fynhistorie.dk

OmstrejfendeI Nyborg Lensregnskaber (RA) findes en sag dateret 23. januar 1643 om en gruppe tatere og lediggængere, hvoraf de fleste er født i Danmark, Norge og Sverige og som havde opholdt sig på Fyn en tid inden de blev arresteret. Der var således ikke tale om indvandrede sigøjnere. I Dansk kulturhistorisk leksikons kapitel om tatere, er tatere ellers netop identificeret som sigøjnere. [Sagen er iøvrigt indgående behandlet i Fynske Årbøger: Merete Dahlerup: En taterfloks anholdelse i Nyborg 1643. 1989: 113-118.]

Danmarks Handelsflaade i Aaret 1871På følgende sider findes et register over samtlige handelsflåder i Danmark anno 1871. Vi beder dem have tålmodighed, da visse af siderne er store og kan tage nogen tid at indlæse.

Vi har efterfølgende valgt at lægge de enkelte sider ud som billedfiler. Med samtlige de indscannede sider af skibsregistret. Nåes her http://fynhistorie.dk/image/tid/177

Filer med dh-1871-rxxx er sider angivet med romertal og filerne dh-1871-sxxx er sider angivet med arabertal.

Der optræder blanke sider som i originalen. http://fynhistorie.dk/image/tid/177

Danmarks Handelsflaade i Aaret 1871

Total skibsregister:

Består af det samlede indhold i det Alifatiske Register og Hjemstedsregistret. Indeholdet pt. kun: Assens, Fåborg, Rudkøbing og Svendborg men det totale register kan ses i billedformat her.

Alfabetisk skibsregister:

Indeholder navnene på samtlige under dansk flag farende handelsskibe af og over 15 registertons drægtighed - ialt ca. 2100 skibe. For hvert skib er angivet det internationale kendingssignal på 4 bogstaver (hvor et sådant foreligger). Efter skibets navn kan typen/taklingen være angivet i parentes. Desuden er anført navnet på skibets fører, de med * markerede skibsførere er tillige ejer eller bestyrende reder for skibet.

Hjemstedsregister:

Hjemstedsregistret indeholder skibenes navne, ordnet efter rederiernes og skibenes indbyrdes størrelse med angivelse af slags/takling, byggested og år (eventuelt ombygning) byggematerialer, skibenes dybde (i fod), størrelse i registertons og oplysning om ejer bestyrende reder.

Mindre fejl kan forekomme i nedenstående renskrevne materiale - den 15. april 2001 / Niels Haunsø

Gerritsgade i SvendborgAf museumsleder Johs. Olsen [Svendborg Avis 13.9. 1928] 

Jeg erindrer en gang for mange år siden, det var i slutningen af 1880erne, at jeg traf en gammel mand i Odense, der fortalte mig om sine ungdomsår, og han betragtede det som en oplevelse, at han under treårskrigen 1848-50 også havde været i Svendborg, mens han var indkaldt.

Svendborg ca 1820 Møllergade ved TorvetAf museumsleder Johs. Olsen [Udat. formentlig 1920'erne] 

Formentlig husmandshjem på BirkholmSom Nÿborg Amt stöder overalt paa Stranden, saa skulde mand forestille sig  at indbÿggerne skulle beflitte sig meere paa Fiskerie end de giör, dog seer mand at det bliver Negligeret, deels af u=videnhed, deels at Landmanden formedelst Agerdörkningen, ikke har tiid at passe det og til deels af fattigdom, at Fiskerne ikke haver den Evne at forskaffe sig Redskab, baade de som er dÿrt at indkiöbe og at vedligeholde, desuden findes her paa de fleeste stæder ikke saa beqvem Grund for Fiskerne, i henseende at Stranden langs Landet, formedelst Grunden har kuns Lave Vande, settes bundgarn langt ud i Stranden, saa kommer Sælhundene, river Hull paa Garnet og spiser Fiskene, Hvorfore eÿ sÿnderlig bruges Bundgarn men Kraage.

Sønder Broby Sdr Broby 1778Brobyværk Broby kommune Sdr Broby 1778Ved den Vesten side paa Aaen strax ved Bÿen ligger det saa kaldede Brobÿe Værch som bestoed af 15 Huuse, Hvor Rigens Marsk Anders Bille, som daværende Eÿere af Brobÿegaard lod indrette en Gevehr=Fabriq, af et Aars= Tal paa et Huus der paa Værchet, kand sluttes det har været 1651. Værkstædet var ved den forbiegaaende store Aae, og saaleedes indrettet, at Hamrene, Blæsebælgene, Bore og Dreÿe= Værkerne, Alt sammen kunde drives ved Vandet: 

Povl Abraham Lehn (1732-1804) og hustru  HvidkildeI samtiden lovpristes Povl Abraham Lehn for sine mange initiativer. Baronen ejede foruden Hvidkilde, (i 1781 omdannet til baroniet Lehn) tillige baroniet Guldborgland på Lolland, hvor en samtidig topograf skrev: "Ingen proprietær i Lolland eller Fyn har hr. Kammerherrens herligheder, og hvo misunder en så velfortjent herre samme?. ...og hvor lystigt for hr. Lehn at kunne nu, uden at spænde for sin vogn, sejle mellem dette og sit dejlige Hvidkilde!". Når Povl Abraham Lehns lystyacht lagde til ved den fynske kyst skete det formentlig ved Tankefuld, hvor der var et udskibningssted.

Brogade Svendborg ca 1820 Bykort over Svendborg 1925Af museumsleder Johs. Olsen 7.5. 1923