fynhistorie.dk

 Heldager by 1778Heldager med mindeplads   Skifte efter Torben Bille 8.12. 1492 - Heldager med 12 gårdeHeldager by Jordebog o. Heldager 1464Ifølge "Landsbyregistreringen" (Svendborg kommune ca 1983) var antallet af gårde i Heldager by i Tved sogn konstant 12 fra midten af 1400-tallet til 1688. Ifølge samme kilde var byen i midten af 1400-tallet samlet under Lykkesholm, senere blev gårdene en del af "Torben Billes fynske gods", hvor en bevaret jordebog fra 1464 indeholder navnene på 11 fæstere, heriblandt vistnok Henrik Hermansen, som optræder i tingsvidner fra 1469 og 1470. Ved skiftet efter Torben Bille i 1492 opføres 12 gårde i Heldager. 

Stågerup by ca 1798I 1572 befalede kong Frederik II, at Kollokvie -gården i Stågerup skulle være "for Sunds Herreds Gejstlighed". Samme gård, "der hidindtil haffuer fuldt Prousten i Sunds Herridt" blev ved mageskifte med kronen i 1633 tillagt Holger Rosenkrantz, ejer af Skjoldemose. I den forbindelse tilgik der samme år fra kong Chr. IV en "skriftlig befaling" til provsten i Sunds herred, Claus Nielsen Juul, Kirkeby, at den "saakaldet Colloqvii Gaard i Staagerup" var "kommen fra Prousten i Sunds Herred Anno 1633, og i dends Sted tillagt et Sted i Volderslev i Stenløse Sogn i Otthense Herred." (Liber copiarum 1565, s. 44 og 46, Sunds herreds provsti (LAO))

Slagmark - udsmykning på HesselagergårdAdelige gav hyppigt ved deres begravelser kirken hest og harnisk, for at disse symbolsk kunne følge deres herre helt til graven. Arvingerne købte så siden hest og harnisk tilbage til alles tilfredshed. (Lars Bisgaard: "Sogn, fællesskab og gavegivning i dansk senmiddelalder").

Folkemindeindsamleren Evald Tang Kristensen har i sine optegnelser også kapitler som "Forskjellige Retter og Kager". De her viste er hentet fra Skattegraveren 1886..

Egnsretter Egnsretter  Egnsretter

 Kansler Jacob Ulfeldt til Egeskov m. hustru og børnJacob Ulfeldt (+1630)Jacob Ulfeldt, 1567-1630, rigskansler, søn af rigsråd Jacob Knudsen Ulfeldt og Anne Flemming, blev født på Bavelse 25. juni 1567. Allerede hans ungdom blev mærkelig ved hans udenlandsrejsers ejendommelige omfang. 14 år gammel rejste han ud, først til Tyskland og Svejts, hvor han 1584 studerede i Genf, derpå til Italien, hvor han 1587 var i Padua, 1588 i Siena og senere på Sicilien og Malta; endelig tog han fra Venedig til Grækenland, Konstantinopel, Rhodos, Cypern, Syrien og Ægypten. Hjemrejsen lagdes over Spanien, Frankrig og Holland.

Gerritsgade i SvendborgAf museumsleder Johs. Olsen [Svendborg Avis 13.9. 1928]

Jeg erindrer en gang for mange år siden, det var i slutningen af 1880erne, at jeg traf en gammel mand i Odense, der fortalte mig om sine ungdomsår, og han betragtede det som en oplevelse, at han under treårskrigen 1848-50 også havde været i Svendborg, mens han var indkaldt.

Bønder danser omkring 1790Af Peter Storm, Middelfart

Det lyder jo da for et moderne menneske ganske voldsomt med ”gadeild”. Men for flere hundrede år siden havde ordet en festlig betydning. Der er tale om en gammel skik på landet, hvor man tændte blus på Sankt Valborgsaften (30.4.) og holdt fest. En vestfynsk præstesøn David Monrad har i 1686 beskrevet skikken. I Tanderup sogn blev antændt ild på det højeste bjerg, idet alle bønder, karle og piger med lange stager rører i ilden, så den kan ses viden om. Den karl, der kan løfte sin stage højest, bliver udnævnt til ”gadebasse” og han får en ”gadinde”. De følgende søndage mellem såtid og høslet holder de så ”gadelamsgilde”, hvor de danser til en tromme om en høj stage, behængt med kranse og blomster.

Nyborg Slot Dronning Margrethe I Kong Oluf II's ligsten i Sorø kirkeKong Olufs Forpligtelse, bekræftet af Dronning Margrethe, af rådet og adelen (ved Danehoffet i Nyborg 1.