst, fra den 24. Januar 1781 indtil sin Død Sognepræst for Kølstrup og Agedrup Menigheder paa Fyn.
Præsten Peder Kryssing Tingberg skildres som en from praktisk kristen, ikke begavet, men vel yndet, godmodig, uden Kraft og Ville, udmærket Gartner, gik og passede sin Have; alt andet skal ved hans Død have været Forsømt og derangeret. (Søn al Sognepræst til Flødstrup og Ullerslev, tidligere til Sønder Næraa og Aarslev, Niels Pedersen Tingberg og Hustru Anne Dorthea Pedersdatter Kryssing).
 
Anna Susanna Bergs Ægteskab med Peder Kryssing Tingberg var barnløst. I Skiftet efter hende fra 1818 nævnes som Arvinger paa hendes Side: Broderen Christopher i Egeskov Mølle, Søsteren Anna Sophie Jessen, født Berg, Overkrigskommissær Niels Berg i Aarhus, Anders Berg i Randers, død, har efterladt sig 8 Børn, Anna Cathrine, død, var gift i Borup eller Strølille i Frederiksborg Amt, har maaske efterladt sig Arvinger (om hende se under D 5, Side 77), Hans Berg til Skovsbo, død, har efterladt 3 levende Børn. Flere Arvinger eksisterer ikke, erklærer Overkrigskommissæren.

E 6. CHRISTIAN HENRIK (MOGENSEN) BERG, døbt i Ulhølle Kirke den 19. Februar 1750.
Om ham vides intet med Sikkerhed. Naar en senere Præst for Vester Skerninge og Ulbølle Sogne ved de 5 af Christian Bergs 6 Søskende har gjort Kirkebogstilføjelser: ,,i St. Crux i Vestindien”, ,,Forpagter paa Støvringgaard”, gift med Pastor Tingberg i Kølstrup” o. s. v., er der intet tilføjet ved Christian Bergs Daab. Det eneste Sted, han overhovedet nævnes i Papirer vedkommende Slægten Berg, er i Justitsraad Hans Bergs Regnskabsbøger (herom se Side 13), hvor Hans Berg i Aaret 1790 har indført følgende:
Min Broder Christian Berg
tilgode 1790, Decbr. for 19 St. hollandske Dukater 6 ditto
13 Pund Bomuld à 2 Mark
Bomuldstøj til Vest og Buxer -
Opgjort 11. Junij 1791.
Paa et Sted tidligere i Regnskaberne har Hans Berg indført følgende uklare Passus: ,,Min Broders Reignskab i Kjøbenhavn for Caffe etc.” Denne Indførsel kunde tænkes at referere sig til Christian Berg, uden at det dog er lykkedes at finde nogen Chr. H. Berg i Borgerskabs eller Vielsesprotokoller -i København for Aarene omkring 1800.
Sandsynligheden taler for, at Chr.. H. Berg er død før 1812, ugift og barnløs, muligt uden for Landets Grænser. Han omtales aldrig i Skifter i Slægten, hvor ellers alle, selv tiernere Slægtninge, er omhyggeligt opregnede. (Jfr. Overkrigskommissær Niels Bergs Udtalelse ovenfor).

E 7. NIELS (MOGENSEN) BERG, døbt i UlbolLe Kirke Søndag Esto mihi 1753 (den 4. Marts), død i Aarhus den 3. December 1833. Han nævnes i Etaterne første Gang som udnævnt den 6. August 1784 til Regimentskvartermester ved Bornholmske gevorbne lnfanteriregiment — Regimentet kaldes fra den 28. Januar 1785 for Aarhuusiske Infanteri- regiment og fra den 8. Januar 1790 for 1. Jydske Infanteriregiment, senere 7. Bataillon . og maa antages før denne Tid ikke at have hørt til Hæren.
Den 29. November 1805 erholder Niels Berg Overkrigskoinmissærs Karakter i Betragtning af hans lange Tjeneste, den 9. Januar 1807 entlediges han i Naade og med 200 Rigsdalers aarlig Pension . I en lang Aarrække før sin Død levede Niels Berg i Aarhus. Han var ugift.

KILDER

Foruden de i Forordet nævnte: P. J. Schmidt, Slægten Glahn, Kbhvn. 1885, L. P. Borberg, Slægten Borberg, Kbhvn. 1915, Lengnick, Slægtregister over Familien Lange paa Rødkilde, Kbhvn. 1859, kan i nærværende Arbejde henvises til følgende Kildeskrifter:

Salmonsens Konversationsleksikon.
Trap, Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, 1864.
Leth og Wad, Dimittender Ira Herlufsholm.
Birket-Smith, Universitetsmatriklen.
Wiberg, Alm. dansk Præstehistorie.
Refereret i kirkehistoriske Samlinger III R., 3. B.
Wiberg, Alm. dansk Præstehistorie.
Kirkehistoriske Samlinger V 1?., 6 B., 5. 206—208.
Aarbog for dansk Kulturhistorie, 1892, Side 105—209.
Trap, Beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave.
Lengnick, Genealogi over Familien v. Westen, Kbhvn. 1858.
Adels-Aarbogen IV, 1887.
Lengnick, Genealogier over adelige og borgerlige Familier, 2. Saml.
H. J. Møller, Apotheker, Ass. pharm. Jac. Møller og hans Slægt, Kbhvn. 1889.
Krogh, De danske Majorater.
Biskop Claus Pavels’s Dagbogsoptegnelser 1815—16, Chria. 1867. Side 135
—36, 314.
D. Thrap, Familien Bonnevie, Chria. 1900.
Hoffmanns Fundatssamling.
Svenborg Amts historiske Aarbog, 1915, 5. 36.
Carøe, Den danske Lægestand, Supplementsbind 1904, 5. 29.
Wiberg, Alm. dansk Præstehistorie.
Nanna Videbech, Minder fra min Barndom og Ungdom, Kbhvn. 1912.
,,Kraks blaa Bog”, 1917.
Juridisk Stat.
Fr. Fausbøll, Stamtavle over Slægten Valeur i Danmark, Kbhvn. 1911.
Burman Becker, Efterretninger om Familien Baden, Kbhvn. 1875.
Svenborg Amts historiske Aarbog 1915, 5. 47.
Fyns Stifts Landemodeakt, 1845.
P. J. Schmidt, Slægten Olahn, Kbhvn. 1885.
Ernst Esmarch, Einige Nachrichten über das Esmarch’sche Geschlecht, Bredstedt 1875, o. 11.
Jens Olesen Esmarch er uden al Tvivl identisk med det Ole Jespersons Barn af Egsmark, der Feria Advent (den 1. December) 1720 i Draaby Kirke fik Navnet Jens. Aarstallet stemmer med, at Jens Olesen Esmarch døde 1793, 74 Aar gammel. (Draaby Sogns Ministerialbog).
Opstillet efter Wiberg, Alm. dansk Præstehistorie.
M. Nielsen, Stamtavle over Familierne Schade, Schytte, Berg etc., Randers 1872.